TEST: Dali Rubicon 8

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her på Lyd & Billede godt kunne lide Dalis seneste højttalerserie, Epicon. Geir Nordby udnævnte Epicon 6 til årets high-end højttalere, og jeg selv testede både de mindste (Epicon 2) og de største (Epicon 8) og blev helt poetisk. Her var en ny metode og et nyt materiale til at fremstille og skræddersy magnetsystemet, og det gav en renhed og musikalitet af en klasse, som vi ikke havde forventet. Det lød simpelthen fantastisk.

Jeg spurgte chefkonstruktør Lars Worre, om det nye magnetsystem ville komme i flere og ikke mindst billigere serier, men han trak på det. Materialet var svinedyrt, processen ligeså, og han tvivlede på, at de ville kunne få det ned i et humant prisleje. “Vi vil gerne,” sagde han, “men …”

På dette års München-messe præsenterede Rubicon imidlertid en ny serie baseret på teknikker fra Epicon. I den nye Rubicon-serie sidder der en lidt mere simpel udgave af det avancerede Linear Drive magnetsystem, og selv om kabinettet er velkonstrueret, er det billigere og visuelt ikke lige så eksklusivt som på Epicon.

De nye teknologier har betydet, at Dali måtte starte egen elementfabrikation. Så bas/mellemtone-elementerne bygges i dag – ligesom resten af højttalerne – helt på Dalis fabrik i Danmark.

Den nye serie består af fem modeller: En stativmodel, tre gulvmodeller og en LCR, som er en væghøjttaler, der også kan fungere som bag- og centerhøjttaler, hvis man kører surround. Vi har kigget på den største gulvmodel, Rubicon 8. Hvis man sammenligner med Epicon, koster Rubicon 8 omkring en tredjedel af Epicon 8.

Lidt teknik

Rubicon 8 er en 2½ + ½ + ½-vejs konstruktion (!) ifølge Dali. Bassen varetages af to 6,5 tommers enheder, hvor den nederste ruller af ved en lidt lavere frekvens end den anden. Mellemtonen varetages af den øverste 6,5 tommers enhed, og derefter tager den kombinerede dome/bånddiskant over i toppen.

Bas/mellemtone-enheden har en ny og mere simpel version af Dalis Linear Drive magnetsystem, som omfatter konstruktionen af magnetmotoren og magnetmaterialet SMC (Soft Magnetic Compound). SMC er baseret på presset smedejernspulver og har så lav ledningsevne i forhold til jern, at der ikke opstår nogen forvrængning fra hvirvelstrømme i spolens kerne. Det har lineære magnetiske egenskaber i hele frekvensområdet.

Materialet kan formes i præcis den form, man ønsker. Her er SMC-polstykkerne indkapslet i en kobberkappe omgivet af en meget kraftig ferritmagnet. Ifølge Dali skulle konstruktionen på flere områder være “næsten lige så lineær” som den meget dyrere Epicon-version. Ellers har elementkonstruktionen samme teknologi som Epicon.

Hybriddiskanten kombinerer dome og bånd for at give holdbarhed, luftighed og stor horisontal spredning. Det er et velfungerende princip, som Dali har arbejdet længe med og forfinet temmelig meget, og som lidt er blevet et kendetegn for deres højttalere.

Kabinettet er lavet af MDF med enhederne skruet direkte fast på en 25 mm tyk baffel. Indvendig er det inddelt i separate kamre, og derfor sidder der tre basrefleksporte på bagsiden, en for hvert kammer.

Højttalerne står på små udriggerfødder forsynet med spikes. Jeg er ikke fan af pigge på trægulve – som er det, jeg selv har – men heldigvis kan man jo placere noget andet nedenunder. Dali supplerer med “gummidutter”, som kan sættes på i stedet for disse spikes. En økonomisk overkommelig løsning, men jeg synes ikke, det er optimalt.

“På nogle gulvoverflader og i nogle rum er brugen af spikes et afgørende aspekt i forhold til at opnå det bedst mulige resultat,” skriver Dali i manualen. “Nogle” kan efter min mening erstattes med “meget få”. Men man kan jo selv prøve sig frem. Rubicon 8 skal nok gøre forskellen tydelig, for de er fremragende til at afsløre forskelle imellem diverse tilbehør, fødder, kabler og forstærkeropsætninger – hele tiden med integriteten i gengivelsen i behold.

