Yamaha har lang erfaring med at lave soundbars, der simulerer ægte surround-sound, og enkelte af deres kreationer har imponeret stort. YAS-207 er Yamahas første til at bruge DTS Virtual:X som surround-simulator, der forsøger at bilde os ind, at lydbilledet også har en højdedimension.
Vi testede YAS-207 i sommers, hvor den som den billigste soundbar i en gruppetest overbeviste mod andre soundbars til op mod næsten dobbelt så høj pris. Det er derfor naturligt at have høje forventninger, når den møder andre soundbars i sin egen prisklasse.
HDMI-indgangen understøtter 4K-billedsignaler fuldt ud, men vi savner et tydelig display. I stedet bruger Yamaha lysdioder til at markere den valgte indgang og lydindstilling.
Lydkvalitet
Subwooferen er kraftig for prisklassen. Delefrekvensen mellem den og soundbaren er sat lidt højt, så sub’en bør stå i nærheden af soundbaren, for at de lyder samstemt. Placér subwooferen langt ude i siden af rummet, og forbered dig på at høre, præcis hvor basfrekvenserne kommer fra.
Selv om der mangler lidt raffinement i bassen, er der en fin balance mellem soundbar og sub. Yamaha imponerer på film, for lydbilledet i Movie-indstillingen er meget stort dimensioneret og trues kun af LG. Man får en anelse af højde, og med Bass Extension aktiveret får man en fin og kraftig bas, der virker godt til spændingsfilm.
Bass Extension fungerer derimod ikke lige så godt på musik, da bassen lyder for svulstigt og ikke så lineært. Den mister desuden dynamik og klangstruktur. Slå funktionen fra igen, og det fungerer fint.
Guitarer lyder sprødt, og vokaler er klare og åbne. Stille akustiske numre kan tåle at afspilles med surround-funktionen aktiveret, men man mister noget rytmik og varme. Det lyder mere organisk og blødt i stereo, som vi generelt foretrækker.
Selv om der mangler lidt opløsning og luft helt i toppen, er lyden afbalanceret, klar og rytmisk, og fungerer godt nok til det meste. Klassisk musik fortjener bedre, men det samme kan siges om alle soundbars i denne prisklasse.
Konklusion
Yamaha YSP-207 brillerer med et stort lydbillede på film, som langt hen ad vejen giver surround-følelse og også åbner lydbilledet i højden. Soundbaren er en af de kraftigste i sin klasse, hvilket gør den god til film og spil. Musik kan indimellem lyde lidt krast i toppen, men generelt fungerer det fint.
Bortset fra at den mangler et display, er YSP-207 en vellykket soundbar og et godt køb.
Også i denne test:
Samsung HW-N460
Småslap
HW-N460 er frisk nok, men en ulden subwoofer trækker det samlede indtryk ned.
Sonos Beam
Vinder trods handicap
Sonos stiller til start med et stort handicap, da den ikke har nogen subwoofer. Alligevel griner den hele vejen til målstregen.
LG SK5
Bedre til film end musik
LG SK5 gør det godt på film takket være et enormt lydbillede. Men den er ikke uden svagheder.
JBL Bar 2.1
Kraftig, men rusten
Efter at været faldet pladask for JBL Bar 3.1 var vi meget spændt på at teste lillebror. Desværre indfrier den kun nogenlunde.
Sony HT-XF9000
Ekstra dimension i højden
Sonys soundbar simulerer både Dolby Atmos og DTS:X i højden, hvilket giver en ekstra dimension til lydbilledet. Og det virker.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer