Dynaudio er gået ind i livsstilsegmentet med den indretningsvenlige Music-serie. Vi har tidligere testet den mindste Music 1 og den største Music 7, men denne gang skal vi se på den lidt mere beherskede Dynaudio Music 5.
Design og byggekvalitet
Music 5 skiller sig ud fra de andre testdeltagere ved at være meget bred, omend ikke så ekstremt som Music 7. Den kræver sin egen plads og lidt omtanke i placeringen. Bortset fra størrelsen er den derimod ikke noget, man behøver at skamme sig over at have stående fremme. Formen er spændende af en højttaler at være, og den er klædt i stiligt stof, der fås i fire farver.
Tilslutninger og funktioner
Højttaleren findes let i Dynaudio Music-app’en, så man kan koble den til det trådløse netværk. Derefter kan man vælge nogle yndlingsartister til funktionen Music Now, der afspiller musik, som den tror, du kan lide. Det sker via den integrerede Tidal-understøttelse. Derimod mangler understøttelse af Spotify, så her må man bruge Bluetooth eller AirPlay.
Man kan også tilslutte lydkilder via AUX, optisk kabel eller USB (kun iOS). Den mangler dog HDMI, som Music 7 har.
Fra app’en kan man indstille equalizeren til den type lyd, man hører – musik, film eller tale. Her finder man også NoiseAdapt-indstillingen, som tilpasser højttalerens lyd til omgivelsernes. Dermed kan man også høre musik, når det larmer, uden at skulle skrue op for volumen.
Desuden er der RoomAdapt, som tilpasser bassen til rummets refleksioner. Det er dog ikke en rigtig rumkorrektion, som giver optimal lyd til en specifik lytteposition.
Lydkvalitet
Bag stoffet gemmer der sig hele fem højttaler-enheder, hvoraf den ene er en gedigen 5 tommers bas.
Her er der altså ikke behov for tekniske krumspring for at få god lyd, men i stedet gode enheder at arbejde med. Og det kan virkelig mærkes. I stedet for at man tænker: “Joh, det er da meget godt for en multirumshøjttaler,” glemmer man, hvad det er, der spiller. Det lyder ganske enkelt som en god, ufarvet hi-fi-højttaler, og man lytter til musikken i stedet for til højttaleren.
Konklusion
Hvis formålet med investeringen er at få en moderne trådløs højttaler, der i princippet kan erstatte et musikanlæg, skal man afgjort se på Dynaudio Music. Den fylder ganske vist mere end mange af konkurrenterne, men det stilige stof gør, at den ikke clasher med interiøret. Betjeningen er enkel, og den har smarte funktioner for at lyde så godt som muligt.
Den koster ganske vist en hel del, men det er også den eneste højttaler i testen, der kan siges at have hi-fi-lyd.
Også i denne test:
Yamaha MusicCast 50
En sand schweizerkniv
En meget fleksibel højttaler med mange familiemedlemmer, men lyden kikser lidt.
Vifa Copenhagen 2.0
Bærbart højtryk fra danske Vifa
Vifa har presset imponerende meget vellyd og lydtryk ind i en bærbar højttaler.
Klipsch The Three
Cool og luksuriøs retrohøjttaler
Med klassisk stil og pladespillerindgang vil The Three nok gå lige i hjertet på hipster-segmentet.
Harman Kardon Citation 500
Stemmestyring og lydressourcer
Citation 500 er den mest kraftfulde smart-højttaler hidtil og meget praktisk i brug.
Bose Home Speaker 500
Kompakt men luftig
En fleksibel højttaler med god lyd, men mange af funktionerne er ikke på plads endnu.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer