TEST: Jern 14 DS

Højttalere findes i en mangfoldighed af forskellige former og størrelser. Men fælles for så godt som alle er, at kabinettet er lavet af træ. Nogle går dog nye veje og fremstiller kabinetter i plast, aluminium eller endda stål. Og så er der dem, der tager en århundredgammel teknik i brug for at skabe noget helt anderledes. Som virksomheden Skalform i Aars i Nordjylland.

Jern 14 er det ekstremt præcise navn på virksomhedens første højttaler. Navnet er valgt, fordi højttaleren er lavet af støbejern, og vægten er netop 14 kilo.

At fremstille et højttalerkabinet af jern vil for de fleste være stort set umuligt. For mens enhver kan tømre et kabinet sammen af MDF-plade, skal man have et støberi for at arbejde i jern. Er man derimod allerede ejer af et jernstøberi, stiller sagen sig anderledes …

Jern 14 er resultatet af et samarbejde mellem jernstøberiet Skalform og diplomingeniør Ole Lund Christensen. Den laves foreløbig i tre varianter, men med samme kabinet. En subwoofer med integreret stander for satellithøjttaleren er under udvikling.

Jern 14 DS er udstyret med en 5 1/4 tommers bas og en trekvarttommes dome-diskant, begge fra Scan-Speak. Delefilteret er blødt, 6 dB/oktav, og de få filterkomponenter er fra tyske Mundorf. Det plejer at borge for kvaliteten.

Kabinettet er støbt i ét stykke i en form af sammenpresset sand. Der er altså ingen samlinger, og støbemetoden gør det muligt at arbejde i en jernlegering, der kaldes gråjern, som også bruges i industrimaskiner. Gråjern har en høj brudstyrke og sejhed, der skulle gøre materialet velegnet til højttalere. Det er også tungt, hvilket ligeledes er en fordel.

Altså bortset fra når man som hårdt prøvet tester skal bakse tingene på plads. Testsættet blev nemlig leveret på solide standere i samme materiale. Den REL-subwoofer, som blev brugt i testen, var også blevet monteret på en massiv – og tung – “fod” i støbejern.

Startudgiften til at lave en støbt højttaler er høj. Til gengæld er der frit slag med hensyn til formgivningen. Prisen på at udvikle støbeformen er den samme, hvad enten man vælger en firkantet kasse eller kaster sig ud i runde former og finurlige finesser. Det samme gælder stort set materialeprisen. Og der er ikke noget spild i produktionen. Det gælder også kabinetterne til de eksisterende højttalere, som engang i fremtiden vil kunne smeltes om til nye jernprodukter. Holdbarheden på kabinettet opgives til 200 år!

Med frihed i formgivningen er kabinettet alene bestemt af akustiske hensyn. Her har man valgt en form, der består af to sammensmeltede kugler – en stor til bassen og en mindre til diskanten. Eller en “Barbapapa”, om man vil. Kabinettet har en blød, men lidt ru overflade, der føles behagelig at røre ved, og fås i grå, sort og hvid.

 

“Kugleformen er ideel til at undgå diffraktioner og opnå en jævn frekvensgang. Det har man sådan set vidst siden 1957, hvor Harry Olson undersøgte frekvensgangen på mange forskellige kabinetformer – og kugleformen viste sig at være bedst. Det har bare været for svært og dyrt at lave kugleformede kabinetter hidtil,” siger direktør Ole Lund Christensen fra Jern.

Selv om Jern 14 er kompakte, vejer de godt til. Medregnet stativer kommer vægten op over 30 kg. Egentlig havde jeg troet, at et støbejernskabinet ville have ringet som en kirkeklokke, men det kommer an på legeringen, og Jern 14 er aldeles resonansdøde. Der sker absolut intet ved at banke på dem med knoerne. Den eneste lyd kommer fra knoglens møde med jernet.

Højttalerne har en jævn frekvensgang (inden for 3 dB) fra 20 kHz ned til 120 Hz. Men så slutter festen. Det kompakte 3,7 liters kabinet sætter en brat og naturlig grænse for basgengivelsen, og der er ikke lavet en pukkel lige over grænsefrekvensen for at give indtryk af bas. Et trick, som man finder på mange andre kompakthøjttalere, f.eks. den klassiske BBC-monitor LS3/5A.

