Lige siden starten i 1983 har Velodyne været i front med deres højteknologiske subwoofere. Producenten var bl.a. en af de første til at bruge digital baskorrektion i en subwoofer.
Og SPL-1200 Ultra gør ikke sin Silicon Valley-arv til skamme, for i kassen ligger der en målemikrofon, som sammen med en indbygget 7 bånds parametrisk equalizer måler subwooferens opførsel i rummet og til en vis grad kan rette op på skævheder i frekvensgangen. Man kan også vælge imellem forskellige indstillinger – Movies, Rock, Jazz og Games – som har lidt forskellig filtrering og boost af frekvenser.
Et blåt display på fronten viser lydniveauet samt de indstillinger, der laves med fjernbetjeningen. Displayet kan slukkes, hvis man vil.
Velodyne har også forstået, hvordan man får mest mulig slagkraft fra et 12 tommers element i et kompakt kabinet, nemlig ved at sætte en forstærker på 1200 watt i!
Lydkvalitet
Indstillingen Jazz er den neutrale. Her filtreres alle toner under 15 Hz ud, som alligevel ikke kan høres, men derimod kan give problemer i rummet. Ikke dumt.
Ukorrigeret er basgengivelsen noget svulstig, hvilket lyder sejt til funk og rap. Hør f.eks. Kendrick Lamars “Swimming Pools (Drank)” og fortæl os så, at det ikke rykker i hiphop-foden! I Rock-indstillingen forstærker subwooferen 50 Hz området med 4 dB og rusker godt i buksebenet.
Men også i neutral tilstand er bassen lidt varm og fed. Bastonerne har vægten i det lave frekvensområde, og bassen er ikke helt så stram og punchy, som vi kunne ønske. Vi foretrækker jazz og klassisk uden denne “larger than life” karakter.
Efter korrektion blander SPL-1200 sig bedre med lydbilledet, så den forsvinder mere. Ved lidt arbejde med placering og niveau fik vi tæmmet den ganske godt, så kontrabassen på Jan Johanssons Jazz på svenska følger tonerne godt. Men vi slap aldrig helt af med den lidt bøse “sub-lyd”.
Film i surround lyder til gengæld sejt. Her brager det løs, og baskanalen gør meget væsen af sig og rusker i væggene. Velodyne har ikke lige så skarpe impulser på Godzilla som Elac og REL, og små detaljer i basområdet går tabt. Men den er klart godkendt.
Konklusion
Trods et ganske kompakt ydre er Velodyne SPL-1200 Ultra en slagkraftig subwoofer, der rusker godt i både bukser og vægge. Den har en række indstillingsmuligheder for at tilpasses til rum og smag, hvad film og musik angår. Og det bedste af det hele: Den har automatisk rumkorrektion. En heftig subwoofer til film og rock, som bare mangler lidt attack og raffinement i de lyse bastoner for at være det foretrukne valg til akustisk musik.
Også i denne test:
SVS SB13-Ultra
Rå slagkraft
Med testens største bas-element disker SVS’ kraftkarl op med hårde slag på både film og musik. Og det lyder godt!
Elac SUB 2070
Knytnæve i silkehandske
Elacs dobbeltdækker-subwoofer er både kraftfuld og fintfølende. Trådløs overførsel og app-styring gør SUB 2070 til en af de mest avancerede subs i testen.
REL Acoustics S/5
Bedst til musik
Så snart denne subwoofer blev tilsluttet, kunne vi høre, at den sad lige i skabet.
JL Audio E-Sub e112
Råstyrke og finesse
Med JL Audio får du det bedste af to verdener: Stram, detaljeret dybbas kombineret med formidabel slagkraft!
Dali P-10 DSS
Kompakt allrounder
Dalis bud på en high-end kompakt subwoofer er både lækker og vellydende, men noget dybbasmonster er den ikke.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer