: Denon HEOS AVR

Film skal ses i biografen. Men hvis det lokale kinoteater ikke lige har Once Upon a Time in the West eller Rogue One på programmet den dag, hvor du har lyst til at se netop den, er hjemmebio et glimrende alternativ.

Mange drømme om at indrette stuen med fuldblods biograflyd er imidlertid strandet ved synet af en kæmpeklods af en surround-receiver og tilhørende højttalere. Og et derpå følgende ultimatum: “Den tingest dér kommer ikke ind i mit hjem!”

Det problem har Denon prøvet at løse ved at lave et hjemmebiosystem, der skulle være så elegant, at det glider ind i boligindretningen uden at efterlade sig spor på ejerens civilstatus. Og så let at sætte op, at man ikke behøver at bestikke naboens teenagesøn til opgaven.

Hjertet i systemet er receiveren HEOS AVR. Der, hvor den først gør sig bemærket, er på designsiden, der er markant anderledes: Fronten er fuldkommen metalblank bortset fra en enkelt stor volumenknap og en LED-indikatorstribe nederst, der fortæller om enhedens status. Den titangrå front er “knækket” i en skæv vinkel. Om det er flot, afhænger af øjet, der ser. Men frækt er det i hvert fald.

Receiveren understøtter gængse surround-formater, herunder 24 bit HD-filmlyd via Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio. Men kun i fem kanaler og ikke Dolby Atmos. Forstærkerdelen leverer 5 x 50 watt. Det er tekniske data, som vi troede hørte en svunden tid til. Men utvivlsomt rigeligt til dem, der bare prøver at snige en eller anden form for surround ind i stuen.

 

Indbygget multirum
Trofaste læsere af Lyd & Billede vil være bekendt med HEOS-navnet i forvejen, da det bruges på Denons serie af trådløse multirumshøjttalere. Og receiveren kan integreres med andre enheder fra serien. Har du et par HEOS 1, 2 eller 3 multirumshøjttalere, kan de med få tryk i mobil-app’en integreres i hjemmebioanlægget.

Ligesom de andre apparater i HEOS-serien har AVR indbygget adgang til et righoldigt udvalg af streaming-tjenester, herunder Spotify, Tidal, Deezer og internetradio fra TuneIn. Der er (selvfølgelig) trådløs Wi-Fi-forbindelse, men man kan også vælge Ethernet.

På bagsiden finder man omtrent de samme ind- og udgange, som man er vant til. Der er fire HDMI-indgange og en udgang til tv, sidstnævnte med ARC (Audio Return Channel). Dertil kommer to digitalindgange (optisk og koaksial), en line-indgang med RCA-stik og til sidst en 3,5 mm minijack-indgang, der også bruges, når receiveren skal indlemmes i HEOS-netværket.

Fem sæt højttalerbøsninger fylder det meste af bredden på bagpladen. De ser lækre ud og ligner noget fra WBT, men giver en lidt vaklende fornemmelse, når man bruger dem.

 

Ikke så nemt endda
HEOS AVR markedsføres som værende verdens nemmeste hjemmebio. Det er en sandhed med modifikationer. Det meste af opsætningen klares med en app på mobil eller tablet. Det gælder både receiverens egne indstillinger og valg af streaming-tjenester og netværksmapper til musik.

Når målet er at gøre det så let som muligt at få hjemmebio i huset, undrer det, at Denon ikke har ofret en Audyssey automatisk rumkorrektion på HEOS AVR. Man slipper for et virvar af knapper og kryptiske menufunktioner, mens der på Denons øvrige surround-receivere – bortset fra de allerbilligste modeller – sker tilpasning af lyden til rummet og højttalerne med et tryk på en knap. Men her må man manuelt justere niveau og afstand til hver af højttalerne. Det tager lang tid, og frekvensgangen i rummet kan der ikke gøres noget ved.

Der er fire HDMI-indgange på receiveren. Det er i praksis rigeligt. I forhold til fuldvoksne surround-receivere må man undvære pre out-udgange til eksterne forstærkere. Men tanken om at tilslutte en kraftigere forstærker appellerer næppe til den kundegruppe, Denon har i tankerne med dette produkt.

Ud over det rappe, kompakte design er slagnummeret på HEOS AVR friheden fra kabelrod. Ved at tilkoble subwooferen og baghøjttalerne trådløst kan man slippe for at have kabler til at løbe hen over stuegulvet. Det er et plus, men det er kun muligt at bruge HEOS-enheder. Og det drejer sig i alt om to højttalerkabler og ét signalkabel, der spares. Og man skal samtidig bruge to ekstra strømkabler til de aktive baghøjttalere – hvilket bringer besparelsen ned på ét signalkabel. Og man skal stadig tilslutte kabler til front- og centerhøjttalere, tv og signalkilder samt strøm til receiveren.

Under testen blev brugt et sæt DALI Opticon 5 som fronthøjttalere og en Opticon 5 Vokal som centerhøjttaler. Disse indgår dog ikke i selve testen, men er testet andetsteds.

 

HEOS 1
Det gør derimod baghøjttalerne, som er HEOS 1 fra Denon. Der er tale om en fuldgyldig multirumshøjttaler, der i øvrigt også fås i en helt kabelfri version med batteri i foden. Til hjemmebiobrug giver det dog bedst mening at strømforsyne den direkte fra stikkontakten – selv om det betyder, at der skal trækkes lige så mange kabler til baghøjttalerne som i en normal hjemmebiograf. Men de skal i det mindste ikke sno sig hen over stuegulvet.

Vi har tidligere testet de større modeller i serien, der kan bruges selvstændigt eller parvis som stereosystemer. Brugt alene er den lille HEOS 1 af naturlige årsager noget tynd i mælet, da bassen i det lille kabinet er begrænset. Som baghøjttaler er den i en helt anden grad på hjemmebane, og subwooferen tager sig af det krævende arbejde i basområdet.

 

HEOS Subwoofer
HEOS-systemet har også sin egen dedikerede subwoofer, der naturligvis er lige så trådløs som resten. Der er tale om en slank sag, der let kan gemmes af vejen bag en sofa eller i et hjørne. Den har samme skæve skrå front som receiveren og baghøjttalerne.

 

De tekniske data på HEOS Subwoofer er sparsomme. Det oplyses blot, at der sidder to 5,25 tommers bas-enheder i den, at forstærkeren er i klasse D, og at kabinettet har “lav egenresonans” og “en optimeret basport”. Men altså intet om frekvensområde, lydtryk eller forstærkereffekt.

At subwooferen befinder sig bedst i mindre eller mellemstore rum, er dog indlysende, når man sætter den til og lukker op for Mad Max: Fury Road. Her klarer den til gengæld fint at lægge en passende tung bund under filmlydsporet. Den får ikke gulvet til at ryste eller flødeskummet til at skille, men den falder ind i anlægget uden at gøre unødigt væsen af sig.

 

Let at leve med
Målet med HEOS AVR har været at lave et surround-system, der er let at bruge, og det er lykkedes. Når de (mindre) udfordringer i opsætningen er overstået, er det at sætte en film på Blu-ray-afspilleren eller få god lyd på tv’et et spørgsmål om et enkelt knaptryk på den meget overskuelige fjernbetjening. Så er der fuld hjemmebio i stuen. Og det er en fornøjelse at høre musik fra Tidal og Spotify eller internetradio på et rigtigt anlæg. Selv om 50 watt pr. kanal ikke er en voldsom effekt, klarer AVR’en at drive de fleste højttalere med tilstrækkeligt overskud og styr i bunden. Godt hjulpet af subwooferen med egen forstærker.

At HEOS AVR ikke byder på den nyeste teknologi, er mindre vigtigt. Systemet er beregnet til at blive stillet op i miljøer, hvor hver eneste højttaler må kæmpe for sin eksistensberettigelse, og hvor det handler om evnen til at fylde stuen med lyd uden bøvl frem for finurlige tekniske detaljer. Og her ser det ud til, at Denon har ramt plet.

Mens det traditionelle hjemmebiosalg er vigende, er AVR-systemerne ifølge importøren blevet rigtig godt modtaget. Og køberne er komplet ligeglade med, at der ikke er understøttelse af Dolby Atmos. Antallet af film i det nye format er desuden stadig begrænset til omkring 50 titler. Prisen er også i den ende, hvor det ikke gør alt for ondt at være med.

 

Konklusion
HEOS AVR er et lækkert og radikalt anderledes designet surround-produkt til dem, der gerne vil have mange kanaler, men vil slippe for bøvl og kabeltræk.

De trådløse baghøjttalere og subwooferen supplerer receiveren godt, både funktions- designmæssigt. Men spørgsmålet er, om Denon har sat sig mellem to stole. Der skal stadig stå en sort boks i reolen, og det er kun tre ud af mange kabler, man slipper for – mens man får behov for to ekstra strømkabler. Samtidig vil udgangseffekten og antallet af kanaler være en begrænsning for de mere fanatiske film-entusiaster. Især manglen på højdekanaler til Dolby Atmos – uanset at antallet af udgivelser i dette format stadig er begrænset.

Har du allerede et multirumssystem med et par trådløse HEOS-højttalere og en ditto subwoofer, stiller sagen sig anderledes. Så er det nemlig bare at sætte receiver og fronthøjttalere op og fortælle HEOS-højttalerne, at de nu skal optræde som en del af et hjemmebioanlæg.