annonce

TEST:
Bang & Olufsen Beosound Stage

Luksus til folket

Beosound Stage giver seriøs premiumfølelse til en overraskende behagelig pris. Men den er ikke for alle.

Bang & Olufsen Beosound Stage
annonce
Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Bang & Olufsens første soundbar hedder Beosound Stage og er selvfølgelig en fryd for øjet, både hvad formfaktoren og indtrykket af byggekvalitet angår. Den fås i træ-finish eller to forskellige aluminiumudførelser: Neutral og bronze. Vi fik den i neutralt aluminium, som giver et køligere look, men stadig ser fantastisk ud med afrundede former og diskret sort stof på fronten. Og prisen på 11.000 kroner er langt mere omgængelig, end vi er vant til fra den kant.

Soundbaren er lavet til at fungere lige godt hængende på væggen og stående på et TV-møbel. Højttaler-enhederne er vinklet sådan, at de skal kunne give ret meget den samme lydgengivelse, når den ligger fladt på bordet, og når den hænger på væggen. En fordel ved det er, at den ikke behøver at skygge for det nederste af TV’et. Bemærk, at TV-møblet ikke bør være for højt, hvis det skal fungere lydmæssigt.

Beosound Stage kan hænges på væggen, men også lægges fladt mod et underlag. (Foto: B&O)

En fjernbetjening medfølger ikke – her er det app-styring, der gælder. Altså hvis du ikke vil betale over 2.000 for kroner B&O’s BeoRemote One. Hvis du vil det, får du også fuld integration med andre B&O-produkter plus LG’s OLED-TV C9. Dermed behøver du ikke et svinedyrt B&O-TV for at nyde brugerfladen til fulde.

Af indgange finder man både en HDMI-indgang og en HDM-udgang med lydretur (ARC). Hvis du har et nyere TV, understøtter det højst sandsynligt dette. Så behøver du kun et HDMI-kabel fra den tilsvarende TV-indgang, så kan alle enheder, der er sluttet til dit TV, få lyd gennem Stage.

Beosound Stage ser virkelig flot ud i neutral aluminiumudførelse. (Foto: B&O)

Dolby Atmos

Beosound Stage understøtter 3D-lydformatet Dolby Atmos, men den har ingen dedikerede opadvendte højttaler-enheder til at gengive kanalerne ovenfra. I stedet bliver ørerne “narret” af digital processering. Erfaringsmæssigt fungerer det okay, men er sjældent lige så overbevisende.

Brugervenlighed

Montering og opsætning af Stage går nemt og bekvemt, og kan gøres med ti tommelfingre. Musik-streaming er meget enkelt med både Chromecast og AirPlay 2 samt Spotify Connect indbygget.

Man kan let vælge imellem lydindstillingerne TV (fremhæver dialoger), Musik (ren stereo), Film (fylder rummet med et større lydbillede), Lytning om natten (dynamikken reduceres) og Ingen, der giver ubehandlet lyd.

annonce
Touch-panelet på toppen er elegant. Her i træ-finish. (Foto: B&O)

Man kan også indstille lyden selv. Men her bliver mobil-app’en lige lovlig smart. Man placerer en virtuel prik i en cirkel, som er opdelt i fire zoner med hver sin klangsignatur, og afhængigt af hvor i cirklen man placerer prikken, får man så en blanding af de fire.

annonce

Her bliver det for alvor forvirrende, for lydsignaturerne hedder Warm, Excited, Relaxed og Bright. Jeg forstår ikke en bjælde af, hvad det skal betyde, men synes måske, at man får lidt mere fokus på stemmer og dialoger ved at bevæge prikken i retning af Excited.

 Mere forvirring

Men det bliver endnu mere forvirrende, for derudover er der en række funktioner, man kan aktivere eller deaktivere, kaldet Upmix, Virtualize og Low Frequency Effects-Tuning samt Content Processing, hvor man kan vælge imellem høj, lav eller fra.

Det er sikkert meningen, at det skal virke brugervenligt, men jeg må have fat i brugsanvisningen for at finde ud af, at Upmix betyder, at stereolyd får sit centrum gengivet gennem den dedikerede centerkanal; Virtualize giver et større indtryk af surround-lyd fra surround-kanalerne og de virtuelle højdekanaler; og Low Frequency Effects-Tuning (pyha!) betyder, at man kan slå bas-effekterne (LFE) i det indgående lydsignal til og fra.

annonce

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvorfor man skal slå dem fra, hvis ikke det er, fordi man i stedet vil lede dem videre til en separat subwoofer. Men Beosound Stage har ingen subwoofer-udgang, og der findes heller ikke nogen trådløs Beosound-subwoofer, der kan tilsluttes.

Beosound Stage klarer sig fint uden ekstern subwoofer. Hvilket er godt, for der findes ikke nogen. (Foto: B&O)

Lydkvalitet

Når det først er lykkedes at få Stage til at lyde, som man gerne vil, klarer den sig ganske godt uden ekstern subwoofer (bare sørg for at LFE-effekterne er slået til!). Lyden fylder rummet rimelig godt, og bassen er fyldig nok til at give et fint fundament til resten af lydbilledet.

Dialoger på film er klare, men ikke for skarpe, og klangen Jesse Pinkmans stemme i åbningsscenen af El Camino kommer godt frem. Stage udfordrer ikke soundbarerne med subwoofer i den henseende, men B&W Formation Bar bliver også noget dyrere, hvis man tager sub’en Bass med, og Sennheiser Ambeo bliver endnu dyrere, når den parres med en matchende sub.

