TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Denon Home 150

Lilleput med stor lyd

Denons mindste multirumshøjttaler overrasker positivt med stor og ren lyd. Softwaren kalder på forbedringer.

Af / 04/03/2020 - 09:00
Denon Home 150

Lyd & Billede mener

  • Lyder som en langt større højttaler. USB-port til afspilning af filer. HD-lyd.
  • Stemmestyring mangler indtil videre. App’en er forældet. Ingen digitale indgange.

Denon Home er det nye navn for multirumshøjttalere fra Sound United, der er moderselskab for Denon og Marantz. De erstatter den tidligere HEOS-serie af højttalere, som vi har testet flere af gennem tiden.

Denon Home 150 er den mindste af de foreløbig tre modeller i serien. En lillebitte højttaler, der kan finde plads, hvor som helst man gerne vil have lidt musik, og prisen gør det nærliggende at proppe den ind i børne-, gæste- eller badeværelset. En anden mulighed er at kombinere et par af dem til et stereosæt. Den er samtidig en direkte konkurrent til ikke mindst Sonos One SL.

Mens de to større modeller er stereohøjttalere, der kan give i hvert fald en eller anden form for rumfornemmelse, er Home 150 en ren monohøjttaler. Den er bestykket med en 3,5 tommers bas/mellemtone-enhed og en dome-diskant på 19 mm.

Denon Home 150 Black Rear Studio 003 scaled
Der er indgange for Ethernet, analog lyd og USB-medier. Desværre ikke en optisk ind til f.eks. TV. (Foto: Denon)

Som det desværre er sædvane inden for multirumshøjttalere, er forstærkereffekten ikke noget, man taler højt om, men hver enhed har sin egen klasse D-forstærker. Det maksimale lydtryk skulle være godt 93 dB. Ikke nok til at danse til, men rigeligt til at vække selv den mest morgentrætte teenager fra sikker afstand.

Klarer de fleste HD-lydformater

Denon Home-højttalerne afspiller i praksis alle de streaming-tjenester, man kan ønske. Herunder Tidal HiFi. Takket være en USB-port på bagsiden kan man afspille musikfiler direkte fra USB-lagerenheder. Det gælder også, selv om USB-drevet sidder på en anden HEOS-enhed i netværket. Dertil trådløst via AirPlay 2 og Bluetooth. Ligesom de større modeller afspiller Home alle relevante filformater i både normal opløsning og HD. Undtagen MQA-filer.

Annonce

Opsætning og betjening sker fra HEOS mobil-app’en. Og heldigvis understøtter app’en en række forskellige opsætningsmetoder, så det lader sig gøre at få højttaleren på nettet, også når automatikken ikke virker.

App’en trænger til opdatering

Selve HEOS-app’en gør sit arbejde. Man kan afspille fra alle sine streaming-tjenester og filer på de enheder, som man ønsker. Men det ville være løgn at sige, at det er nemt. F.eks. er det ikke muligt at tilføje flere rum til en afspilning, der allerede kører. Her skal man først opbygge en gruppe og dernæst vælge musik. I det hele taget kunne HEOS-brugerfladen trænge til en overhaling.

Det samme gælder firmwaren i Denon Home 150. Når man skifter musiknummer på et stereopar, skifter musikken straks i højre kanal, mens det forrige nummer fortsætter med at spille i venstre kanal i nogle sekunder endnu. Det samme gælder, hvis man spoler frem eller tilbage i et nummer. I Denons europæiske hovedkontor er man klar over fejlen og lover, at den vil blive rettet i den næste firmware-opdatering, som vil blive sendt ud via HEOS-app’en.

Vi håber, at softwarefolkene ved samme lejlighed får tid til at aktivere den indbyggede mikrofon, som skal bruges til stemmestyring, men som indtil videre er slået fra.

Lydkvaliteten

Denon Home 150 er seriens mindste og billigste, så vi forventede ikke de store oplevelser, men det er faktisk lykkedes at få rigtig meget god lyd ind i den.

Hvis vi starter fra bunden, spiller Home 150 bas som en langt større højttaler. Den slags kan lade sig gøre med god DSP-programmering, og her har Denon haft en heldig hånd. Den slags kan kun lade sig gøre til en vis grænse, når råmaterialet er en 3,5 tommers enhed i et kabinet på et par liter. Men så længe niveauet ikke kommer over livlig samtalestyrke, spiller Home 150 bas som en fire gange større standerhøjttaler.

Denon Home 150 Black Studio 005 scaled
Med et par liter i bruttomål fylder Denon Home 150 ikke meget i indretningen. (Foto: Denon)

Mellemtone- og diskantområdet klares også bedre end umiddelbart forventet. Stemmer gengives pænt nuanceret, og på korstykker kan man adskille de enkelte sangere. Hvis du ikke lige bruger tiden på kormusik, kan du også glæde dig over at få Billie Eilishs stemme helt frem i pappet på “No Time to Die”.

For at høre, hvad de kan klare under de bedste forhold, blev to Home 150 sat op som stereosæt, tronende oven på testerens egne monitorhøjttalere (de virkede ret små der!). Og de bestod prøven med glans.

Med det forbehold, at de to højttalere ikke altid kom lige hurtigt fra start, præsterede de et rigtig fint stereoperspektiv, når først musikken spillede. Og man kunne fornemme både bredde og dybde på gode optagelser. Altså så længe begejstringen ikke fik lov til at presse styrkereguleringen for langt mod højre. For så forsvandt bassen, og lyden blev presset og dåseagtig.

Denon Home 150 White Lifestyle 002 scaled
Denon Home 150 indbyder til at blive anbragt i alle husets rum. (Foto: Denon)

Konklusion

Denon Home 150 er en lille og forholdsvis billig højttaler, som sandsynligvis vil blive købt i bundter og placeret rundt om i huset hos ejere af HEOS-multirumssystemer. Der gør den et fint stykke arbejde, og det skader ikke, at Home 150 faktisk er ganske pæn at se på. Til forskel fra sine forgængere.

Lydmæssigt klarer den sig rigtig godt, og sætter man to op som stereopar i stuen, vil de gøre deres bedste for at udfylde rollen som stereoanlæg. Men enhver multirumshøjttaler i dag må uundgåeligt se sig sammenlignet med Sonos. Lydmæssigt klarer Denon Home 150 sig glimrende over for Sonos One SL, men HEOS-app’en trænger gevaldigt til en opdatering. Og samtidig ånder Google både Sonos og Denon tungt i nakken med sine smart-højttalere. Hvilket gør det nødvendigt at få åbnet for mikrofon og stemmestyring snarest muligt.

Karakter
Denon Home 150
Basic
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?