En subwoofer er derfor stort set uundværlig. En REL T/5i (ca. 5.000 kroner) blev udlånt sammen med højttalersættet, og Jern har udviklet en jernstøttefod, som REL kan skrues fast på, så den står helt stabilt. Lytteindtrykkene i testen er baseret på det samlede 2.1-sæt, mens prisen gælder højttalerne alene. Stativer er også ekstraudstyr, men der medfølger en gummiring til at sætte højtaleren oven på, når den sættes på en reol.

Lyden af Jern 14

Forud for testen blev jeg foreslået at teste Jern 14 sammen med en triodebaseret rørforstærker – eller i det mindste en klasse A-forstærker. Fordi de kunne være for hårde i klangen sammen med klasse D-forstærkere.

Som udgangspunkt bør en velkonstrueret højttaler kunne kombineres med et bredt udvalg af forstærkere. Hvis en højttaler lyder dårligt med alt andet end en ganske bestemt type forstærker, er der sandsynligvis noget galt med konstruktionen.

Heldigvis er der ikke noget galt med Jern 14. Vi har tværtimod at gøre med en højttaler, der gør langt det meste rigtig godt, og hvis svagheder efter denne testers mening er lette at leve med.

Fra højttalernes nedre grænse og opefter får man en lyd, der først og fremmest kan beskrives som nøgen. Stemmer står klart og uden den ekstra “krop,” som egenlyden fra kabinettet kan tilføje. Højttalerne er også ret usynlige i lydbilledet i den forstand, at lyden i lige så høj grad opfattes, som om den kom fra rummet omkring og bagved højttalerne som fra de to jernskulpturer i lytterummet.

Det er egenskaber, der kendetegner højttalere i den bedre (dyrere) ende af skalaen. Men friheden for resonanser og farvning er i meget fornem klasse. Ikke mindst i betragtning af, at et sæt Jern 14 koster under 15.000 kroner – standere og subwoofer dog ikke medregnet.

Så kommer vi til den komplicerede del. Under 100-120 Hz er basgengivelsen overladt til subwooferen, og selv med støbejernssko på er den lille REL T/5i ikke lige så fri for farvning og kasselyd som Jern. Der er ikke noget galt, men bassen er tilbage i kassen. Da vi besøgte jernstøberiet, så vi dog tegninger af en subwoofer med 10 tommers bas og kugleformet kabinet i støbejern. Den vil sandsynligvis være en bedre partner. Derudover er der jo frit valg med hensyn til subwoofere, og den er under alle omstændigheder ikke med i prisen.

For at afprøve påstanden om, at klasse A-forstærkere er det naturlige match for Jern 14, fremskaffede vi en håndbygget “Zen variation 2”-forstærker, designet af audiolegenden Nelson Pass. Den lille forstærker leverer – under stor varmeproduktion – lidt under 20 watt effekt, men gør det med en blødhed og renhed som få. At lytte til “I’m Confessin’” fra Jazz at the Pawnshop på Jern 14 er som at spise en lækker creme brulée. Sødt, men desværre kun i små portioner lydtryksmæssigt. Også selv om jernhøjttalerne hører til blandt de lettere drevne.

Sat sammen med en klasse D-forstærker i samme prisklasse som højttalerne, NAD C388, er indtrykket et andet. Ikke dårligt, men langt mindre tilgivende. Hvis Nelson Pass og Jern er som creme brulée, er kombinationen Jern og NAD som Gin & Tonic uden tonic: tørt, og blottet for sødme. NAD’en er næsten lige så tør i klangen som højttalerne. Og kombinationen er knastør, men også stor, åben og fri. Har du trang til at analysere og finde alle smutterne i dine yndlingsoptagelser, er det et godt sted at starte.

Konklusion

Jern 14 er interessant og vellykket højttaler, hvor man har valgt nogle få, velovervejede kompromiser for at komme i mål med en på alle andre punkter kompromisløs konstruktion. Resultatet er blevet en højttaler, som kan tilfredsstille både kritiske lyttere og designelskere. I hvert fald nogle af dem.

Manglen på bas betyder, at man enten skal have en subwoofer eller et meget lille lokale. Og Jern 14 er alt andet end diskrete. Men kan du sige ja til begge dele, får du til gengæld en særdeles vellydende højttaler til en rigtig rimelig pris.