Derimod ligger Samsung HW-Q96R med medfølgende subwoofer i samme prisklasse som Stage, og også her må Stage se sig slået – på mere end én måde.

Hvis vi ser bort fra den manglende subwoofer, er det også andet at pege fingre af. Jeg synes generelt, der mangler noget dynamik; det lyder lidt fladt og forsigtigt, uanset hvordan jeg prøver at justere lyden.

Musik i stereo bliver aldrig lige så godt defineret som med B&W Formation Bar – heller ikke hvis sidstnævntes subwoofer kobles fra. Især ikke hvis man aktiverer både Upmix og Virtualize, for så bliver soundbaren helt taktløs på grund af en temmelig grov faseforskydning i bassen. I ren stereo lyder det derimod godt, men magisk bliver det aldrig.

Man bliver heller aldrig narret til at tro, at der er flere højttalere på film. De virtuelle kanaler fungerer kun sådan nogenlunde. Et lidt større lydbillede, ja, men både Bose Soundbar 700 og LG SL10Y vokser sig endnu større.

(Foto: B&O)

Konklusion

Bang & Olufsen Beosound Stage er en flot soundbar, der let og elegant glider ind i ethvert boligmiljø. Den ser virkelig lækker ud med flotte afrundede kanter og overdådige materialer, der giver ejerglæde.

Lydkvaliteten er god nok, og soundbaren løser opgaven fint uden subwoofer, med stor nok lyd på film og anstændig lyd på musik. Der mangler lidt dynamik, og vi savner muligheden for ekstern subwoofer, hvis folk skulle ønske det. Og så er det uforståelige sprog i app’en meget forvirrende. Man må finde brugsvejledningen frem for at fatte, hvad der menes med de forskellige indstillinger.

Beosound Stage er en soundbar, der vil gå rent hjem hos trofaste B&O-kunder, men om den kan vinde mange andres hjerter, er vi ikke så sikre på.

  • Matcher skærmstørrelse: 49″ og op
  • HDMI: 2 stk. (1 med ARC)
  • Digital ind: Optisk
  • Netværk: Wi-Fi, Ethernet
  • Trådløst: Spotify Connect, AirPlay 2, Chromecast, QPlay 2.0, Bluetooth
  • Analog ind: 3,5 mm minijack
  • Subwoofer: Nej
  • Mål: 110 x 17 x 7,7 cm
  • Finish: Neutral eller bronzefarvet aluminium, røget egetræ
  • Web: bang-olufsen.com/da
Pris: 11000 kr
PlusLyden er afbalanceret, og bassen fyldig nok på egen hånd til, at man ikke har brug for en subwoofer. Fungerer både vægmonteret og liggende på et bord.
MinusBrugerfladen er forvirrende, begreberne i app’en er uforståelige, og lyden mangler dynamik.
Bang & Olufsen Beosound Stage produktside
    6 high-end soundbars Verdens bedste soundbars?
    Læs introduktion til gruppetesten
    Også i denne test:
    Bowers & Wilkins Formation Bar + Formation Bass
    Soundbar i musikkens tjeneste
    Formation Soundbar gør et lige så godt stykke arbejde på musik som på film. Opløst, varmt og vanedannende.
    LG SL10YG
    En masse udstyr er ikke nok
    Topmodellen fra LG krydser de fleste af felterne på tjeklisten af. Men lydmæssigt er vi kun mellemfornøjede.
    Bose Soundbar 700 + Bass Module 700
    Topsejt fra Bose
    Bose har lavet en meget vellykket soundbar, der lyder virkelig sejt på film og overrasker på musik.
    Samsung HW-Q96R
    Stadig bedst i sin prisklasse
    Til denne pris findes der fortsat ingen bedre soundbars.
    Sennheiser Ambeo Soundbar SB01
    Verdens bedste soundbar
    Det er lykkedes Sennheiser at lave verdens bedste soundbar – i første forsøg! Men hvem i alverden er den beregnet til?
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
    annonce

    Læs også

    Så let er det at lave dronevideoer

    Droneflyvning bliver ikke meget lettere eller sjovere end dette.

    Speedy Gonzales

    Sony a9 II frister sportsfotograferne med verdens bedste autofokus.

    Den perfekte højttaler findes ikke. Men den her er tættere på end de fleste.

    Nogle højttalere er dyrere end andre. Og desuden latterlig meget bedre.

    Jabras trådløse propper er overlegne til prisen

    Jabra Elite 75t er markedets bedste trådløse hørepropper uden aktiv støjreduktion.

    OLED + Ambilight = succes

    Philips er tilbage med endnu et farvestrålende OLED-TV, der lyser til alle sider. OLED804 giver en bomstærk billedoplevelse!

    Råstærk kontrast

    Panasonics billigste OLED-TV byder på råstærk billedydelse til en attraktiv pris.

    Superbt allround-kamera

    Med det vellykkede Z50 viser Nikon, hvorfor alle ikke har brug for et professionelt kamera.

    Spillyd i luksusklassen

    Hvad får man, når man lægger en tusse ekstra på bordet for et gaming-headset? Først og fremmest får man bedre lyd.

    Dette smart-ur skal du vælge, hvis du bruger Android

    Samsung Galaxy Watch Active 2 er det tætteste, Samsung nogensinde er kommet på at lave et smart-ur, der er lige så godt som Apple Watch. Men som man siger: Lige ved og næsten …

    Hovedtelefoner med luksusfølelse

    Bowers & Wilkins har ikke sjusket med byggekvaliteten på deres nye trådløse topmodel, PX7, der også har støjreduktion.