TEST: Technics SL-1200G

Man tager nok ikke munden for fuld, hvis man hævder, at Technics’ berømte pladespiller både er den bedst kendte og den mest betydningsfulde grammofon gennem tiderne.

Alle har vrikket, vredet sig, hoppet og danset til lyden af en Technics SL-1210. Hvem ved, hvor mange børn der er undfanget efter lidt kissemisse til “Careless Whisper” snurrende på en Technics-grammofon en sen lørdag aften på det lokale værtshus?

Den uopslidelige pladespiller har også bogstavelig talt været instrumentel i skabelsen af en ny musikgenre. I 1970’erne blev hiphop undfanget på to Technics-pladespillere med en DJ, der miksede plader sammen til dansabel musik. Navne som Grandmaster Flash og Afrika Bambaataa lagde grunden til en helt ny musikgenre – og resten er, som man siger, historie.

Men Technics-pladespilleren blev også historie. Panasonic, som ejer varemærket, indstillede produktion af SL-1210, da DJ’s gik digitalt med cd-afspillere og senere MP3-filer. Så var der ikke længere plads til en DJ-grammofon.

Smed maskineriet væk

Panasonic var så færdige med analoge pladespillere, at de fleste af de maskiner, der blev brugt til at lave SL-1210, blev kasseret og destrueret. Efter mere end 3,5 millioner grammofoner var mange af dem så nedslidt, at de ikke kunne bruges længere. Desuden var efterspørgslen så lav, at jeg kan huske, at flere butikker satte prisen drastisk ned for at slippe af med pladespillere, som stod og fyldte på lageret. Ingen grund til at fortsætte produktionen altså.

I dag koster en brugt SL-1210 gerne mere, end den gjorde, da den gik ud af produktion i 2010. Men nu, over 40 år efter at den første direkte drevne SL så dagens lys, er pladespilleren tilbage i samme velkendte form. Eller rettere sagt: Den ser lige sådan ud, men alt bortset fra støvlåget er nyt på SL-1200. Der koster ubeskedne 26.000 kroner.

Relanceret

Nogle vil måske huske, at Technics lancerede SL-1200GAE på CES-messen i Las Vegas i januar. Den blev kun lavet i 1.200 eksemplarer, og bagefter blev maskinerne koblet fra og lysene slukket. Pladespillerne blev revet væk i løbet af minutter, efter at de blev sat til salg. Til trods for at prisen var fem gange så høj som på originalen fra 2010.

Senere bestemte Technics sig for at genoptage produktionen, og ingeniørerne har fortalt, at de måtte lave nye støbeforme og maskiner for at kunne producere de første 1.200. Så hvad var vel mere naturligt end at fortsætte produktionen, når nu efterspørgslen er så stor?

 

Nyt fra grunden

Den nye SL-1200G er praktisk talt identisk med GAE-modellen. Bortset fra armrøret, der ikke er lavet af en magnesiumlegering, men af aluminium, og fødderne, der bruger en anden gummiblanding.

Alt på grammofonen er udviklet forfra; det er kun designet, der er identisk med den legendariske forgænger. Chassiset er stivere og langt bedre dæmpet. Toppladen i aluminium er meget tykkere. En ny direkte drevet motor med to rotorer er udviklet til 1200G, og man har elimineret den gamles cogging, der lød som bittesmå, hurtige hastighedsvariationer.

Hastigheden styres digitalt og mere præcist end den gamles analoge hastighedskontrol, og pladetallerkenen er bedre dæmpet med gummi på undersiden og en kobberplade på toppen. Det har gjort tallerkenen helt død. Bank på den med en pen, og du hører en dæmpet klik. Bank på den gamle pladetallerken, og du kan høre lyden ringe længe efter.

Med gummimåtten på vejer pladetallerkenen 3,6 kg. Totalvægten er 18 kg.

Ulv i fåreklæder

SL-1200G har endda bevaret pitch-kontrollen, stroboskopet og den lynhurtige opstart. Den svagt S-formede tonearm har aftageligt pickup-hoved, armbasen kan hæves, så man kan få korrekt vinkel på forskellige nåle, og der medfølger en 45 rpm adapter, der sidder, præcis hvor den altid har siddet: I en fordybning bag pladetallerkenen.

Alt er tilsyneladende ved det gamle, bortset fra prisen. Og lyden.

Technics selv siger, at pladespilleren er ikke er nogen DJ-grammofon. Trods direkte drift og pitch-kontrol. Det er en high-end pladespiller, ikke alene prismæssigt, men også lydmæssigt.

Det er ikke svært at være enig i begge dele. Den koster lige så meget som Rega RP10 og klarer sig overraskende godt. Jeg skruede en Nagaoka MP-150 pickup på, da SL-1200G kommer uden, og blev mildt sagt forbløffet over, hvor meget bedre den lyder end den gamle model.

Lydbilledet er mere robust, med seriøst fed bas og fremragende dynamik. Et klippefast stereoperspektiv kombineret med en velvoksent lydbillede gav mig en solid live-følelse på Dire Straits’ live-album Alchemy.

Selv med den forholdsvis overkommelige Nagaoka-pickup (2.800 kroner) var lydbilledet åbent og skarpt fokuseret. Jeg kunne hverken høre eller se nogen hastighedsvariationer. Keith Jarretts Köln-koncert lød, som om den kom fra en cd-afspiller, så præcist klingede det store koncertflygels toner i rummet. SL-1200G kan garanteret tåle endnu bedre og dyrere pickupper, hvis man vil grave endnu mere ud af rillerne.

Sammenlignet med vores reference, en Rega RP8 med Dynavector Karat 17D2-pickup, er lydbilledet ikke lige så luftigt og tredimensionelt. Små detaljer i 2L-indspilningen af Tjajkovskijs Souvenir de Florence kommer ikke lige så godt frem, og strygerklangen er mere grå og farveløs. Men man får indtryk af, at bassen går dybere på Technics’ pladespiller, og den holder rytmen forbilledligt. Den minder næsten lidt om Linn LP12, hvor spilleglæden er mere i fokus end detaljeopløsningen.

Legendarisk

Hvis man overvejer en ny pladespiller i denne prisklasse, er udvalget stort, faktisk større end i mange år. Men det er nok de færreste, som er på udkig efter en ny grammofon, der ville sætte Technics øverst på listen. Det kan man trygt gøre nu. For på den nye SL-1200G er den kun udseendet, der minder om forgængeren.

Lydkvaliteten er overlegent meget bedre, og pladespilleren fortjener så god en pickup, som budgettet tillader. Så god er den. Men følg med om nogle uger, hvor vi tester SL-1200G med en endnu bedre pickup!