TEST: MoFi SourcePoint 888

Mange mennesker hævder, at det er for nemt at lave højttalere. Det er der meget sandhed i. Hvis man ser på det grundlæggende princip bag en højttaler, er der ikke meget, der kan gå galt. Eller er der?

De fleste mennesker kan sammensætte en god højttaler, selv med minimal viden. Et par ordentlige højttalerenheder, et ukompliceret delefilter og et rimeligt dæmpet kabinet, og voila! Så er der lyd. Måske endda ret god lyd.

Men sandheden er, at det er langt mere krævende at sammensætte en rigtig god højttaler, selv om de grundlæggende principper er de samme. Det kræver et godt udgangspunkt med kvalitetskomponenter i alle led, og så er fundamentet lagt for god lyd. Hvis man ved, hvad man gør.

Det er ikke nok at købe de dyreste enheder.

Selv om gode kokke siger, at det er ingredienserne, der tæller, er det kun sandt, hvis du ved, hvad du laver, og få vil bestride, at topkokke ved, hvad de laver.

Men hey. Der er masser af højttalerproducenter, og der dukker hele tiden flere op. Hvor alle disse højttalere i sidste ende vil blive solgt, kan man kun gisne om. Og historien viser, at mange – selv rigtig gode højttalerproducenter – for længst er forsvundet fra et overfyldt marked.

Derfor er det rimeligt at spørge sig selv, hvad man skal stille op med endnu et højttalermærke på et marked, der er oversvømmet af producenter og højttalermodeller.

Det var præcis det, der slog mig i 2023. Da lancerede MoFi Electronics – et spin-off-firma fra Mobile Fidelity, der er bedst kendt for sin audiofile presning og mastering af LP’er og CD’er – sine første højttalere.

MoFi Electronics startede, fordi Mobile Fidelity ønskede at tilbyde kunderne en pladespiller. Så de slog sig sammen med John Schaffer fra Wadia og Allen Perkins fra Spiral Groove for at skabe det, der senere blev til StudioDeck og UltraDeck.

Det viste sig at være et smart træk. For de to afspillere fik strålende anmeldelser, og i vores test var de heller ikke fri for ros.

SourcePoint

Så da de ville lave deres egne højttalere, startede det ikke som et tilfældigt sammensat delprojekt, der blev udtænkt i kantinen, nedskrevet på en serviet og entusiastisk designet til praktisk produktion i Fjernøsten. Langt fra. De ringede til Andrew Jones – Andrew Jones selv – som tog telefonen og sagde, ja, hvorfor ikke?

Hvis navnet Andrew Jones ikke ringer en klokke, kan jeg uddybe det ved at sige, at hans CV omfatter højttalere fra veletablerede giganter som KEF, Infinity, Elac, Pioneer og TAD. Han er en slags Mozart blandt højttalerdesignere, bare uden makeup, paryk og stramme strømper.

Resultatet af Jones’ ankomst var SourcePoint 10 og 8, som vi testede og dryssede med stjerner.

De to højttalere er nøjagtig ens, det er kun størrelsen, der adskiller dem. SourcePoint 10 og 8 er bygget op omkring en 10- eller 8-tommer koaksial tovejsenhed, der er monteret på en tyk profileret frontplade i et meget velafstivet kabinet. Frontpladen er fræset ud af et enkelt stykke og er fire centimeter tyk på det tykkeste sted, mens resten af kabinettet er 19 mm tykt.

Triple 8

Den samme koaksialenhed bruges i SourcePoint 888, som er den første gulvhøjttaler, Andrew Jones har designet for MoFi. Den er lidt over en meter høj og har to 8-tommers højttalerenheder, som deler sig i en 8-tommer koaksial højttalerenhed ved 160 Hz. Det betyder, at det meste af arbejdet udføres af koaksialenheden, mens bassen ned til 32 Hz leveres af de to 8-tommer-enheder.

Hver af dem sidder i sit eget isolerede kammer. Den nederste i et basreflekskammer, der er delt på indersiden af en vandret plade, og den midterste sidder i et lidt større kammer – begge har en basrefleksport på bagsiden.

32 mm soft dome-diskanten deler til fibermembranen på enten 10 eller 8 tommer ved 1.600 hertz. Diskanten sidder i en waveguide, en slags hornladning der fungerer som en tragt for diskanten og giver en mere ensartet og bredere frekvensrespons på siderne af enhedens akse. Ifølge Andrew Jones er det en bedre løsning end en spredningslinse foran membranen. Den er lidt større end normalt for at give et bedre dynamisk område, end en typisk 1-tommers diskant kan klare (25 mm).

Den 20 cm store fibermembran er relativt flad og ophængt i en omvendt ring for at fjerne diffraktioner. Den er også formet som en slags horn til diskanten i midten.

Gennemført konstruktion

Kraftig afstivning på indersiden af kabinettet, både horisontalt og vertikalt, har givet 888 et meget dødt kabinet, som ikke giver meget efter for musikkens energi, når der spilles højt. Det har også bragt vægten op på et godt stykke over 40 kg pr. styk, og selv om opmærksomheden på detaljer måske ikke er helt på højde med KEF, B&W eller Sonus faber, virker højttalerne i det mindste virkelig solidt bygget, og den valnøddeversion, vi havde til test, så virkelig godt ud i testrummet.

