TEST: Audiovector Trapeze Ri

Han kunne have købt sig golfudstyr. Eller en engelsk sportsvogn, naturligvis i british racing green, eller lært at spille guitar. Måske kunne han være blevet en dansk udgave af Wes Montgomery. Men nej. Ole Klifoth har ikke tænkt sig at gå på pension, i hvert fald ikke lige foreløbig.

Det er jeg glad for, fordi han i stedet for at pensionere sig, er dykket ned i arkivet, og har fundet tegningerne frem til noget, han lavede i sidste årtusinde. Dengang, i 1979, var det formet på en opsigtsvækkende skæv måde, næsten asymmetrisk. Kabinettet var trapezformet fra næsten alle vinkler. En umulig opgave for en, der skal samle kabinetternes skarpe vinkler til noget, der lyder godt.

“Jeg ville genskabe lyden fra midt på 13. række i Tivolis Koncertsal, eller når man sidder tre-fire meter fra musikerne i Jazzhus Montmartre,” fortalte Ole Klifoth til en gruppe journalister i april. De var inviteret til en eksklusiv demonstration af den moderne udgave af Trapeze.

En Trapeze Reimagined.

45 år senere har den arvet forgængerens skæve kabinet, men ligesom Singers udgaver af Porsche 911 ligner de kun hinanden udefra. I den moderne udgave er alt – absolut alt – nyt og forbedret.

Det er stadig en trevejs gulvhøjttaler, men denne gang er der sket så meget, at det handler om mere end blot en moderne udgave af et 45 år gammelt design. Ole Klifoth har også lært en del på 45 år, og vi genkender en hel del fra Audiovectors modeller her: teknologien, filosofien og hardwaren.

Den skrå front på det trapezformede kabinet er naturligt vinklet mod lytteren i sofaen, og den tilbagelænede vinkel passer perfekt med en afstand på tre til seks meter mellem lytteren og højttalerne. Ole Klifoth har bevaret forgængerens delefilter med 6 dB pr. oktav, og placeret enhederne på kanten af kabinettet for at skabe et mere stabilt stereoperspektiv.

Kabinettet på Trapeze Ri kan leveres i finér i tre forskellige farver – eg, sort og valnød, eller hvidlakeret. Man kan desuden bestille højttaleren i nærmest enhver farve eller lak.

Harmonika

Alle Audiovectors mest avancerede højttalere bruger en AMT-diskant. Dr. Oscar Heils geniale konstruktion med en harmonikaformet membran i et magnetfelt anses af mange for at være en af de fineste diskanter. Her har den fået Audiovector-behandlingen (SEC), og den 3800 mm² store membran er åben bagud helt til bagsiden af kabinettet for at eliminere diffraktion.

Lige nedenunder sidder en 5-tommers mellemtone, også drevet af kraftige neodym-magneter. Her deles det ved 3000 Hz mellem mellemtone og diskant, og mellemtoneenheden bruger ikke den traditionelle gummiring omkring membranen, men i stedet en foldet ring.

Den er foldet indad, så den ikke skaber en diffraktion ved membranens yderkant.

Isobarisk

En massiv 12-tommers bas drevet af en 4-tommers svingspole har samme type membranophæng som mellemtoneenheden. Her deles det ved 500 Hz til mellemtonen, og den stive fibermembran spiller i sit eget baskammer inden i højttaleren. Hvis man åbner højttaleren ved at tage basenheden ud, finder man en 8-tommers bas.

Dens opgave er at forstærke energien fra den store basenhed, og for at opnå dette sidder den i et basreflekskabinet og peger nedad i et såkaldt isobarisk driftsprincip, hvor de to basenheder sammen øger energi og rækkevidde ved lavere frekvenser.

Audiovector angiver den nedre frekvensrespons til 23 Hz, hvilket er næsten uhørt for en højttaler af denne størrelse, men samtidig meget imponerende. Andre specifikationer inkluderer en følsomhed på 88 dB og en nominel impedans på 8 Ohm, som ikke falder lavere end 6,5 Ohm ved 20.000 Hz.

Dæmpning

Vægten er 25 kg, men med en bredde på 42 cm og en dybde på 43 cm er det ikke nemt at håndtere et par Audiovector R3 eller R6. Men så snart man har placeret højttaleren, hvor man ønsker den, er resten en leg. Under kabinettet har højttalerne to lag aluminiumplader, med kulstofholdige stålkugler placeret mellem pladerne for at dæmpe resonanser. Justerbare CNC-bearbejdede spikes skrues ind i gevindene på den nederste plade.

Freedom

Audiovector-højttalerne er udstyret med Freedom-jordforbindelse. Kort sagt er det jordforbindelse til enhederne og delefilteret minus diskanten via et separat filter, samt en jordledning, der tilsluttes delefilteret bag på højttalerne. Vi har tidligere testet Freedom, og vi kan endnu en gang bekræfte, at det virker.

Freedom-kablet til 5.000 kr. er ekstraudstyr, men det rydder op i lydbilledet og forbedrer raffinementet og fokusset i så høj grad, at det er hørbart for de fleste. Freedom-kablet burde efter vores mening være standardudstyr på en højttaler i denne prisklasse.

Dæmpning-hva’ for noget?

Dæmpningsfaktor beskriver blot, hvor godt forstærkeren håndterer en varierende belastning. Kort sagt består belastningen af højttalerens impedans, inklusiv kablerne mellem forstærkeren og højttalerne, og variationerne i impedansen, når der spilles musik.

Når producenten beregner dæmpningsfaktoren, ligger den som regel mellem 100 og 500, hvilket betragtes som normalt for en forstærkers udgangstrin. Nogle producenter fokuserer meget på, at dæmpningsfaktoren skal være så høj som muligt, men der er uenighed om, hvorvidt dette har betydning.

