TEST: Dali Oberon 7

Den nye Oberon-serie fra Dali er til folk med en normalstor stue, der skal fyldes med lyd, og som er villige til at betale lidt ekstra for de store musikoplevelser. Men uden at gå så meget amok med kreditkortet, at folkene fra Luksusfælden render dem på dørene.

Dali har lavet nogle udskiftninger i deres serier på det seneste. Som følge heraf er der opstået et hul, hvor den tidligere Ikon-serie lå. Det er nogle år siden, man kunne få et par gulvhøjttalere fra Dali med lidt størrelse på for under 10.000 kroner. Og det er her, den nye Oberon-serie kommer ind. Den største model, Oberon 7, koster godt syv tusind kroner parret og lægger sig dermed i en meget interessant prisklasse.

Hidtil billigste med ny magnet

Det handler dog ikke kun om at udfylde et prishul, men også om at kunne tilbyde noget, som tidligere højttalerserier ikke kunne. I Oberons tilfælde er det Dalis hidtil billigste højttalerserie, hvor de i enhederne anvender den magnetteknologi, de kalder SMC. Bogstaverne står for “Soft Magnetic Compound”, som vi først så og hørte i den dyreste Epicon-serie.

Materialet ligner keramik. Først knust til pulver og derefter bagt i ovn – hvorpå det stivner og får den egenskab, at det har magnetisme, men samtidig næsten ikke leder strøm. Andre højttalermagneter anvender jern, som også er meget magnetisk, men desuden leder strøm. Og at det leder forskelligt ved forskellige frekvenser, gør at magnetfeltet varierer med musiksignalet, hvilket skaber harmonisk forvrængning. Dali lover meget mindre forvrængning med deres SMC-materiale.

I Oberon-serien sidder der en enklere variant af SMC-materialet end i de dyrere serier, men skal vi tro Dali, så er fordelene i høj grad bevaret.

Tovejs

Oberon 7 er en tovejs højttaler, hvilket betyder, at begge de store 7-tommere spiller samme frekvensområde, både mellemtone og bas. Diskanten på toppen er næsten en halv centimeter bredere end normalt. Det gør, at den kan gå længere ned i tonerne, så delefrekvensen kan sættes på et niveau et godt stykke under det følsomme 3 kHz område. Her er ørerne nemlig mest følsomme, meget ømfindtlige over for selv den mindste tidsforskydning.

Dali har lagt delefrekvensen på Oberon 7 ved 2,3 kHz, hvilket gør det mindre problematisk at lave et godt delefilter. Desuden får man bonussen ved, at bas-enhederne får aflastning og bliver mindre retningsbestemte. Hvilket igen gør, at højttalerne får en mere jævn spredning af lyden og dermed også lyder godt uden for “the sweetspot”. Det bliver også mindre vigtigt at vinkle højttalerne indad mod lyttepositionen.

Dali lover os med Oberon 7 en “overbevisende neutral og opløst hi-fi-gengivelse, så du kan nyde musikken eller filmlyden i fulde drag uanset lydstyrke”.

Der medfølger spikes, som anbefales, hvis dit underlag tillader det. Er du derimod bange for ridser på gulvet, kan du bruge de medfølgende gummifødder. Højttalerne står på en solid base af aluminium.

De stoffronter, der dækker enhederne, er fine nok, men jeg havde hellere set magnetfæster, så man slap for de mindre pæne plug-huller, der afsløres, når fronterne er fjernet.

Sprød og nuanceret lyd

Allerførst vil jeg høre, hvordan højttalerne lyder med en billig forstærker. Jeg har en Denon PMA-800NE tilgængelig, som koster under 5.000 kroner, men alligevel inkluderer digitale indgange og desuden pladespillerindgang til begge typer pickupper (MM og MC).

Et af årets fineste numre kommer fra Savannah Conley og hedder “Same Old Eyes”. En dejlig singer/songwriter-ballade, der virkelig får én til at drømme sig væk en kold vinteraften. Dali Oberon 7 får den lyse klang fra stemmebåndet frem på overbevisende vis, og de forsigtige anslage på den akustiske guitar er sprøde og nuancerede på samme tid. En elektrisk guitar, der ligger og lunter i baggrunden med stor klang, breder sig udad.

Små svaghedstegn

Det mere hæse område i Conleys stemmeregister mangler lidt fylde og er ikke så fremtrædende som på f.eks. System Audio Saxo 50, og Oberon 7 har en lille farvning som følge af en svag forstærkning i basområdet (mellem 100 og 200 Hz). Bas-instrumenter med for meget fokus her kan lyde lidt “boomy”.

Det er en kostbar affære at lave gode kabinetter, og i denne prisklasse vil en stor højttaler have større resonanser end en lille. Den pris, man må betale for at fylde rummet med stor og fyldig lyd, er at man får nogle farvninger. Det kan jeg dog fint leve med her.

Især når man hører, hvor medrivende højttalerne kan være med mere rå musik. Her må Denon-forstærkeren vige til fordel for Hegel H190 (25.000 kroner) for at høre, hvor meget højttalerne kan give, samtidig med at lydkvaliteten er tæt på at være optimal.

Heftige rytmer

Anderson Paaks nummer “Tints”, hvor han har fået den gode Kendrick Lamar med som gæste-rapper, har sprælsk percussion, og både Paak og Kendrick står fint ud fra højttalerne. Rytmesektionen slår godt fra sig, og elbassen har både tyngde og snert. Igen er der den lille farvning i bassen, som gør, at bastonerne ikke bliver helt så differentierede, som man kunne ønske, men samtidig er der et flot, medrivende punch.

Tilbage på den billige Denon-forstærker bliver der taget overraskende godt hånd om drive og attack. Sammenlignet med f.eks. Audiovector SR3 Raw Surface, hvor Denon lyder hårdere og mere spidst – sandsynligvis fordi de dyre højttalere er en vanskeligere belastning for PMA-800NE med dens sparsomme strømressourcer (2 x 50 watt).

Konklusion

Den største model i Dalis nye Oberon-serie viser, at det kan betale sig at lægge lidt ekstra for at få både opløsning og kraft hjemme i stuen. Oberon 7 har en ganske gennemsnitlig størrelse for gulvhøjttalere, men med to 7-tommere pumper de løs med engagerende bas og fylder rummet med lyd. Det er dog i de lysere toner, at kvaliteterne ligger, med en flot diskant og fin stereobredde.

Højttalerne lyder rigtig godt på akustisk musik, da instrumentenes klang kommer tydeligt frem. Men også partymusik har noget at komme med her.

Oberon 7 er tæt på en podieplacering, og med lidt mere format på mellemtonen og endnu bedre linearitet i bassen havde de tronet helt på toppen.