TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: JBL PartyBox Ultimate

Anvendes med forsigtighed

Med i alt 1.100 watt effekt er JBL’s partybox virkelig den ultimate partyhøjttaler.

Af / 10/11/2023 - 11:00
JBL PartyBox Ultimate

Lyd & Billede mener

  • Spiller så højt, at du får kvalme. Kan parres i stereo eller med flere højttalere. Wi-fi-streaming. Mikrofon- og guitarindgange.
  • Ingen batteridrift. Høj pris, høj vægt.

Den enorme JBL-højttaler kan vække de døde og skræmme Fanden ud af Helvede. Det er ikke for ingenting, at de kalder den Ultimate. 

Opskriften er den samme som for alle JBL’s partyboxe, blot tilsat endnu mere gær til at hæve lydniveauet, så vinduerne springer ud af væggene.    

Med en samlet effekt på 1.100 watt fordelt på seks højttalerenheder er det indlysende, at det bliver højt, men det er ikke ensbetydende med, at det lyder godt.   

JBL har forsøgt. På varedeklarationen står der Bluetooth 5.3 og wi-fi. Hvis du forbinder musikken fra din mobil via netværket, får du en trådløs motorvej direkte til JBL-højttaleren, som ikke kun understøtter højopløst lyd fra Tidal, Qobuz eller Apple Music. Du får også Dolby Atmos-lyd, hvor det er tilgængeligt.   

Så slipper du også for, at musikken stopper, og at ringetonen lyder i højttaleren ringer, hvis nogen ringer dig op. 

Annonce
Læs også Koncertlyd i haven Hvis du ikke får sat gang i festen med JBL PartyBox 710, er det ikke højttalerens skyld.

Seks enheder

Højttaleren er større og meget tungere end JBL Partybox 710, men ser ellers ikke så anderledes ud. Begge har hjul, så man kan trille rundt med dem, og to indgange til guitar og mikrofon under et låg på bagsiden. Og en mixer og tonekontrol på toppen. Højttaleren kan også forbindes trådløst i stereo med en ekstra Partybox-højttaler, eller med mange, hvis man skulle have behov for det.  

JBL PartyBox Ultimate partypad
Mixer og partypad på toppen. Foto: JBL

Hvilket jeg tvivler på. En Partybox Ultimate rækker langt, og eftersom den ikke bruger batteri, men tilsluttes en 230 volt stikkontakt, kan den spille i længere tid, end gæsterne orker at danse.  

Under et blinkende lysshow sidder der seks højttalerenheder. De to 24,2 cm store basenheder mærker man tydeligt, selv når man spiller lavt, og når man spiller højt, kan man mærke dem i kroppen. Bass boost-knappen er stort set overflødig, og trykker man alligevel på den, er det næsten for meget af det gode. De to basser spiller sammen med to 12 cm mellemtoneenheder og to 7,4 cm diskanter, hvilket faktisk giver en ganske god lydkvalitet over et stort frekvensområde. 

JBL PartyBox Ultimate bak

Foto: JBL

App’en er vigtig

For at få fuld kontrol over højttaleren skal man downloade JBL One-app’en. Med den kan du vælge lysshow, justere lyden med EQ og styre musikken. Det er også her, du parrer højttaleren med flere partyboxe, og app’en skal også bruges til at programmere de tre oplyste touch pads på toppen af højttaleren.  

De kan bruges til at tilføje udvalgte lydeffekter, når man afspiller musik, og til at tilføje mikrofoneffekter, hvis der er tilsluttet en mikrofon. 

IMG 0025
Illustration: Lasse Svendsen

 

IPX4-certificeret

Højttaleren er IPX4-certificeret og tåler både regn, slud og en halvliters. Hjulene er en forudsætning for at flytte den. Vægten på 39,5 kilo udelukker den som bærbar, og med en højde på over en meter bør man være to om at løfte den

JBL PartyBox Ultimate innvendig
En sammenlagt effekt på 1.100 watt. Foto: JBL

Chokerende højt

Det energiske lysshow kan slås helt fra eller bare lyse uden irriterende blinken, hvis man foretrækker det. Ellers følger lysene musikken, og det mærker man ikke bare på lysshowet. Man mærker det også i kroppen. 

Find Kylie Minogues seneste album Tension (Deluxe) frem, skru op for lyden og hold dig fast. Du vil kunne mærke lyden på din krop, hvis du står tæt på højttaleren, og lyden bærer godt over en lang afstand. Naboerne vil ikke være i tvivl om, at du holder fest. Især hvis du holder festen i haven.   

Jeg tog den med til en indendørs fest, og der gik cirka et sekund, fra musikken startede, til folk begyndte at strømme ud på dansegulvet. Bassen er stram og defineret, hvis man ikke spiller for højt eller bruger bass boost, og lyden bliver aldrig hård og skinger. Det meste er velkontrolleret, og jeg tvivler på, at nogen har lyst til at skrue volumenknappen helt i bund.  

JBL PartyBox Ultimate topp
Foto: JBL

Det bliver simpelthen for højt, og lyden bliver mudret med en ulden bas. Men ellers er JBL-højttaleren bogstaveligt talt en fest at bruge. Dæmper man lyset, er lysshowet ganske effektfuldt. Og den har ikke noget imod at spille andre typer musik. Det er selvfølgelig ikke højttaleren til raffineret opløsning, men til volumen og dansabel bas. Med det som kriterium er Partybox Ultimate virkelig den ultimative festhøjttaler. 

Læs også Soundboks 2 Den ultimative festivalhøjttaler med et sygt højt lydniveau og batteri til hele weekenden.

Konklusion 

JBL PartyBox Ultimate spiller lige så højt som en Soundboks, men lyder lidt klarere, og bassen er federe. Med mikrofon- og guitarindgange, wi-fi og EQ er den også vældig fleksibel. Kender du nogen, der også har en JBL PartyBox, kan I koble højttalerne sammen i stereo, og skal du ha fest på en fodboldbane, kan endnu flere kobles sammen, så der bliver effektfuld partylyd over hele banen. Desværre har al denne morskab en pris. Faktisk er den over dobbelt så dyr som JBL PartyBox 710, og det er næppe alle, der vil synes, at den er prisen værd.  

Læs også Festhøjttalere til store og små sommerfester En partyhøjttaler er det perfekte bidrag til at skabe en uforglemmelig fest! Vi har testet 7 festglade højttalere til dig, der er vild med god lyd.
Karakter
JBL PartyBox Ultimate
High End
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?