: Focal Sopra No3

Lige siden jeg hørte dem sidst i 2015, har Focal Sopra N^o2 været blandt mine personlige favorithøjttalere. Focal har taget nogle af de bedste elementer fra den uopnåelig dyre Utopia-serie og fået det hele til at passe ind i et slankt og lækkert, farvestrålende kabinet. Resultatet er nogle overraskende gode højttalere, som man også kan få plads til i en almindelig stue.

Man skal nok vare sig med at bruge udtrykket value for money om højttalere til 130.000 kroner, men Sopra N^o2 er uden tvivl et af de virkelig gode køb i high-end klassen i øjeblikket.

Der var i grunden kun én ting, jeg savnede fra Focal-højttalerne: Selv om basgengivelsen var imponerende i forhold til deres størrelse, manglede den naturligt nok noget af den kraft, man får fra endnu større højttalere. Lidt dybere og stærkere bas var egentlig alt, hvad der manglede, for at mikset ville være komplet. Det var derfor uundgåeligt, at pulsen slog lidt hurtigere, da vi hørte rygter om en storebror …

 

Sopra N^o3

Sopra N^o3 er lige præcis, hvad mange Focal-fans har ventet på: En større udgave af Sopra N^o2, som bygger bro til de større Utopia-modeller. Den væsentligste forskel ligger i bassektionen, der består af to 8¼ tommes enheder i et 60 procent større kabinet.

Derudover er de meget ens, inklusive beryllium-diskanten og mellemtonen lavet af Focals “W”-glasfiberblanding. Til og med delefrekvenserne ser ens ud. Hvilket selvfølgelig vækker en vis nysgerrighed: Er Sopra N^o3 egentlig andet og mere end forvoksede N^o2?

Lydkvalitet

Der findes højttalere til hundrede tusind eller mere, der præsterer godt på papiret og rent objektivt burde lyde som en drøm. Men hvis de ikke får hårene til at rejse sig, når jeg lytter til Adeles hjertesorg, eller fødderne til at stampe takten, når jeg sætter noget gammel AC/DC på, så er hele ideen væk efter min mening. No guts, no glory!

Netop derfor faldt jeg pladask for Sopra N^o2. De lykkedes med det kunststykke, det er at kombinere afslørende hi-fi-egenskaber (holografisk lydbillede, klang og detaljer) med høj luftguitarfaktor og engagement.

At storebror N^o3 skulle være lige så god eller endnu bedre, var ikke nogen selvfølge. Store højttalere har det ofte med at blive for store til deres eget bedste, fordi de bliver sværere at placere rigtigt i forhold til rummets akustik eller mere kræsne med elektronikken. Desuden er det større kabinet mere udsat for resonanser, diffraktioner og andre uhumskheder. Men intet af dette gælder heldigvis Sopra N^o3!

Ligesom lillebror har N^o3 en fabelagtig energisk spillestil, og man får indtryk af at lytte til musikken helt uden filter. Det, det adskiller Focal-højttalerne fra den gemene hob, er den kraftige og dynamiske diskantgengivelse. De lyder meget distinkt, helt nede fra de laveste lytteniveauer, men spiller stadig klokkerent, når niveauet overstiger 100 decibel.

Hvis du er vant til almindelige, civiliserede dome-diskanter, vil du sandsynligvis få et chok over, hvor meget information beryllium-diskanten formår at trylle frem, uden at det på nogen måde virker, som om den anstrenger sig. Her er der heller ikke noget af den irriterende farvning eller metallisk klangkarakter, som visse titanium-domes kan beskyldes for at have. På det område kan Focal måle sig med de allerbedste high-end højttalere, uanset pris.

Ligeså med mellemtonen: Det er lykkedes Focal at opnå en fuldstændig homogen overgang mellem de to frekvensområder, hvilket gør, at både dybe mandestemmer og lyse kvindestemmer gengives direkte og utilsløret. Højttalerne er også her tilsyneladende upåvirkede af, hvilket lydniveau vi befinder os på. De bevarer den samme forvrængningsfri karakter, hvad enten man spiller højt eller lavt.

Og for pokker, sikke en bas! Selv om lillebror fik meget ros, er det her, vi finder den største forskel mellem Sopra N^o2 og N^o3. Hvilket ikke bør komme som nogen stor overraskelse, da både stempler og slagvolumen er større.