På bagsiden af højttalerne er der en lille tretrins-knap. Trin 1 er beregnet til transistorforstærkere med medium eller moderat dæmpningsfaktor. Trin 2 er til kraftigere forstærkere med højere dæmpningsfaktor, dvs. 500 eller højere og ofte 200-300 W kraftige forstærkere.

Trin 3 er beregnet til rørforstærkere, som normalt har en lavere dæmpningsfaktor. Min erfaring med højttalerne er, at man skal prøve sig frem. Under testen af Trapeze Ri viste det sig, at nogle forstærkere fungerede bedst på trin 1, mens McIntosh, Rotel, og Hegel på 300-400 watt foretrak trin 2.

Som altid, når der er valgfrie indstillinger, gælder det om at bruge både øret og fornuften.

Massivt og magisk på samme tid

Man genkender Audiovectors DNA i Trapeze Ri, som har den samme åbne mellemtone og ekstremt luftige diskant, som vi kender fra Audiovectors Arreté-modeller. Men der er en frigjort energi her, som er enestående for Trapeze Ri; en dybde især i de lave frekvenser, men også bagud i lydbilledet.

Højttalerne vil blæse dig bagover med en brutalitet, som få andre højttalere i denne størrelse kan præstere. Du vil næppe tro dine egne ører, og der er en rytme og kontrol her, som kun de bedste højttalere kan præstere. Den 12-tommer store bas med en ekstra 8-tommers på indersiden opfører sig mere som en V8-motor end en rækkesekser. Energien river, slider og maler sig ind i dit mellemgulv.

Det er samtidig forbløffende, hvor utroligt åbent og kontrolleret højttalerne spiller, selv ved øredøvende lydtryk. Ved en demonstration i København i april – hvor jeg først stiftede bekendtskab med højttalerne – noterede jeg mig musik, jeg straks ville lytte til igen, når højttalerne kom ind til test.

Bassen på Sades Turn My Back on You tror jeg aldrig har brillieret med så meget live-lignende energi siden Klipsch Cornwall stod samme sted som de aktuelle Audiovector-højttalere. Bassen går dybere her, med større autoritet, og man kan høre flere nuancer i slagtøjet og bassen på optagelsen.

Om det udelukkende er det isobariske princip eller den store 12-tommer, der skaber magien, er svært at sige. Sandheden er nok, at det er en kombination af isobarisk princip og en særdeles vellykket tuning af højttaleren, udført af Mads og Ole Klifoth.

Højttalerne har ikke en specielt neutral eller varm klangkarakter, men på John Gorkas version af Bob Dylans Just Like a Woman bemærkede jeg, at klangen var både varmere og fyldigere end jeg først troede. Det klædte vokalen godt, og gav instrumenterne en tydelig klangbund.

Al Jarreaus guddommelige vokal på Since I Fell for You fra David Sanborns og Bob James’ album ”Double Vision” lød tættere på, og mere klangfuld, end jeg husker den fra Martin Logan hybride elektrostat-højttalere, som ellers sætter standarden for, hvor godt vokaler kan gengives i denne prisklasse.

Sanborns krystalklare altsaxofon lyder bedre fokuseret end jeg oplevede det fra Bowers & Wilkins 802 D4, og tanken gik straks til KEF Blade. Med sin unikke koaksiale enhed er det måske det tætteste, man kommer på krystalklare vokaler fra en dynamisk højttalenhed.

Et stilskifte til Jan Gunnar Hoff Ensemble og albummet ”Polarity” satte endelig klaverklangen på plads. Som en lakmustest er klaver ekstremt svært at gengive korrekt.

De fleste højttalere kommer til kort et eller andet sted, og jeg var klar til at notere, når det skete. Men opgaven viste sig at være svær, for højttalerne har næsten ingen egen klang, der lægger farve eller betoninger til instrumentets lyd. Det er sjældent, man hører så dybe klavertoner gengivet så klart og defineret som her. Konklusionen er, at klaver præsenteres forbilledligt og med en dynamik, som få højttalere kan opnå.

Endnu et stilskifte: klassisk musik. Domenico Scarlattis sonate i C-dur K406 hænger vægtløst og frit i rummet. Strengeinstrumenterne kunne måske være lidt tydeligere defineret i overtonerne, men det er småtingsafdelingen. Stykket gengives med en skala, der virker mere live end forventet fra en optagelse. Bortset fra en lidt begrænset stereobredde, fandt jeg intet at kritisere.

Når vi taler klassisk og strygere, er en live-optagelse, som Puccinis ”La Bohème” med Mirella Freni og Luciano Pavarotti, også en test. Især når det gælder skala, dybde og atmosfære. Hvor meget af atmosfæren fra optagelsen kan højttalerne gengive? Svaret er, at jeg kunne mærke tårerne presse på, og det er i grunden den bedste ros, jeg kan give Audiovector Trapeze Ri.

Konklusion

Jeg tror, ​​vi skal glæde os gevaldigt over, at Ole Klifoth nægter at gå på pension. Sammen med sønnen Mads har han og teamet hos Audiovector skabt en højttaler i retrodesign, som slet ikke lyder som en retrohøjtaler. Trapeze Ri kan på den ene side minde om en Audiovector R6 Arreté på steroider. En hårdere, mere omfattende og ikke mindst højere-spillende højtaler. Men Trapeze Ri står solidt på egne ben – den er langt billigere end R6 Arreté, og har nogle kvaliteter, du ikke kan finde andre steder i denne prisklasse. En sammenligning med B&W, Dynaudio eller KEF i samme prisklasse er naturlig, men det er svært at se, hvor du får mere spilleglæde for pengene end i Trapeze Ri.