TEST: Argon Audio Fenris A5

Vi testede for kort tid siden Argon Audio Fenris A4, og nu er turen kommet til den næste model i rækken, Argon Audio Fenris A5.

Familieskabet mellem de to modeller er indlysende. Man skal næsten have de to højttalere stillet op ved siden af hinanden for at se forskellen. Som er, at Fenris A5 er nogle få centimeter bredere og højere end A4. Og at bas/mellemtoneenheden er på 5,25 tommer i stedet for 4. Diskanten varetages af den samme trekvart tommes dome, som også bruges i Fenris A4 og Fenris A55.

Det lidt større kabinet betyder også, at Argon Audio Fenris A5 lige akkurat er store nok til at dække støttepladen på mine højttalerstandere. Men de er stadig i superkompaktklassen – og så små og billige, at de fleste vil vælge at anbringe dem på en skænk eller en hylde. De passer også fint på skrivebordet som computerhøjttalere.

Ligesom Argons Audios andre højttalere har Fenris A5 afrundede kanter på kabinettet. Højttalerne fås med mat hvid eller mat sort finish. Men det glæder en gammel højttalernørds hjerte, at de også kan fås i træfinish. Ikke den ægte vare, men en ret plausibel lys askefinish.

Enhederne er omkranset af metalpynteringe, der ikke tjener noget andet formål end at pynte. Foretrækker man et diskret look, følger der frontstof i ganske pænt møbelstof med; sort stof til den sorte og den træfarvede udgave, og gråt stof til den hvide version. Frontstoffet fæstnes med usynlige, indfræsede magneter.

Samme elektronik i alle modeller

Elektronikdelen i Argon Audio Fenris A5 er også et gensyn, eftersom det er præcis den samme, som bruges i Fenris A4. For at opsummere, så er der fire indbyggede forstærkere, en til hver højttalerenhed. Forstærkerne til bas/mellemtoneenheden er 2 x 50 watt, og 2 x 25 watt til diskantforstærkerne. Delefilteret er digitalt, og en digital signalprocessor (DSP) sørger for at tilpasse frekvensgangen.

Der er analoge indgange til pladespiller og linjesignal. Og optisk digital samt HDMI-indgang. Og så selvfølgelig trådløs Bluetooth-forbindelse.

Al elektronikken sidder i den venstre højttaler. Den højre højttaler er helt passiv, men fodres via et firepolet specialkabel på tre meter. Længere kabler kan købes i webshoppen.

Lydkvaliteten

Også lyttetesten af Argon Audio Fenris A5 er i mangt og meget en gentagelse af mønsteret fra Fenris A4. I korthed spiller den på samme måde, men med lidt mere overskud og magt i bassen.

Basgengivelsen er rigtig fin for en så lille og billig højttaler. Og uanset at gamle hi-fi-nørder (mig selv inklusive) kan mene, at “rigtige” højttalere er passive og drevet af en solid, separat forstærker, så er der ting, der alene kan lade sig gøre med aktive højttalere. Såsom at spille bas med fuldt niveau i et kabinet, der er mindre end en skotøjsæske.

Sammenlignet med den mindre model går Fenris A5 subjektivt noget dybere i bassen. På papiret drejer det sig kun om en forskel på 5 Hz, men dybe trommer og synthesizerbasser kommer med i musikken, og man kan lige akkurat mærke en vis kropslig fornemmelse.

Argon Audio Fenris A5 udmærker sig ligesom sin lillebror ved en rigtig lækker gengivelse af stemmer uden nogen tendens til indelukkethed. Det gør det til en fornøjelse at skrue lidt op og rent faktisk lytte til musikken. Men ikke for højt, for så brister illusionen, når højttalerne får svært ved at adskille detaljerne.

Min stresstest i den disciplin er Disturbeds coverudgave af “The Sound of Silence”. At klare både kraftfuld sang og orkestercrescendo er en svær opgave. Og der skal flere kræfter og mere nuanceringsevne til, end de små Fenris A5 magter. Men dyrere og større højttalere har måttet bide i græsset over samme test. Det bliver ikke grimt og forvrænget – bare rodet og fladt.

Sorten Mulds “Balladen om Iver og Buske” beviser også, at elektronisk musik med danserytmer ikke er det, Fenris A5 klarer bedst.

Perspektiv og dybde klarer Argon Audio Fenris A5 rigtig pænt. Til prisen. Man kan fornemme, at der er et rum bag højttalerne, men det forbliver på skitseplanet. Og det er noget af det, der demonstrerer forskellen på billig og dyr hi-fi.

Konkurrenter

Ligesom før er Argon Audio sin egen største konkurrent i prisklassen. Fenris A5 er lidt dyrere end Forte A4, der har lidt bedre lyd, men ikke så meget råstyrke. Og Fenris A4 giver præcis samme tilslutningsmuligheder som Fenris A5 – herunder navnlig HDMI-indgang til TV-lyd – men til en noget lavere pris.

Konklusion

Sammenlignet med sin rigtig vellykkede lillebror er Argon Audio Fenris A5 lidt mere af en god ting. Den har de samme styrker i form af en åben og veloplagt lyd. Den spiller bare en smule højere og dybere, og med lidt mere overskud. Da elektroniksiden er den samme, er den et lige så godt tilbud til en meget lav pris.

Pladespillerindgang og HDMI-indgang gør Fenris A5 til en universalløsning til den lille stue, kollegieværelset eller sommerhuset. Tilsæt blot TV eller pladespiller, og du er i gang. Eller spil musik trådløst fra mobilen.

Den har også stadig den samme svaghed i form af en lidt mindre avanceret forstærkerdel og lidt billigere højttalerenheder. Hvilket for nogle kan være en grund til at lægge nogle få hundredkronesedler mere på disken for Argon Forte A4 eller Forte A5.