Soundboks er kendt for at sætte standarden for, hvor højt en batteridrevet højttaler kunne spille, uden at lyden blev øredøvende plagsom eller forvrænget. Flagskibet er nu i sin fjerde generation, og det er en højttaler i klassisk funktionelt design, akkurat som en PA-højttaler. Store silikonekugler beskytter hjørnerne, og solide håndtak gør det relativt enkelt at bære, eller rettere sagt flytte, på den tunge højttaler.
Med en stålwire og hængelås kan højttaleren sikres, hvis man har brug for at låse den fast et sted. Der fås også et jordspyd, man kan skrue i jorden og låse højttaleren fast til.
Soundboks har også en backpack, som man kan fastgøre til højttaleren, hvis man har brug for at bære den over længere distancer. Den har ingen andre former for fragtfaciliteter og mangler hjul. Hvilket ellers ville være praktisk på en så stor og tung højttaler.
Højttaleren kan faktisk sættes på et stativ, ligesom mange PA-højttalere kan. Den har også udskifteligt batteri, og man kan tilkøbe flere batterier, hvis man har brug for længere spilletid end de op til 40 timer(!), et batteri har kapacitet til.
Der er ingen blinkende lys eller festlige DJ-funktioner her. Men højttaleren har balancerede XLR-indgange til andre lydkilder, for eksempel guitar eller lyd fra en mixerpult. Den kan også kobles sammen op til fem andre højttalere, og den har minijack-indgang og -udgang, så man kan tilslutte andre lydprodukter.
Partyfaktor
Tre forstærkere på hver 72 watt forsyner to 10-tommers basser og en diskantenhed med nok effekt til, at højttaleren klarer et lydtryk på 126 dB. Det er der meget få andre partyhøjttalere, der kan komme i nærheden af, og det mere end antyder, hvorfor Soundboks er blevet så populær blandt alle, som ønsker sig en voldsom partyhøjttaler.
Den kan noget så sjældent som at spille bragende højt og samtidig klart, uden at bassen flyder ud i en ulden grød, eller at forvrængningen skærer i ørerne. Det er godt gjort. Den største Sony tårnhøjttaler leverer en federe bas, men ikke lige så præcis og stramt defineret som her. Vokalgengivelsen er varm og naturlig, guitarer, piano og slagtøj gengives med fokuseret klangbund. Der er meget at synes om her.
Det er måske ikke hi-fi, men det er nok så tæt på, man kan komme, i en højttaler i dette segment. Lydbilledet er ikke så farvet som i Sony-højttaleren, men det er heller ikke så raffineret åbent eller detaljeret som kostbar hi-fi. Det er heller ikke pointen, for det denne højttaler gør godt, gør den bedre end de fleste. Måske ikke med lige så mange fiksfakserier som i andre højttalere, men når alt kommer til alt, skal den trods alt bare spille musik, som får folk på dansegulvet og i godt humør.
Det klarer Soundboks-højttaleren bedre end de fleste. Med overlegen batteritid kan man feste igennem hele weekenden. Hvis man orker.
Også i denne test:
JBL Xtreme 4
Partyfaktor 7/11
Med skulderrem er det nemt at tage musikken med overalt.
Enkl Sound Copenhagen ES2
Partyfaktor 6/11
Den bærbare trekantede højttaler scorer ikke så højt på partyfaktoren, som den gør på lydkvaliteten.
JBL PartyBox Club 120
Partyfaktor 9/11
Club-højttaleren fra JBL egner sig til større områder, end man skulle tro.
Sony ULT Field 7
Partyfaktor 10/11
Sony ULT 7 har skyhøj partyfaktor for en bærbar højttaler, men lyder ikke så raffineret.
JBL PartyBox Stage 320
Partyfaktor 10/11
JBL PartyBox Stage 320 fylder en stor have med et massivt lydtryk - og god lyd i tilgift.
Sony ULT Tower 10
Partyfaktor 11/11
Sonys flagskib kombinerer et enormt lydtryk med god lyd og underholdende effekter.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer