Bang & Olufsens første soundbar hedder Beosound Stage og er selvfølgelig en fryd for øjet, både hvad formfaktoren og indtrykket af byggekvalitet angår. Den fås i træ-finish eller to forskellige aluminiumudførelser: Neutral og bronze. Vi fik den i neutralt aluminium, som giver et køligere look, men stadig ser fantastisk ud med afrundede former og diskret sort stof på fronten. Og prisen på 11.000 kroner er langt mere omgængelig, end vi er vant til fra den kant.

Soundbaren er lavet til at fungere lige godt hængende på væggen og stående på et TV-møbel. Højttaler-enhederne er vinklet sådan, at de skal kunne give ret meget den samme lydgengivelse, når den ligger fladt på bordet, og når den hænger på væggen. En fordel ved det er, at den ikke behøver at skygge for det nederste af TV’et. Bemærk, at TV-møblet ikke bør være for højt, hvis det skal fungere lydmæssigt.

En fjernbetjening medfølger ikke – her er det app-styring, der gælder. Altså hvis du ikke vil betale over 2.000 for kroner B&O’s BeoRemote One. Hvis du vil det, får du også fuld integration med andre B&O-produkter plus LG’s OLED-TV C9. Dermed behøver du ikke et svinedyrt B&O-TV for at nyde brugerfladen til fulde.

Af indgange finder man både en HDMI-indgang og en HDM-udgang med lydretur (ARC). Hvis du har et nyere TV, understøtter det højst sandsynligt dette. Så behøver du kun et HDMI-kabel fra den tilsvarende TV-indgang, så kan alle enheder, der er sluttet til dit TV, få lyd gennem Stage.

Dolby Atmos

Beosound Stage understøtter 3D-lydformatet Dolby Atmos, men den har ingen dedikerede opadvendte højttaler-enheder til at gengive kanalerne ovenfra. I stedet bliver ørerne “narret” af digital processering. Erfaringsmæssigt fungerer det okay, men er sjældent lige så overbevisende.

Brugervenlighed

Montering og opsætning af Stage går nemt og bekvemt, og kan gøres med ti tommelfingre. Musik-streaming er meget enkelt med både Chromecast og AirPlay 2 samt Spotify Connect indbygget.

Man kan let vælge imellem lydindstillingerne TV (fremhæver dialoger), Musik (ren stereo), Film (fylder rummet med et større lydbillede), Lytning om natten (dynamikken reduceres) og Ingen, der giver ubehandlet lyd.

Man kan også indstille lyden selv. Men her bliver mobil-app’en lige lovlig smart. Man placerer en virtuel prik i en cirkel, som er opdelt i fire zoner med hver sin klangsignatur, og afhængigt af hvor i cirklen man placerer prikken, får man så en blanding af de fire.

Her bliver det for alvor forvirrende, for lydsignaturerne hedder Warm, Excited, Relaxed og Bright. Jeg forstår ikke en bjælde af, hvad det skal betyde, men synes måske, at man får lidt mere fokus på stemmer og dialoger ved at bevæge prikken i retning af Excited.

 Mere forvirring

Men det bliver endnu mere forvirrende, for derudover er der en række funktioner, man kan aktivere eller deaktivere, kaldet Upmix, Virtualize og Low Frequency Effects-Tuning samt Content Processing, hvor man kan vælge imellem høj, lav eller fra.

Det er sikkert meningen, at det skal virke brugervenligt, men jeg må have fat i brugsanvisningen for at finde ud af, at Upmix betyder, at stereolyd får sit centrum gengivet gennem den dedikerede centerkanal; Virtualize giver et større indtryk af surround-lyd fra surround-kanalerne og de virtuelle højdekanaler; og Low Frequency Effects-Tuning (pyha!) betyder, at man kan slå bas-effekterne (LFE) i det indgående lydsignal til og fra.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvorfor man skal slå dem fra, hvis ikke det er, fordi man i stedet vil lede dem videre til en separat subwoofer. Men Beosound Stage har ingen subwoofer-udgang, og der findes heller ikke nogen trådløs Beosound-subwoofer, der kan tilsluttes.

Lydkvalitet

Når det først er lykkedes at få Stage til at lyde, som man gerne vil, klarer den sig ganske godt uden ekstern subwoofer (bare sørg for at LFE-effekterne er slået til!). Lyden fylder rummet rimelig godt, og bassen er fyldig nok til at give et fint fundament til resten af lydbilledet.

Dialoger på film er klare, men ikke for skarpe, og klangen Jesse Pinkmans stemme i åbningsscenen af El Camino kommer godt frem. Stage udfordrer ikke soundbarerne med subwoofer i den henseende, men B&W Formation Bar bliver også noget dyrere, hvis man tager sub’en Bass med, og Sennheiser Ambeo bliver endnu dyrere, når den parres med en matchende sub.

Derimod ligger Samsung HW-Q96R med medfølgende subwoofer i samme prisklasse som Stage, og også her må Stage se sig slået – på mere end én måde.

Hvis vi ser bort fra den manglende subwoofer, er det også andet at pege fingre af. Jeg synes generelt, der mangler noget dynamik; det lyder lidt fladt og forsigtigt, uanset hvordan jeg prøver at justere lyden.

Musik i stereo bliver aldrig lige så godt defineret som med B&W Formation Bar – heller ikke hvis sidstnævntes subwoofer kobles fra. Især ikke hvis man aktiverer både Upmix og Virtualize, for så bliver soundbaren helt taktløs på grund af en temmelig grov faseforskydning i bassen. I ren stereo lyder det derimod godt, men magisk bliver det aldrig.

Man bliver heller aldrig narret til at tro, at der er flere højttalere på film. De virtuelle kanaler fungerer kun sådan nogenlunde. Et lidt større lydbillede, ja, men både Bose Soundbar 700 og LG SL10Y vokser sig endnu større.

Konklusion

Bang & Olufsen Beosound Stage er en flot soundbar, der let og elegant glider ind i ethvert boligmiljø. Den ser virkelig lækker ud med flotte afrundede kanter og overdådige materialer, der giver ejerglæde.

Lydkvaliteten er god nok, og soundbaren løser opgaven fint uden subwoofer, med stor nok lyd på film og anstændig lyd på musik. Der mangler lidt dynamik, og vi savner muligheden for ekstern subwoofer, hvis folk skulle ønske det. Og så er det uforståelige sprog i app’en meget forvirrende. Man må finde brugsvejledningen frem for at fatte, hvad der menes med de forskellige indstillinger.

Beosound Stage er en soundbar, der vil gå rent hjem hos trofaste B&O-kunder, men om den kan vinde mange andres hjerter, er vi ikke så sikre på.

Også i denne test: