: Bowers & Wilkins 805 D3

Hvis man skal være kritisk, findes der måske kun en håndfuld reolhøjttalere, der har gjort sig fortjent til legendestatus. Mellem Rogers, Dynaudio, KLH, Acoustic Energy og måske et par andre står Bowers & Wilkins højt på listen. De har siden 1990 været på toppen med Matrix 805, den første udgave med deres særlige interne “skelet” og med diskanten uden på kabinettet.

Disse højttalere er let genkendelige med deres karakteristiske gule membran og diskant-enheden på toppen. En opskrift, som B&W har fulgt helt til i dag.

De efterfølgende udgaver – kaldet Nautilus 805, 805 S og 805 Diamond – har alle anvendt forskellige versioner af B&W’s gule bas-enhed med vævet kevlarmembran. Diskanten har altid været placeret på toppen, og kabinettet har stadig det interne Matrix-skelet. Som skal dæmpe resonanser og kanalisere energien væk fra kabinettet og hen til højttaler-enhederne.

Man vil jo have musikken gennem membranerne, ikke skjult mellem kabinetresonanser.

Den nyeste udgave er bygget over samme læst, men er den første uden den gule kevlarmembran. Hvilket er det, man umiddelbart lægger mærke til, hvis man kender forgængeren, der blev lanceret i 2011. Det var B&W’s første med diskantmembran lavet af kunstigt fremstillet diamant og placeret i et konisk rør på toppen af et Matrix-kabinet med buede sider. Selvfølgelig med gul kevlarmembran, som de stadig bruger i 600-serien.

I vores test af 805 D efterlyste vi mere vægt, dybde og dynamik i bassen. Ellers lød højttalerne detaljeret med lynhurtige transienter og fremragende præcision. Vi konkluderede da også, at det var exceptionelle højttalere, værdige til samme legendestatus som de tidligere 805-modeller.

De nye 805 D3 er endnu bedre.

Skinnet bedrager
De ligner forgængerne, bare med sølvfarvet basmembran – noget, der antyder, at B&W har hørt kritikken. Men faktum er, at meget er nyt. Bas-enheden og delefilteret er opgraderet, og kabinettet er endnu stivere. Det eneste, der umiddelbart er identisk, er den fine diamantdiskant og de dobbelte kabelterminaler på bagsiden.

Kabinettet er omarrangeret og bygget på en anden måde. Det er endnu stivere og dæmper interne resonanser bedre, mens den svagt buede front reducerer diffraktioner, der ellers ville høres som et defokuseret lydbillede.

Den nye bas-enhed på 16,5 cm er boltet direkte på Matrix-skelettet indeni, og basrefleksporten er buet i mundingen med en overflade som en golfbold. Det skal give mindre luftmodstand.

Mens diskant-enheden i det koniske rør på toppen er den samme, som vi kender fra forgængeren og ved fungerer perfekt, er bas-enheden helt ny. De kalder den Continuum og hævder selv, at den er endnu bedre end kevlar.

Membranmaterialet er også her vævet og lavet af et kompositmateriale, som B&W har brugt næsten otte år på at perfektionere. De siger selv, at de har anvendt mængder af computersimuleringer og været igennem ca. 70 variationer af membranen, før de landede på den version, vi tester her.

Den er stivere og mere død, og kan tåle meget mere bevægelse, før membranen begynder at flekse – og er ifølge B&W meget hurtigere og kan håndtere endnu mere effekt. Den giver også bedre mellemtone, fordi den har et bredere og bedre kontrolleret frekvensområde. I begge ender. Det har bl.a. givet langt bedre basgengivelse, end vi tidligere har hørt fra nogen 805-højttalere.

Fyldig klang, transparent lydbillede
Førsteindtrykket kan måske forlede én til at tro, at 805 D3 er lidt kedelige. Især hvis de står i et overdæmpet rum med mange møbler, tæpper og gardiner. Men placér dem nogle decimeter fra bagvæggen og drej dem lidt indad – ikke for meget – og du står foran nogle sensationelle musikalske oplevelser af en type, som man ikke ville forvente fra så relativt kompakte højttalere.

Klangen er varmere, og lydbilledet større og mere opløst. Der er også mere substans i bassen end på 805 D. Den dynamiske kontrast er bedre, og højttalerne minder om en mellemting mellem Sonus faber Olympica I’s behagelige raffinement og Dynaudio Contour 20’s lynhurtige præcision.

De kan også overraske med seriøs dybde og ikke mindst punch i bassen. Det mærkes på det seneste album fra Beyonces lillesøster Solange; et godt eksempel på, hvor god kontrol 805 D3 har i bunden. De hårde slag på trommerne på “Where Do We Go” kan mærkes fysisk, og højttalerne formår at spille bemærkelsesværdig højt, uden at bassen bryder op. Jeg lagde mærke til, at der er en lidt mere luftig klang i lilletrommen på Dynaudio Contour 20, men basdynamikken står ikke tilbage for noget her.

Sammenlignet med Sonus faber Olympica I er der mere dybde i bassen, og mellemtonen er bedre fokuseret. Den er også mere nuanceret, og diskanten er glat som nystrøget silke. Renee Flemings sopran og Cecilia Bartolis mezzo er blottet for farvning eller betoninger. Hvilket vidner om et meget fint tilpasset delefilter og rigtig god tilpasning af Continuum-enheden og diamantdiskanten.

De mangler den dybde i bassen, der er nødvendig for at få hele den laveste oktav på et koncertflygel med. Men det mærker man ikke på f.eks. koncertoptagelser med Keith Jarrett. Ikke medmindre man er vant til en subwoofer, der kan krybe helt ned omkring 30 Hz uden tab af effektivitet.

I den anden ende er diskanten diskret til stede uden nogensinde at lyde hårdt, skingert eller spidst. Den er – som vi er kommet til at forvente fra B&W’s diamantdiskanter – meget opløst, distinkt og præcis. Måske ikke helt så luftig og gennemsigtig som enkelte bånddiskanter, men langt mere neutral og kontrolleret.

Afdøde Leonard Cohens live-album fra London er en salig oplevelse på B&W-højttalerne, der skaber et digert lydbillede med næsten grænseløs dybde. Her og med jazz-ensembler og klassiske orkestre er stereoperspektivet fremragende bredt og klippefast.

Klangen i musikken hælder lidt i den varme retning, uden at jeg opfatter 805 D3 som farvede. De lyder snarere behageligt balanceret, uden at det bliver tandløst. For der mangler ikke noget her, hvad angår dynamisk kontrast. Man kan spille ret lavt med dem og alligevel få klange, detaljer og bas med.

Der var faktisk så lidt at sætte en finger på og så meget at glæde sig over, at jeg blev siddende meget længere foran højttalerne ad gangen, end jeg plejer, når jeg tester.

En god indikation på en vellykket konstruktion!

B&W’s bedste køb
I mine ører er Bowers & Wilkins 805 D3 et af de bedste køb blandt de dyre reolhøjttalere. Den største ulempe er, at et par ordentlige standere gør dem endnu dyrere, og at de har brug for en seriøst potent forstærker for at åbne ordentligt op.

Hvis ingen af delene virker afskrækkende, er 805 D3 et par højttalere, der virkelig er værd at skrive sig bag øret. De viderefører arven fra 800-serien med bravur og lægger sig i toppen af high-end segmentet i kompaktklassen. Designet er en bonus i mine øjne, især i højglanssort eller mat hvid, og står godt til i de lydmæssige præstationer. Som man hurtigt kan blive afhængig af.