Test: JBL Bar 2.1

JBL Bar 2.1

Kraftig, men rusten

Efter at været faldet pladask for JBL Bar 3.1 var vi meget spændt på at teste lillebror. Desværre indfrier den kun nogenlunde.

Lyden – især fra subwooferen – er blandt de kraftigste i klassen, og brugervenligheden i det daglige er helt fin.
Lyden er lidt for grov, og HDMI-indgangen understøtter ikke HDR. Brug derfor lydreturkanalen.

Blandt soundbars, der inkluderer subwoofer, er Bar 2.1 den mindste fra JBL. Som navnet antyder, er det en ren stereo-soundbar med to kanaler samt sub. Den har en diskant-enhed og to mellemtone-enheder for hver kanal; sidstnævnte for at få ekstra kraftig lyd på film og musik.

Hvor storebror Bar 3.1 overhalede konkurrenterne indenom med sin subwoofer med en 10 tommers bas-enhed, har den på Bar 2.1 en mere normal diameter på 6,5 tommer. Ikke desto mindre loves vi kraftig lyd.

Mens storebrødrene har tre HDMI-indgange, sidder der kun én bag på Bar 2.1. Den understøtter desuden ikke HDMI 2.0, som er nødvendigt for at sende HDR-video igennem. Løsningen er at koble alle videokilder direkte til tv’et og hente lyden derfra og ind i soundbarens HDMI-udgang via lydreturkanalen (ARC).

Ellers er soundbaren nem i brug med en overskuelig fjernbetjening. Knapperne til lydindstillinger og surround-lyd er af den slags, som man skal trykke flere gange på for at få den ønskede funktion frem, men til gengæld har soundbaren et overskueligt display på fronten, som viser, hvad der sker. En smart Soundshift-knap skifter hurtigt mellem tv’et og en Bluetooth-tilsluttet mobil.

Lydkvalitet

Bas op og ned på fjernbetjeningen er i virkeligheden lydniveauet på subwooferen. Det står på 18 som standard, hvor intervallet går fra 0 til 30.

På film får vi et heftig indtryk af subwooferen, og man kan fint justere den op til 24, uden at den råber om hjælp. Det gav ekstra underholdningsfaktor på Alien: Covenant, hvor eksplosioner og andre effekter rystede ganske godt i rumpetten, uden at bassen skred ud og blev direkte ukontrolleret.

Dialogerne har lidt kras lyd, ligesom med Yamaha. Til gengæld er JBL endnu kraftigere. JBL giver imidlertid ikke samme indtryk af surround-lyd som Yamaha eller LG, og den bliver lidt for grov i mælet.

Hvor vi elskede storebror Bar 3.1 for dens vanvittige kraft i forhold til de andre soundbars i dens felt, er 2.1 ikke helt så overbevisende, og så bliver svaghederne mere mærkbare. Uden det samme overskud virker lyden og dialogerne også ekstra grovkornede i toppen.

Popmusik fungerer fint nok med taktfulde rytmer, men akustisk musik overbeviser aldrig.

Konklusion

Når JBL ikke når helt op og ringe denne gang, er det, fordi Bar 2.1 ikke trækker nok fra på kraft, til at det overskygge svaghederne, især i overtoneområdet. Vi hænger os i, at det bliver lige lovlig hårdt, selv om subwooferen måske er den kraftigste i testen. Bare ikke kraftig nok til helt at veje op for svaghederne.

picture1 picture2
<
>
Display på fronten giver god overskuelighed på JBL Bar 2.1. (Foto: JBL)