TEST: Wiim Ultra

Amerikanske Wiims små trådløse streamere har taget markedet med storm. Lave priser og høj lydkvalitet har gjort trådløs hi-fi tilgængelig for endnu flere mennesker. De kompakte Pro- og Pro Plus-streamere kan tilsluttes direkte til et dyrt anlæg, uden at nogen vil løfte et øjenbryn.

Lydkvaliteten er i en helt anden liga end priserne, og med Wiim Amp kan du også streame musik i hi-fi-kvalitet med en kompakt forstærker. Med kraft nok til de fleste højttalere.

Wiim Ultra er det næste skridt op i kvalitet og er dybest set en Wiim Pro Plus med touchscreen og flere ind- og udgange. For eksempel en pladespillerindgang til både MM- og MC-pickup.

Men den tager også teknologien et skridt videre med en ES9038 Q2M SABRE DAC, som understøtter op til 32-bit/384 kHz konvertering (PCM), bit-perfekt, og som både sænker støjniveauet og forvrængningen en smule. Sammenlignet med Pro Plus og Amp.

Den samme DAC vil i sidste ende komme til en WiiM Amp Pro, en opgraderet version af Amp.

Hvad er det nye?

Ultra ligner en Amp med volumenkontrol, bare med en 3,5” farvetouchscreen, men fysisk er den lidt større, og på bagsiden er der plads til både analoge og digitale ind- og udgange, inklusive den førnævnte pladespillerindgang – og HDMI med lydretur til TV-lyd. Ultra understøtter også Dolby Atmos-lyd via HDMI.

Du kan med andre ord tilslutte forskellige lydkilder og sende lyden analogt eller digitalt (24-bit/192 kHz) til en DAC, en forstærker eller et par aktive højttalere.

Ultra understøtter også Google Chromecast med stemmestyring og multirum med Google Home. Den understøtter også stemmestyring via Amazon Alexa, men det er ikke så relevant herhjemme. Apple AirPlay understøttes derimod ikke . Ikke endnu i hvert fald, men Linkplay, som står bag Wiim-mærket, siger, at de stadig arbejder sammen med Apple og håber på at få AirPlay 2 med i en kommende opdatering. Det samme gælder for Roon, som kommer senere til Ultra.

Men trådløs streaming er tilgængelig fra andre platforme end Apples. Ud over streaming via Ethernet har du også mulighed for at bruge Wi-Fi 6E og – tovejs – Bluetooth 5.3.

Som sædvanlig med Wiim kan du styre din musik med en app eller fra touchskærmen. Streamingtjenester som Spotify, Tidal, Qobuz og Deezer understøttes, og Bluetooth-fjernbetjeningen har en indbygget mikrofon til stemmestyring.

I den velkendte app kan du indstille eq’en og vælge mellem en 10-bånds grafisk EQ og en 10-bånds parametrisk EQ. Der kan gemmes forskellige eq-indstillinger i appen for hver enkelt indgang, og der er en række digitale filtre, som kan tilføjes, hvis det ønskes. Der er også basstyring her, og du kan justere delefilteret og niveauet for en tilsluttet subwoofer.

Wiim har også gjort noget ekstra ud af hovedtelefonudgangen med et TPA6120A2-forstærkermodul, som siges at have så lidt tredje harmonisk forvrængning som minus 119 dB og understøtter 32-300 Ohm-hovedtelefoner.

Fint, men hvad med lyden?

Jeg havde svært ved at finde den store forskel i lydkvalitet mellem Ultra og en Pro Plus. Men begge lyder bedst, når lyden sendes digitalt til en DAC eller en forstærker med digitale indgange. Lyden fra den analoge udgang mangler noget af det dynamiske punch, man får fra den digitale udgang, når signalet er indstillet til 24-bit/192 kHz.

Det skal siges, at du kan bruge app’en og mikrofonen på din mobil til at kalibrere lyden i rummet. Et frekvens-sweep opfanges af mikrofonen og sendes til streameren, som kompenserer målingen i henhold til Harman, B&K eller en helt flad kurve. Bagefter kan du slå korrektionen til og fra, som du vil.

Jeg prøvede begge dele og foretrak generelt en flad kurve uden eq eller korrektion, fordi det gav mig den mest afbalancerede og neutrale lyd. Med B&K-kurven fik jeg alt for meget bas i rummet, så det er næppe den mest præcise kalibrering, du kan få med din mobiltelefon og et simpelt frekvens-swipe.

Men det betyder ikke, at det ikke lyder godt fra Wiim Ultra, for det gør det. Digitale lydkilder lyder fokuserede og afbalancerede, lydbilledet er tilstrækkeligt åbent, og der er overraskende god dynamik her. Sammenlignet med Pro Plus er forskellen i lydkvalitet ubetydelig, hvis den overhovedet er til stede.

Med andre ord får du faktisk klassens bedste lydkvalitet. Hvis du vil have bedre lyd fra en streamer, kan du mere end fordoble prisen på noget fra Gold Note, Eversolo eller Cambridge Audio.

Pladespillerindgange er ikke så almindelige i streamere, men du får dem i Wiim Ultra. Den understøtter både MM og MC og er ikke en erstatning for et separat phono-trin, men som integreret i Ultra må jeg indrømme, at phono-trinnet gør et hæderligt stykke arbejde.

Selvfølgelig er en Rega Fono i en helt anden liga, når det gælder lydkvalitet og dynamik, men phonotrinnet er støjsvagt og giver en klar og tydelig lyd fra afspillere med ikke alt for ambitiøse afspiller/arm/pickup-kombinationer.

Konklusion

Den nye Wiim Ultra er mere end en Wiim Pro Plus med touchscreen. En bedre DAC og flere tilslutninger gør en Ultra mere anvendelig. Og den koster heller ikke meget mere. Det er usandsynligt, at du vil kunne høre forskel på lyden, så der er ingen grund til at smide din Pro Plus i skraldespanden for at købe en Ultra. Men for dem, der har siddet og ventet indtil nu, er det bare at springe ud I det. Med en touchskærm i fuld farve og flere indgange er Wiim Ultra den nye standard i budgetklassen.