TEST: MartinLogan ElectroMotion ESL X

En helt anderledes højttaler som MartinLogan ElectroMotion ESL X kan noget, som mange andre højttalere ikke kan. Og hvis man kan acceptere nogle kompromiser, kan man få en lydkvalitet med nogle aldeles pragtfulde egenskaber.

Når det lykkes så godt som her, får man både kraftig bas og krystalklar lyd, men det kræver nogle lidt uortodokse løsninger.

Den noget usædvanlige højttalerkonstruktion føjer sig til en lang række af MartinLogan-hybridhøjttalere. De har længe lavet højttalere med to helt forskellige tekniske løsninger og har nærmest perfektioneret kombinationen af konventionelle bas-enheder og elektrostat-enheder – kaldet XStat.

Det er en dyrere og mere kompliceret løsning end den traditionelle løsning med at kombinere en dynamisk bas-enhed med konisk membran, spole og magnet med et lille kalotformet diskant-enhed – i en boks.

Ægteskabet mellem helt almindelige bas-enheder og en gennemsigtig elektrostatmembran kombinerer det bedste fra begge verdener og skaber en dynamisk, fokuseret og åben lyd, der er sjælden i denne prisklasse.

Den gennemsigtige elektrostatmembran er en konduktiv film, der er så let, at den må spændes op i en vertikal, buet ramme, så den ikke skal blæse væk, når strømmen sætter membranen i bevægelse.

I kabinettet, som rammen er skruet fast på, sidder der to kraftige 20 cm bas-enheder – en foran og en bagpå – og baskabinettet fungerer som højttalerens subwoofer og dækker frekvensområdet fra 41 til 400 Hz. Resten af musikken kommer fra den 101,6 cm lange og 21,8 cm brede XStat elektrostatmembran.

Udfordringen er at få de i alt fire bas-enheder til at reagere lige så hurtigt som den gennemsigtige elektrostat. Da den tynde film har så meget lavere masse end basmembranerne – som også skal trække en svingspole – har MartinLogan arbejdet længe på at udvikle et effektivt delefilter med bl.a. kondensatorer af polyesterfilm og stållaminerede induktorer.

Delefrekvenser

De to bas-enheder er monteret ryg mod ryg i et basreflekskabinet med porten i bunden og delt så langt nede, som elektrostat-enheden tillader. Den bagerste enhed er tunet til at spille fra 100 Hz og ned, mens den forreste er delt ved 400 Hz.

En større elektrostatmembran som den i MartinLogan Impression ESL 11A har større båndbredde, fordi overfladen er større, og i ESL 11A kan delefrekvensen derfor sænkes til 300 Hz.

Mens ESL 11A har aktive basser (indbygget basforstærker) og rumkorrektion, er ESL X en passiv højttaler. Elektrostatmembranen kræver strøm, som den får fra to små 15 volt transformatorer. Ellers er tilslutningerne temmelig konventionelle med gedigne kabelterminaler til bi-wiring/bi-amping.

Alternativer

Der findes ikke mange tilsvarende højttalere i denne klasse. Den lidt mindre og 20.000 kroner billigere ElectroMotion ESL (uden X) er det eneste alternativ blandt hybridhøjttalerne. Blandt de konventionelle højttalere kan den retro-cool JBL L100 Classic være et alternativ. Den meget vellykkede KEF R11 er et andet, og Sonus fabers Sonetto-serie et tredje.

De har alle deres tydelige kvaliteter, men ingen af dem har MartinLogan-højttalerens superneutrale mellemtone og lynhurtige transientrespons.

Placering

ESL X er 150 cm høje og 24 cm brede, og kabinettet strækker sig 53 cm bagud, men de kan godt placeres tæt på bagvæggen. Den gennemsigtige elektrostatmembran er en designmæssig bonus, da man kan se bagvæggen gennem højttalerne. Dermed virker de ikke så dominerende i rummet.

Da elektrostaten er åben foran og bagpå, stråler lydbølgerne også bagud. For at få optimal timing er det derfor vigtigt, at afstanden fra højttalerne til bagvæggen er den samme for højre og venstre højttaler.

Under baskabinetterne er der gummierede fødder, men gummihætterne kan fjernes, hvis man foretrækker at bruge piggene for at få bedre stabilitet på et gulvtæppe.