Højttalerne leveres med en fuld stofgrill, grå i vores tilfælde, eller sort, hvis du vælger højttalerne i sort ask, og gråt, hvis du foretrækker hvide 888.

Jones siger, at han har bestræbt sig på at holde fasevinklerne så lave som muligt og impedansen så jævn som muligt. Her betyder det en nominel impedans på 6 ohm, som ikke falder til under 4,5 ohm. Følsomheden på 87 dB må siges at være moderat for en gulvhøjttaler af denne størrelse, og det viste sig under vores test, at den trivedes bedst på muskuløse forstærkere med god kontrol. Den kunne meget vel også have været glimrende på en potent rørforstærker, men omstændighederne ville, at vi ikke havde en sådan til rådighed under vores test af 888.

Frekvensresponsen siges at være fra 32 til 30.000 Hz. I vores testrum, som er relativt godt dæmpet, kunne man af og til opleve, at noget af energien i toppen af diskanten lød for dæmpet. I sådanne tilfælde anbefaler jeg at vinkle højttalerne lidt mere ind mod midten, for selv om højttalerne har en ret lineær spredning på siderne af aksen, trækker det fokus og løfter diskanten tilstrækkeligt til, at man kan mærke, at der er mere energi i toppen.

De to basporte på bagsiden kan proppes til med skumgummi, hvis det er nødvendigt, men jeg foretrak højttalerne uden. På den måde blev den dynamiske energi i f.eks. slagtøj bedre realiseret.

Kraftfuld dynamik

Jones er optaget af balance og dynamik. Det er let at høre. I vores testrum lød højttalerne fyldige, rige på basdynamik, men ikke uldne eller farvede. På en måde havde de et monitorlignende fokus, men de lyder ikke som det, vi nogle gange kalder hi-fi-korrekt – det vil sige superneutralt og klinisk. Langt fra.

Du kan opleve en lille skarphed i diskanten, som skønnes at ligge omkring 4.000-6.000 Hz, men hvis du sætter grillen på, maskeres denne skarpe kant betydeligt uden at gå på kompromis med lydbilledets gennemsigtighed.

Med to 8-tommer enheder ud over en 8-tommers koaksial er der ingen tvivl om, at 888 leverer bas med en energi og autoritet, som hverken SourcePoint 10 eller 8 kan matche. For dem, der har et større rum med plads til højttalerne og en forstærker, der trives med at drive dem, er 888 en energispækket højttaler.

Lad mig give dig et eksempel. Slagtøjet på Kari Bremnes Mitt Hjerte Hamrer og Hamrer tordnede ud af højttaleren som små eksplosioner af den slags, man mærker på kroppen. Med en Hegel H390 tilsluttet blev musikken leveret med total kontrol. Det var nemt at følge rytmen, og slagtøjet lød som små fyrværkerier, der fløj mellem højttalerne. Det var en ganske imponerende oplevelse at høre, hvordan højttalerne fyldte rummet med kraftig dynamik uden at lyde skarpe, hårde eller klinisk ubehagelige.

Ola Gjeilos drømmende musikalske landskab skabte et stort lydbillede fuld af klare klangfarver. Man kan argumentere for, at et par DALI Rubicore 8 har en mere åben og måske mere nuanceret gengivelse af den øvre diskant. Men de lyder ikke så fede på dynamisk musik som 888.

Med Musical Fidelitys Nu-Vista 800.2 tilsluttet i stedet for H390 åbnede lydbilledet sig mere, og højttalerne leverede en mere finmasket gengivelse af detaljer og større dybde i lydbilledet. Nu-Vista 800.2 er helt sikkert overkill på 888, men det viser bare, at højttalerne reagerer tydeligt på, hvilken forstærker der er tilsluttet.

Hvis du godt kan lide, at lydbilledet har lidt størrelse, og ikke er bange for, at bassen ikke er af den beskedne slags, kommer du tættere på dit mål med 888 end f.eks. et par Bowers & Wilkins 702 S3. De opfattes måske som bedre definerede, lidt blødere, men få højttalere gengiver musik med samme autoritet som MoFi-højttalerne, i hvert fald ikke i samme grad.

Konklusion

SourcePoint 888-højttalerne gør ikke rigtig noget forkert, de spiller ubesværet og kontrolleret, selv når de spiller højt. Jeg oplevede dog, at vokalen indimellem kunne lyde lidt tynd, men som tidligere nævnt hjælper det at vinkle højttaleren lidt indad for at få balancen til at sidde optimalt. Det slog mig efter testen, at Andrew Jones’ design handler mere om at sætte musikken fri end om at skabe den mest teknisk korrekte lydgengivelse. Og ligesom i testen af de mindre SourcePoint-højttalere oplevede jeg, at det tog et stykke tid, før højttalerne kom ind under huden på mig. Så man skal give dem lidt tid, og så vil jeg sige, at belønningen er stor. Når alt kommer til alt, er dette en meget velafbalanceret højttaler, som helt sikkert har en plads på markedet. Hør selv, døm selv.