TEST: Google Nest Mini

Lige siden Google Home-højttalerne kom til Norge, har de haft en plads i huset hos undertegnede. Både stuen, loftsstuen og børneværelset har en; systemet fungerer nemlig bedst, når hvert opholdsrum har sin egen højttaler med mikrofon. Så slipper du for at flytte dig, hver gang du vil have noget. Det kunne have været dyrt, men ikke når adgangsbilletten er så billig som her.

Google-højttalerne bruger vi dagligt. Som forældre til to små børn er det nemlig ikke altid godt at sige, hvor diverse fjernbetjeninger lige befinder sig; de kan lige så godt ligge i legetøjskassen som i et par fars ildelugtende sko.

Men Googles smart-højttalere har indtil videre fået lov til at blive, hvor de er, og så er det smart, at man kan styre sine gadgets via dem. I hvert fald til en vis grad: “Hey Google, start støvsugeren.” – “Hey Google, åbn persiennerne.” – “Okay Google, spil godnatsange for børnene.” Den slags.

Det er Google Home Mini, ikke den større Google Home, vi bedst kan lide. Og det er ikke kun, fordi den er så lille, at den forsvinder ind i miljøet. For selv om man skulle tro, at den fysisk større Home lyder bedre, så er lyden på den så ulden og uklar, at det går ud over talekvaliteten. Mini-højttaleren taler meget mere forståeligt. Men ja, den lyder tyndt og temmelig spidst, og den er uegnet til at spille musik som andet end en nødløsning.

Netop derfor har jeg tilsluttet en Chromecast Audio til hovedanlægget, så jeg kan bede Google Home om at spille musik på det anlæg i stedet. Der er nemlig mange muligheder her.

Den nye Nest Mini

Den nye Mini-højttaler er meget lig forgængeren bortset fra et par ikke ubetydelige detaljer. For det første er navnet nyt, fordi Google nu har valgt, at deres højttalere skal være en del af deres smart-hjem-mærke, Nest. Deraf navnet. Den vil i øvrigt være en glimrende udvidelse af systemet, hvis du allerede har smart-skærmen Nest Hub.

Størrelsen på Nest Mini er den samme som på forgænger, og udseendet er nærmest identisk. Men materialerne er nu næsten 100 procent genanvendelig plast. Også betrækket, der ser ud til at være stof, er faktisk lavet af genbrugte plasticflasker!

Vægfæste

Nest Mini skiller sig ud ved et nøglehulsformet vægfæste på bagsiden, så den let kan hænges på væggen. Dermed kan den komme mere frem i lyset, og den kan bedre høre dig, end hvis den er placeret i en bogreol eller skjult bag en potteplante.

Ved at hænge den på væggen får du også lidt mere fyldig lyd. Væggen hjælper nemlig med at forstærke de lave frekvenser. Desuden er højttaleren justeret med mere bas end forgængeren, hvilket også kan høres, når den ligger på bordet.

Touch-panel

Med Nest Mini kan du pause og starte en sang ved at røre ved toppen af højttaleren – i modsætning til forgængeren, hvor du skulle ramme det rigtige sted på en af siderne.

Det skal du også på den nye, når du vil skrue op og ned for lyden. Men nu kommer der en lysdiode til syne, når du fører hånden hen i nærheden af højttaleren. Nest Mini har nemlig fået ultralydssensorer, som fortæller den, når der er et objekt i nærheden.

Den sidste ændring er selve strømstikket, som nu er et rundt stik i stedet for Micro USB. Det har ingen praktisk betydning, bortset fra at det sidder bedre fast. Og at du ikke længere kan bruge en hvilken som helst USB-oplader til at give højttaleren strøm.

Lyden af Nest Mini

Hvor Home Mini har tynd lyd, men tydelig tale, og den større Home har mere bas, men meget indelukket og mumlende lyd, er det rart, at Nest Mini lægger sig et sted midtimellem. Den har en mere fyldig gengivelse af sangstemmer og instrumenter, og den har noget, der minder om bas. Langt bedre at høre musik på end Home Mini, samtidig med at Google har formået at bevare den gode talelyd. En klar forbedring.

Brugen i det smarte hjem

Brugervenligheden er den samme som på forgængeren. Der er den samme stemmeassistent (som nu også fås med en mandestemme), og du kan kontrollere det samme antal andre smart-produkter. Og det er mange! Styringen er smart, men stadig ikke helt smertefri.

Da jeg testede forgængeren for et år siden, var jeg meget begejstret over, at man endelig havde et system, der talte og forstod norsk. Og jeg var sikker på, at de mange børnesygdomme med, at assistenten ofte misforstod mig, blandede sig i samtaler mellem mennesker og simpelthen ikke kunne tackle komplekse kommandoer, hurtigt ville blive udbedret.

Jeg var helt oppe og køre og beordrede nærmest læserne ud og købe forgængeren. Fordi jeg kunne se en nær fremtid, hvor Google-systemet ville være langt mere sømløst.

Der er ikke sket meget

Nu er der gået et år, og jeg må sige, at jeg er lidt skuffet over, at oplevelsen er meget den samme. Google er ganske vist begyndt at forstå flere kommandoer om at justere lysstyrken og ændre farven på vores Philips Hue-belysning, men der er stadig mange tredjepartsprodukter, som kan tilsluttes i udlandet, men som endnu ikke understøttes i Skandinavien (f.eks. vores Liftmaster garageåbner).

Man kan stadig ikke bede Google om at bestille flyrejser (selv om assistenten kan fortælle dig, om du har rejser i kalenderen), og hvor man i andre lande kan lave såkaldte rutiner, har vi ikke rigtig fået den mulighed på vores breddegrader endnu.

Det indebærer at kunne lave en kommando, der sætter flere ting i gang samtidig – en makrokommando. F.eks.: “Hey Google. Børnene er gået i seng.” Så kommer projektoren ned fra loftet, anlægget går i fuld surround-mode, og hjemmerobotten kommer frem fra sit skjulested med en iskold pils i kloen …

Okay, måske ikke helt sådan. Men rutiner er noget, jeg glæder mig meget til. Bare at kunne sige: “Okay Google, Netflix.” Så tændes TV’et, Netflix kommer på, anlægget vælger den rigtige indgang, og de motoriserede persienner går ned. Eller: “Okay Google, godnat.” Så slukkes husets belysning, varmen sættes til et lavere niveau, indgangsdøren låses, og TV’et i soveværelset tændes – men indstillet til at slukke automatisk efter en halv time.

Nu må man i stedet sige én ting ad gangen, og Google Assistant er ikke smart nok til, at man kan remse flere kommandoer op i én sætning. Man må sige “Hey Google” eller “Okay Google”, hver gang man vil gøre noget. Det er ret besværligt.

Perfekt til små gøremål

Til små, dagligdags gøremål er Google-systemet derimod perfekt. Såsom at starte støvsugeren, få vejrudsigt eller nyheder, spørge om klokken, bede højttaleren om at tage tid under madlavningen, sætte en film på pause eller starte musik.

Men det dér med musik, som den burde være allerbedst til, er ikke bare sådan lige. Det er ikke altid, assistenten forstår, hvad man beder om, når det gælder artister og sange. Og hvis du kan lide klassisk musik, kan du godt glemme at prøve at få Google til at finde den rigtige indspilning. Det er for kompliceret.

Konklusion

Google Nest Mini kan nøjagtigt det samme som Home Mini, bare med lidt bedre lyd og mulighed for at hænge den på væggen. Og så gør den mindre skade på miljøet, da den er lavet af næsten 100 procent genbrugsplast. Det er fint, for det bliver til nogle millioner højttalere på verdensplan.

Man kan meget med Google Home, og der findes mange produkter, som kan kobles til for at gøre hjemmet smart. Stemmestyring på de skandinaviske sprog er fedt og fungerer generelt godt. Men et år efter lanceringen herhjemme er der stadig en del, man ikke kan. Såsom at lave makrokommandoer – eller rutiner. Og der er stadig mange produkter, som fungerer med Google Home i udlandet, men ikke her til lands.

Der er fortsat ikke noget reelt alternativ til Google Home her i Skandinavien, medmindre du vil tale engelsk med Amazons Alexa-assistent. Og det er stadig meget billigt at sætte et smart-hjem op med Google-højttalere. Derfor får Nest Mini en klar anbefaling, hvis du vil gøre dit hjem smart.