: Buchardt Audio S400

Buchardt Audio er en succesfuld dansk iværksætterhistorie. Siden starten i 2014 er lilleputfirmaet gået fra succes til succes med sine højttalere, der i dag eksporteres til mange lande. Faktisk har succesen været så stor, at vi har måttet vente længe på at få stillet et sæt af den nye model til rådighed. Der har simpelthen været udsolgt!

Recepten i Buchardt Audio S400 er den samme som i forgængerne S200 og S300: En skoæskestor tovejs reolhøjttaler i pænt, men prunkløst design. Højttalerne fås i hvid og sort samt, mod en merpris, i en røgsværtet ege-finish. Der eksisterer også en signaturudgave i sortbejdset eg, hvor der er kælet ekstra for delefilteret.

Bas-enheden er på 5 tommer med aluminiummembran, og dome-diskanten på ¾ tomme befinder sig bag en stor waveguide og er i øvrigt anbragt nederst på kabinettet. Bagsiden domineres af en stor slavebas, der dækker to tredjedele af bagpladen. Skrue/bananbøsningerne er af glimrende kvalitet.

Global postordre

Man kan ikke gå ind i en butik og prøve et sæt Buchardt-højttalere. Fra dag ét har Mads Buchardt valgt at satse udelukkende på direkte salg fra sin web-butik. Det gør det lidt sværere at høre dem på forhånd, men firmaet tilbyder fri fragt og 30 dages fri returret – overalt på kloden. Det sidste er relevant nok, da Buchardt eksporterer til omkring halvtreds lande.

En højttaler af denne størrelse indbyder til at blive placeret i en reol. Det er også ifølge Buchardt helt i orden, så længe der er lidt plads omkring, så slave-enheden kan arbejde. Men det giver et bedre perspektiv at få luft omkring højttalerne. Så sæt dem hellere på et par standere, lidt væk fra væggen.

Ingen af Buchardts højttalere er store, men S400 er betydelig mindre end lillebror S300. Især i dybden. Det er lykkedes takket være slavebassen, som gør det muligt at afstemme kabinettet til en lavere grænsefrekvens end en tilsvarende basreflekshøjttaler. Den slags sker normalt ikke ustraffet. Prøver man at opnå dyb bas i et lille kabinet, er prisen som regel lav effektivitet og upræcis impulsgengivelse. I dette tilfælde er det dog gået glimrende.

Lydkvalitet

S400 leverer et fremadvendt lydbillede, hvor lyden gerne kommer frem foran højttalerne, og hvor stereoperspektivet rækker langt uden for højttalerne. Hvis der er rum- og faseinformation til det. F.eks. på Roger Waters’ Q-sound-manipulerede album Amused to Death. På “Three Wishes” kommer flaskeåndens rungende stemme næsten helt tilbage til lyttepositionen. Det vidner om, at Buchardt har styr på faseforløbet.

Når vi forlader spøg og skæmt-afdelingen, er der også masser af perspektiviske lækkerier i mere alvorlige numre. Indledningen på “One Night in Bangkok” fra Chess har masser af koncertsalsfornemmelse med god bredde og højde. Inden det hele går over i disko. Koncertsal er der også masser af på Telarc-udgaven af “Banditen-Galopp”. Og de bittesmå æsker formår at give paukeslagene troværdig vægt. Selv om de strækker den 180 watt kraftige NAD M32 til noget nær grænsen af dens formåen.

På bas- og vokaltesten “Right Hand Man” fra musicalen Hamilton er der både fuldt niveau helt ned i bunden og fuldkommen afslappet nuancering af de forskellige herrestemmer. Og bassen forbliver præcis, selv om slavemembranen på bagsiden bevæger sig det meste af en centimeter imens.

Det vidner om kvaliteten, at højttalerne formår at demonstrere forskellene på optagelserne tydeligt. En stor sal lyder stort, mens en intim optagelse er anderledes tæt. Og sætter du en dårlig optagelse på, afsløres det nådesløst. Jeg holder meget af den fandenivoldske stemning på albummet The Tyburn Jig med London-bandet Ghostfire. Men for pokker, hvor hænger mikset ikke sammen!

Flere konkurrenter

De første højttalere fra Buchardt kostede seks tusind kroner parret. Til den pris fejede de alt af banen. S400 koster næsten tre gange så meget, hvilket øger antallet af konkurrenter.

Dynaudio Evoke 20 og Bowers & Wilkins 705 S2 er to eksempler på udfordrere. Evoke 20 er svær at slå på ambience, og B&W 705 S2’s kulstofdiskant er fremragende. Men ingen af dem kan hamle op med S400 i basområdet. Og de får også mere end kam til deres hår, når det gælder nuancering. At en så lille virksomhed kan levere noget, der kan konkurrere med de store producenter, er intet mindre end imponerende.

Det hører dog med til billedet, at Mads Buchardt ikke selv står for det hele. Design og idé er hans, men regne- og målearbejdet er outsourcet til “venner i branchen”, og kabinetterne bygges i Østen (en arbejdsmetode, der også bruges af langt større producenter). Men det hele kommer omkring Them i Midtjylland, inden de færdige højttalere sendes videre til køberne.

Konklusion

Buchardt Audio S400 har de kvaliteter, der har gjort firmaet til en succes: Den spiller musik fremragende, den er særdeles indretningsvenlig – og den spiller bas på en måde, der ikke burde være mulig i en passiv højttaler af den størrelse. Prismæssigt er buen spændt lidt hårdere end før, men heldigvis matcher kvaliteten til fulde den større investering. Så skal du have par små kvalitetshøjttalere i mellemprisklassen, bør S400 være med på listen.