test: Denon AVC-X8500H

Når Denon lancerer et nyt flagskib, er det alt andet end en lilleput, der er tale om. AVC-8500H byder på hele 13 forstærkerkanaler, der hver især er opgivet til 150 watt i 8 ohm. Og med et maksimalt strømforbrug på 900 watt står det klart, at det her er kraftige sager.

Og det er ikke kun blær, for det er vigtigt at have kraft nok at rutte med i hjemmebiografen – også når man spiller på moderat lydniveau, fordi det som regel giver mindre forvrængning. Altså renere lyd.

Desuden understøtter den alle formater osv., som hjemmebioverdenen kaster efter den. Den har HDMI 2.0b lige ud af æsken for endnu bedre HDR-understøttelse og desuden en udvidet lydreturkanal (eARC), der understøtter højopløst lyd – også Dolby Atmos – tilbage gennem HDMI-kablet til tv’et.

Senere vil man kunne opgradere forstærkeren til HDMI 2.1, som øger båndbredden fra 18 til 48 Gbit/s og dermed understøtter fremtidens video med 8K-opløsning.

Objektbaseret lyd

Med de nye tredimensionelle, objektbaserede surround-lydformater får lydteknikerne på film- og musikoptagelser mulighed for at placere objekter frit i et tredimensionelt lydlandskab. En lydeffekt – hvad enten det er en pistol eller en kvidrende fugl – vil ikke lyde, som om den kommer fra en højttaler, men fra et hvilket som helst punkt i et tredimensionelt rum. Også over vores hoveder!

For at opnå det har man brug for mange kanaler, og vi ser ofte, at nyere surround-forstærkere og -receivere har flere kanaler til rådighed end ældre modeller. Flagskibene fra de forskellige producenter har typisk 11 kanaler. Så kan de give os 7.1-lyd plus fire loftskanaler og dermed trække lyden op over os, så vi placeres midt i en perfekt halvkugle af lyd.

Men med de nye formater kan man ligesom ikke få højttalerkanaler nok, og Denon AVC-8500H har hele 13 af slagsen. Dermed kan den drive en 7.1-opsætning plus seks højttalere i loftet! Loftshøjttalerne monteres så i to rækker på tværs af sæderne, hvor de midterste højttalere er direkte over hovedet på publikum.

Alternativt kan man lave en 9.1-opsætning, hvor man bruger to separate par fronthøjttalere. Højttalerparret længst ud til siderne kaldes gerne Front Wide. Med denne opsætning har man fire loftskanaler til rådighed. Det øger opløsningen og sømløsheden i rummet i det todimensionelle plan, mens højdedimensionen derimod tegnes lidt grovere op.

Begge disse opsætninger passer fint til lydformaterne Dolby Atmos og DTS:X, som sammen står for stort set alle filmudgivelser med objektbaseret 3D-lyd. Men der findes et tredje format, Auro-3D, som langtfra er lige så udbredt, men som har nogle fordele. Bl.a. understøtter det højopløst lyd. En anden højttaleropsætning er optimal med dette format, hvor loftshøjttalerne skal være lige over hver hovedhøjttaler.

Hvis du vil have den bedste opsætning til både Dolby Atmos, DTS:X og Auro-3D, kan en 7.1.6-opsætning være at foretrække.

Ikke en receiver

Før den aktuelle forstærker kom, hed flagskibet AVR-X6400H. En receiver, der klarede sig rigtig godt i vores gruppetest, kun slået af Marantz SR8012. Den manglede bare lidt kraft for at komme helt til tops.

AVC-X8500H er kraftigere end dem begge. Når den hedder AVC og ikke AVR, er det, fordi den egentlig ikke er en receiver, men en forstærker. Det betyder bare, at den ikke har FM-radio indbygget, som under alle omstændigheder let kan erstattes af internetradio i Danmark. Og det er selvfølgelig indbygget i det nye flagskib.

Multirum med HEOS

Ud over en fantasillion kanaler har forstærkeren alle de andre funktioner, den skal have, inklusive at kunne styres fra mobilen eller et mere avanceret betjeningssystem som Control4, Elan eller Crestron. Du kan også styre den fra computeren ved at taste dens IP-adresse ind i browseren.

Desuden understøttes multirums musik-streaming med HEOS, som er Denons konkurrent til Sonos. Det gør musikafspilning fra mobil eller pc meget nemmere; jeg vil påstå, at med dette system vil alle familiemedlemmer kunne spille deres yndlingsmusik på forstærkeren. Og hvis du har andre HEOS-højttalere sluttet til det samme hjemmenetværk, kan du spille samme lyd – eller forskellig musik – på alle disse højttalere, uanset hvor i huset de måtte være placeret.

Hvis du har en pladespiller med MM-pickup (den mest almindelige type), så er der en indgang til dette. Lyden fra den kan også elegant distribueres til forskellige HEOS-højttalere i huset.

Avanceret men brugervenlig

At alle kan bruge den, er en vigtig pointe, for selv om AVC-X8500H er en meget avanceret maskine, er den både nem at tilslutte og bruge. Selv om man ikke skulle tror det, når man ser bagpanelet med lige så mange ind- og udgange, som der er sandkorn i Sahara!

Men når du tænder forstærkeren første gang, vil den fortælle dig trin for trin, præcis hvilke stik der skal hvorhen, og derefter spiller den lidt musik kanal for kanal, så du kan høre, om du har koblet rigtigt til, mens musikken flytter sig fra højttaler til højttaler.

Menusystemet er også meget enkelt at forholde sig til. Det er logisk og har en fin grafisk udformning.

Manglende hukommelse

Der er imidlertid én ting, jeg savner. Med så mange kanaler kunne man godt tænke sig at prøve forskellige højttalerkonfigurationer. F.eks. 7.1.6 eller 9.1.4. Men hver gang man skifter, skal man omkalibrere receiveren.

Det gøres let nok med den medfølgende kalibreringsmikrofon, og rumkorrektionssystemet Audyssey MultEQ XT32 sørger for at gøre det så automatisk som muligt. Men man skal kalibrere for mindst tre pladser i rummet (helst otte!) for at få lov til at fuldføre opsætningen, og med 13 højttalere plus subwoofer tager det altså pænt lang tid.

Derfor savner jeg muligheden for at gemme hver kalibrering i en hukommelse, så man let kunne skifte mellem dem. Men det kan man ikke; man må kalibrere forfra, hver gang man ændrer højttaleropsætningen.

Opsætning

Jeg vil gerne prøve både 7.1.6- og 9.1.4-opsætning.

Vores faste højttaleropsætning er et Procella 7.1-system til omkring 125.000 kroner. Derudover har vi et par loftsmonterede MartinLogan SLM til Atmos. De resterende kanaler kræver lidt improvisation. Til 9.1.4 bruger jeg et par Focal Kanta No.2 gulvstående high-end-højttalere som Front Wide, men sætter dem som Small og deler ved 80 Hz som resten af systemet. Valget faldt på disse, fordi jeg så let kan skifte til dem, når jeg skal teste forstærkeren med musik i stereo.

Vores Procella baghøjttalere og bagerste ditto hænger højt oppe på væggen, ikke langt fra loftet, installeret i henhold til almindelige THX-specifikationer. I den højde kan de til nød bruges til i stedet at gengive de midterste og bagerste Atmos-kanaler i en 7.1.6-opsætning. M&K Sound MP7 fik så jobbet som baghøjttalere og M&K Sound MP950 som bagerste baghøjttalere, begge i ørehøjde.

Det er fint til Auro-3D, men ikke optimalt for Dolby Atmos og DTS:X, så hvis jeg skulle lave en permanent installation, jeg ville have haft højttalerne i loftet, over mit hoved. Men det fungerer godt nok til at få demonstreret, hvilken slags forstærkerkvaliteter vi taler om.

Normalt vil jeg anbefale, at alle højttalere er fra samme producent. Når det er sagt, så er Audyssey-kalibreringen i Denons forstærker rigtig god og tilpasser klangbalancen mellem samtlige højttalere i opsætningen.

Filmlyd

Lyden fra AVC-X8500H er straks til at kende igen, da jeg har lillebror X6400H i frisk erindring. Dialogerne i sci-fi-thrilleren Alien: Covenant er lige så klokkerene, som de er mægtige, og når besætningen på rumskibet Covenant vandrer i et øde landskab i søgen efter liv, skildres det hele i en gigantisk lydboble, der omgiver os sømløst. En blid brise suser hen over vores hoveder, ekkoet fra klippesiderne breder sig rundt om os, og vi har et indtryk af noget nær total realisme.

Det er med 9.1.4-opsætningen, hvor lyden i det todimensionelle plan hænger meget sømløst sammen, mens de fire højttalere i højden løfter det hele opad.

Front Wide i dvale

Men pludselig slår det mig: Er der overhovedet lyd i Front Wide-højttalerne? Jeg går hen og lægger øret til Focal-højttalerne … Ingenting. Mærkeligt! Jeg laver hele højttaleropsætningen igen. Tjekker, at jeg har gjort alt rigtigt, både med tilslutninger og forstærkeropsætning i skærmmenuen (det skal være et 13.1-kanalers layout her). Igen prøver jeg at afspille filmen, og igen hører jeg ingenting fra Front Wide.

Men pludselig kommer der nogle lydeffekter. Det sker lidt tidligere i filmen, da der opstår en brand om bord, og det brager i udstyr og ventiler. Det er mærkeligt: Når man lægger en lyd et sted i rummet, så er den gerne placeret et sted, hvor flere højttalere skal arbejde sammen om at gengive den præcis fra dette punkt. Så burde Front Wide være en mere aktiv del af lydbilledet.

Efter en mail fik jeg bekræftet af Denons europæiske marketingchef, Achim Schulz, at det varierer meget fra film til film og fra scene til scene, og at man nogle gange kan vente i 20 minutter på at høre effekter fra Front Wide-kanalerne.

7.1.6

Når jeg så sætter op i 7.1.6, er højdekanalerne mere med, end Front Wide var. Så er der en hørbar rumklang dér meget af tiden. I vores rum på ca. 30 kvadratmeter er der derfor mere at hente med denne konstellation.

Med seks loftskanaler får vi bedre opløsning i højden, og lydbilledet bliver mere fokuseret opad. Ikke sådan, at der kommer mest lyd ovenfra, så det virker unaturligt. Dolby Atmos og andre objektformater er smartere end som så og placerer hele tiden det miksede lydbillede, hvor det skal være. Det, der sker, er at når en fugl f.eks. flyver over os, så bliver det en mere sømløs vandring fra for til bag via loftskanalerne.

Masser af kraft

Ud over upåklagelig surround-sound er lyden meget ren og finmasket. Og lydindstillingen Audyssey Reference, som er standardindstillingen efter kalibrering, fungerer topfint til at lave et klangideal, der får det bedste frem i alle højttalerne.

Kraftressourcerne er også upåklagelige. Hvor lillebror 6400 lyder lidt forsigtigt i forhold til sine konkurrenter, har 8500 det sidste ekstra til at vække vilddyret til live. Når rumskibet Covenant eksploderer, ryster det i buksebenene og tordner i rummet, uden at forstærkeren får åndenød. Hele tiden mens filmmusikken gengives gennemsigtigt og realistisk.

Musik i alle kanaler

En surround-forstærker som Denon AVC-X8500H bør bruges med alle kanaler så ofte som muligt, fordi det er i surround-processeringen, at magien ligger.

Hør f.eks. den nye musik-Blu-ray Polarity med Hoff Ensemble, en jazzudgivelse af og med den norske pianist Jan Gunnar Hoff akkompagneret af Audun Kleive på trommer og Anders Jormin på bas. Hvis du har hørt den fantastiske Quiet Winter Night med forskellige gæsteartister på vokal, kan du vente dig endnu mere af den pure jazz fra det instrumentale Polarity-album.

Udgivelsen er indspillet i både 7.1.4 Atmos og 7.1.4 Auro-3D, så her kan vi sammenligne direkte mellem de to. Klaveret på Dolby Atmos-sporet breder sig stort ud i rummet. Klangen fra indspilningsrummet er gigantisk, og den sfæriske boble af lyd er komplet.

Det skal siges, at forstærkeren ikke opmikser til flere kanaler. Det er en ren 7.1.4-udgivelse, hvor man ikke får noget udbytte af Front Wide i 9.1.4 eller de ekstra loftshøjttalere i 7.1.6. I hvert fald ikke noget, jeg har formået at høre. Hvis man da ikke vælger en af de mange DSP-indstillinger, f.eks. Jazz Club. Jeg ville styre udenom, da jeg synes, at sådanne digitale fiksfakserier lyder kunstigt.

Auro-3D

Det er dog ikke noget problem, for udgivelsen lyder under alle omstændigheder nydeligt. Og endnu bedre med Auro-3D lydsporet. Her lyder whiskers mere nuanceret mod trommeskindet, bækkenerne skinner mere, og rummet bliver større. Der er mere fokus på alting, helt ned til mikronuancerne.

Om det skyldes, at Auro-3D er i højopløst 96 kHz, mens Atmos er begrænset til 48 kHz, er jeg usikker på. Jeg har også hørt noget om, at Atmos tilslører og smører tidsdomænet ud i kodningen af formatet, men det er selvfølgelig ikke noget, Dolby indrømmer. Uanset årsagen, så lyder Auro-3D klart bedst af de to. Desværre er formatet ikke særlig udbredt; næsten alle de film, man ser på Ultra HD Blu-ray, har Dolby Atmos eller DTS:X.

Musik i stereo

Forstærkeren lyder også rigtig godt med musik i stereo. Musikafspilning sker så med HEOS-app’en, hvor jeg har logget ind på min Tidal-konto. Derfra er det let som en fjer.

Elguitaren på Courtney Barnetts indie-nummer “Need a Little Time” er indspillet meget tørt, og sådan lyder den også med Denon. Men når elbassen kommer ind og derefter trommerne, så lyder det, som om bækkenerne er spritnye, og Courtneys stemme, der er helt tæt på mikrofonen, har masser af plads i lydbilledet. Det er ikke verdens mest dynamiske optagelse, men der er noget ved den, der lyder meget ægte. Og selv når lydbilledet bliver mættet, lyder det aldrig skarpt.

Forstærkeren kan være pæn i tøjet, men også et dynamisk udyr, når det er påkrævet. Og dynamik får vi med Lucy Swanns “Foreign Bodies”, en sær blanding af elektropop, indie og eksperimentel rock a la PJ Harveys seneste album, The Hope Six Demolition Project. I hvert fald får jeg associationer i retning af sidstnævnte af trykket fra blæserne sammen med hårdtslående staccato-trommer.

Og Swanns stemme står klokkeklart ud fra det hele. Forstærkeren formår at lyde fysisk, samtidig med at den får detaljerne frem i en meget velordnet lydbillede. Den er ikke langt fra en stereoforstærker til 20.000 kroner, selv om Naim Uniti Atom, Rotel RA-1592 og Hegel Röst alle er endnu bedre stereoforstærkere på hver sin måde. Men ingen af dem kan lave surround-lyd, og Denon AVC-X8500H gør den del upåklageligt!

Pengene værd?

Er forstærkeren så den højere pris i forhold til lillebror AVR-X6400H værd? Ja, men kun hvis du rent faktisk bruger alle kanalerne. Hvis du er tilfreds med en 7.1.4-opsætning, er forbedringerne stadig hørbare, men ikke store nok, når man ser, at lillebror faktisk er faldet markant til ca. 16.000 kroner.

Og Marantz SR8012, der er lavet over samme læst som 6400-receiveren, men har mere fart og tryk på og endnu bedre opløsning, er måske også et bedre køb end AVC-X8500H, hvis du ikke bruger de ekstra kanaler. Men hvis du gør, vil du afgjort ikke fortryde det!

Konklusion

Denon AVC-X8500H er den mest avancerede surround-forstærker på markedet i dag. Den største opgradering i forhold dens mere overkommelige lillebror, AVR-X6400H, er at den har 13 kanaler, altså to mere, hvilket åbner for et endnu større lydbillede, når man ser film eller hører musik med Dolby Atmos, DTS:X eller Auro-3D.

Og det kan høres, for den har det største lydbillede, vi hidtil har hørt fra sådan en. Desuden har den en musikalitet, der overgår det allermeste, og kræfter nok til at følge op. Det betyder, at hvad enten det er film eller musik, der er på menuen, vil din stue forvandles til et magisk rum af lyd.

Musik i stereo fungerer også rigtig fint, men det er nok ikke her, den har det store forspring i forhold til andre receivere til omkring 25.000 kroner. Brug alle kanalerne eller køb en billigere receiver, er vores råd.