Topmodellen går kun nogle få hertz dybere på papiret, men forskellen er meget større i praksis. Her kan man ikke alene høre, men virkelig føle bassen på sin krop! Der er heller ikke tale om tung og træg “subwoofer-bas”. Bassen er mindst lige så hurtig og præcis som på lillebror, men her er der virkelig tryk på hele vejen ned.

Med Sopra N^o3 i fuld vigør bliver vi endnu en gang mindet om, hvilken betydning bassen har for den samlede lydoplevelse. En gammel klassiker som Dylans “Man in the Long Black Coat” fremstår i et nyt lys. Pludselig kan vi høre hele basgangen tydeligt, og den driver nummeret fremad på en helt anden måde.

Det samme gælder “II Blå” med Lars Danielsson på kontrabas og Mathias Eick på trompet. Sopra lader dem spille i perfekt symbiose med ligeligt spillerum til begge instrumenter.

Efterhånden som vi kommer til de lidt tungere emner på spillelisten, viser Sopra, at de kan rocke med de bedste. Vi kan mærke et saftigt punch i trommerne på AC/DC’s “Ballbreaker”, samtidig med at hver tone fra elbassen kommer tydeligt frem.

Når alt kommer til alt, ser det ud til, at Focal har formået at kombinere alle de gode kvaliteter fra N^o2 med endnu mere tyngde og basdynamik, uden at pådrage sig nogen direkte ulemper – bortset fra prisen, selvfølgelig.

 

Konkurrenter

Prisklassen omkring 150.000 kroner og derover er rig på konkurrenter, og det er svært at komme uden om producenter som KEF og Bowers & Wilkins, når man køber ind på dette niveau.

Prismæssigt ligger disse Focal midt mellem B&W’s 803 D3 og de kommende 802 D3, der har nogenlunde samme størrelse og bestykning som Sopra N^o3. Fra KEF er det topmodellen Reference 5, der er nærmeste udfordrer. Uden at have testet dem grundigt op mod hinanden under kontrollerede forhold er det svært at kåre en “vinder”, men der er ingen tvivl om, at de repræsenterer tre forskellige idealer, både når det gælder klang og design.

Min personlige erfaring med B&W 803 D3 og Sopra N^o3 er, at franskmændene er lidt mere løsslupne i bassen, mere fremadlænede og generelt lidt mere underholdende end de pinlige korrekte briter.

KEF Reference 5 har jeg kun hørt i messesammenhæng, men der er ingen tvivl om kvaliteten: De spiller superstramt og åbent med et kolossalt lydbillede og en præcision “to die for” takket være Uni-Q koaksial-enheden. De har dog ikke helt samme opløsning i toppen som Focals beryllium-diskant.

Forstærkere

Det er ikke usædvanligt for højttalere i denne prisklasse at være tungtdrevne. Nogle kræver endda en separat strømforsyning, før de vil spille op til dans! Derfor er det glædeligt at konstatere, at Sopra N^o3 er relativt nemme at drive. De kræver hverken 1000 watt eller for 200.000 kroner forstærkere for at lyde, som de skal. Med en høj følsomhed på 91,5 decibel er det nok med en god, strømstærk forstærker på 80-100 watt. Vi fik virkelig gode resultater med elektronik fra Focals søsterselskab Naims NAC-N 272 XS og NAP 300.

Et tjek med vores Hegel H30 monoblokke gav endnu bedre baskontrol og større dynamisk overskud, men det virkede ikke påkrævet i samme grad som med mange andre high-end højttalere. Også mere overkommeligt udstyr fra Hegel og Yamaha fungerede fremragende. Man kan fint bruge sin nuværende forstærker med Sopra N^o3, indtil man får råd til noget tungere.

Konklusion

Vi har efterhånden dækket Sopra-serien så grundigt, at højttalernes kvaliteter burde være tydelige for de fleste. Det er hi-fi med høj underholdningsværdi! Af de tre modeller i serien er Sopra N^o3 efter vores mening de allerbedste, fordi de kombinerer de samme superdynamiske egenskaber hele vejen fra top til bund, uden at lægge nogen tøjler på musikken.

Her får du et par fuldvoksne gulvhøjttalere med fuldt frekvensområde og masser af dynamik. Netop derfor behersker de også flere musikalske genrer, og hvad enten du er til jazz, klassisk, rock eller rap, vil du elske basgengivelsen, indlevelsen og den rytmiske præcision fra Sopra N^o3. Anbefales på det varmeste!