MartinLogans brugermanualer er blandt de bedste og beskriver godt, hvorfor det anbefales at vinkle højttalerne mod midten af sofaen. Så får man den bedste lydmæssige balance, og man undgår uønskede refleksioner fra sidevæggene.

Devialet Configurator

Vores testpar blev prøvet med forskellige forstærkere – fra den nye Hegel H120 til Rotels nye high-end forstærkersæt i Michi-serien (test på vej). De blev også testet på Devialet Expert 220 Pro, der har højttalertilpasset digitalprocessering. Som korrigerer frekvens-timingen mellem højre og venstre højttaler, beskytter bas-enhedernes svingspoler mod overbelastning og korrigerer basresponsen.

SAM kalder Devialet teknikken, og selv om højttalerne spiller godt på alle gode forstærkere, vil en Expert Pro med SAM stramme fokus en smule og give bassen lidt bedre rækkevidde.

Uanset hvilken forstærker man foretrækker, bør man bemærke, at højttalernes impedans på 6 ohm ikke er konstant. Den ændrer sig med frekvensen og falder til 1,6 ohm ved 20 kHz. Det kan give problemer for effektsvage forstærkere med moderat dæmpning samt enkelte rørforstærkere.

Lynhurtig dynamik

Efter en forskriftsmæssig placering i testrummet og et par dages tilspilning var det tid til endnu et dybt dyk ned i hybridhøjttalerens kvaliteter.

Men lad os tage manglerne først.

ElectroMotion ESL X har mærkbart kraftigere og mere dynamisk basgengivelse end ElectroMotion ESL, og selv om de spiller lidt højere, når de ikke op på samme volumen som f.eks. KEF R11 eller Audiovector R3 Arreté. Hvis man kan lide smældfed bas og megahøj musik, er det nok ikke denne højttaler, man skal vælge.

Elektrostaterne har kun 30 graders vandret spredning af lydbølgerne, så de skal vinkles indad for at få diskanten løftet på plads i lydbilledet. Men det betyder også, at den optimale lytteposition er lidt begrænset. To-tre personer kan godt sidde sammen og lytte, men kun vedkommende i midten får balancen i lyden perfekt gengivet.

Men når alt klapper – forstærker, placering og musik – og man føler sig oplagt til musikalsk underholdning, er der få højttalere, som kan matche den krystalklare lyd fra en elektrostat.

Hos Khalids “Better” kan man mærke bassen i mellemgulvet, og vokalen er perfekt fokuseret midt i lydbilledet. Hvis man skifter til Puccinis La Boheme med Mirella Freni i titelrollen, bemærker man straks, hvor fantastisk ufarvet lyden er. Vokalen står så skarpt, at man kan skære sig på den, men bliver aldrig ubehagelig.

Højttalernes diskantrespons kan vel siges at være lidt afslappet i de øverste oktaver, og det kan være grunden til, at man sjældent føler ubehag, når man spiller opera så højt, som det egentlig bør spilles.

Det er næsten umuligt at finde forvrængning på normal lyttevolumen. Keith Jarretts triobesætning på Inside Out eller Pat Methenys live-indspilning af “Are You Going With Me” lyder glasklart og rent. De tilsammen fire bas-enheder spiller stramt og mægtigt med, mens elektrostatens åbne og gennemsigtige gengivelse giver klaverklangen et væld af nuancer og detaljer.

De dyrere Audiovector R3 Arreté er endnu mere opløste og detaljerede, men ikke helt så neutrale i mellemtonen. Perspektivet er klippefast på ESL X, og lydbilledet overbevisende dybt, og evnen til at skabe den eftertragtede holografi i rummet mellem højttalere og lytter er enestående – noget, man ofte kun oplever med en vellykket elektrostatkonstruktion.

Konklusion

MartinLogan ElectroMotion ESL X har måske den mest naturlige og ufarvede mellemtonegengivelse af nogen højttaler i denne klasse. Den har også lynhurtig dynamik og en meget generøs basgengivelse.

Andre højttalere kan spille højere, men få spiller så krystalklart, rent og fokuseret. Og hvis man parrer højttalerne med en virkelig god forstærker, er der dækket op til nogle musikalske oplevelser, som konventionelle højttalere får svært ved at matche.