Delefilteret sidder nede ved bi-wiring terminalerne. Ligesom elementkonstruktionen er det udformet for at gøre højttalerne til en så simpel belastning for forstærkeren som muligt. Det betyder igen, at man kan drive Rubicon 8 med næsten alt. Men jo højere lydmæssig kvalitet, jo mere villigt kvitterer Rubicon 8 med vellyd.

Jeg kan egentlig godt lide Dalis terminaler, som både er tillidsvækkende og lette at bruge, men det undrer mig mere og mere, at fabrikanterne insisterer på bi-wiring terminaler. Jeg er ikke så sikker på, at det er en fordel for dem, der ikke kører med bi-wiring, eller at de grove bøjler mellem terminalerne er den optimale løsning. Okay, spikes og bi-wiring er måske nødvendigt på visse markeder, det ved jeg ikke, men det ligger ikke ligefrem i tiden.

Som helhed giver højttalerne indtryk af at være fantastisk gennemtænkte, hvor intet – absolut intet – er overladet til tilfældighederne. Her har man tænkt sig om i konstruktionen.

Et vindue til musikken

Jeg har et temmelig stort lytterum – 48 kvadratmeter – og Rubicon 8 havnede omtrent på den startposition i værelset, hvor jeg begynder, når jeg placerer højttalere. Dali anbefaler minimum 20 cm fra bagvæggen; jeg gav dem en god meter og havde ingen problemer med for lidt bas eller dårlig dynamik.

Hvis jeg flyttede højttalerne en halv meter tilbage, fik jeg marginalt mere bas, men samklangen med rummets proportioner blev lidt dårligere, og lydbilledet mistede noget af den fantastiske opløsning og størrelse, man kan få, når højttalerne er optimalt placeret. Rubicon 8 bør have en rum på mindst 20 kvadratmeter, vil jeg skyde på, for at kunne udnytte deres store potentiale.

Man kan spille lavt og stadig få en fin musikoplevelse med masser af detaljer og opløsning. Det er et meget stort plus i min bog; hvis man har boet i lejlighed, ved man, at det ikke er så ofte, man kan skrue op, som man lyster. Og kan man lide at høre musik sent om aftenen, er det nødvendigt, at man også kan spille lavt med fuldt udbytte. Og det er Rubicon 8 virkelig gode til, præcis som vi husker det fra Epicon.

Mellemtonen er som et vidtåbent vindue til musikken. Det lyder, som om det er meget dyrere højttalere, vi har med at gøre. De når selvfølgelig ikke op på Epicons niveau, men kommer et overraskende godt stykke af vejen. Og det er et udsagn, der gælder for højttalernes gengivelse generelt. De kommer et overraskende langt stykke vej, og jeg tror, at Dali er ret stolte af, hvor meget de har opnået med Rubicon 8.

Dynamikken er fremragende med liv og glæde, en rap spillestil, hvor man kan få den eftertragtede snert og hurtigheden i lyden, der kendetegner en rigtig god præsentation. Transienter starter og stopper knivskarpt, og diskanten har en fin lethed og udklingning.

Højtalerne spiller desuden meget ubesværet, uanset volumen. Det er, som om de siger: Vi har ressourcer til at klare alt, hvad du byder os. Det er en herligt engagerende gengivelse, der simpelthen gør dig glad.

Lydbilledet er stort, fint tredimensionelt og meget veldefineret med en sort baggrund, der nærmest er enestående i prisklassen. Det handler om, at der er et virkelig lavt niveau af forvrængning, hvilket jo er det, der sorterer fårene fra bukkene blandt højttalere. Sammen med et klangbillede, der føles ægte, giver det en rigtig god og ufarvet gengivelse.

Rubicon 8 er et godt eksempel på, at udviklingen inden for højttalerkonstruktion gør, at man får bedre højttalere for færre penge. En lyd af denne kaliber til denne pris var utænkelig for bare få år siden.

Konklusion

Rubicon 8 slægter Epicon 8 meget på. Jeg har spillet en masse forskellig musik på højttalerne og kan hele tiden genkende de herlige kvaliteter, som Dali formåede at give deres tidligere modeller. Hvis man før har fnyst lidt af Dali, skulle man låne et øre til Rubicon 8, som er fuldvoksne højttalere, der virkelig giver værdi for hver krone, de koster. Vi giver topkarakter og et stort bifald til Dali!