Test: Monitor Audio Silver 300

Monitor Audio har fornyet deres Silver-serie, hvor den nye Silver 300 er efterfølgeren til den meget populære og ekstremt vellykkede Silver 8. En af de bedste gulvhøjttalere, vi dengang havde hørt i prisklassen, og stadig svær at slå.

Udvendig er der få ændringer. Men diskant-enheden og mellemtonen skaber et mere sømløst udtryk, da de nu er monteret på en fælles metalplade på baffelen. Desuden er den industrielle bundplade erstattet af fire højttalerfødder, der fæstnes direkte til undersiden af højttaleren.

Det giver en mere minimalistisk præg og reducerer totalvægten med tre kilo. 20 kilo er dog stadig velvoksent i forhold til størrelsen; f.eks. er højttaleren 30 procent tungere end en af sine ærkekonkurrenter, Audiovector QR3.

Indvendig er der lavet justeringer i delefilteret, hvor man bl.a. har øget delefrekvensen til diskanten fra 2,7 til 3,5 kHz for at give den et mere behageligt arbejdsområde. Mellemtone-enheden er kun på 4 tommer og kan dermed tåle tilpas høje toner uden at blive for retningsbestemt og skabe ujævn frekvensrespons uden for “the sweet spot”.

Kvalitetsfølelse

Kabinettet ser elegant ud i valnød, som vores testeksemplar kom i. Det er stift, uden ufede resonanser, når man banker på det. De sølvfarvede, “golfboldmønstrede” højttaler-enheder står flot ud visuelt, og der er ingen skruer at se. Der er heller ikke nogen huller til stoffronterne, da de fæstnes med magneter.

Membranmaterialet er en keramisk belagt sandwichkonstruktion af aluminium og magnesium, som i sig selv er meget stiv i forhold til vægten. For at gøre den endnu stivere har Monitor Audio valgt at give den et golfboldmønster.

“Børnesikret”

For forældre med pilfingrede børn er det værd at bemærke, at diskant-enheden er sikret bag et metalgitter. Mellemtone- og bas-enhederne har ingen støvhætte i midten, som kan være fristende at trykke ind, så Silver 300 er et relativt trygt valg på den front.

Lyden af sølv

Lyden fra Silver 300 er umiddelbart genkendelig i forhold til tidligere årgange. Monitor Audio har gang på gang vist sig at kunne forene overbevisende taktfasthed med en frekvensbalanceret lydgengivelse, og testobjektet er ingen undtagelse.

Tag f.eks. det taktfaste nummer “Soothing” med den engelske indie-artist Laura Marling. Stortrommen er stram som en soldat i retstilling, mens kantslaget mod lilletrommen har en snert, der er få forundt.

En dyr og kraftig forstærker får dette ekstra godt frem, men også en simpel sag som streaming-forstærkeren Klipsch PowerGate får det vigtigste ud af Silver 300. Monitor Audio er nemlig ikke kendt for særlig tungtdrevne højttalere (i hvert fald ikke i moderne tid, mens ældre modeller som 1970’er-højttaleren MA1 er en anden sag). Med 8 ohm impedans og 90 dB følsomhed skal der ikke meget til for at få noget lydtryk ud af dem.

Alligevel er det med Silver 300 som med alle højttalere af god kvalitet: De fortjener det bedste, du har råd til at spænde for dem. F.eks. Naim Uniti Nova (test på vej), en lækkerbisken af en streaming-forstærker. Dyr som bare pokker, men den har lydkvaliteten – og udseendet! – til at følge op.

Silver 300 forvandles til musikformidlere af rang, og Laura Marlings stemme er meget troværdig med flot falset og en udsøgt resonans. Det hele præsenteret i et bredt og faserigtigt lydbillede, der er rigt på detaljer.

Stram bas

Philip Glass’ klaver på “Opening” fra hans Glassworks gengives med flot snert i anslagene, samtidig med at tonerne flyder lækkert ind i hinanden og synger i harmoni. Men jeg har faktisk hørt tonerne fra tangenterne dybere og med større klangbund end her. F.eks. på Dynaudio Excite X34, som maler klaveret med en mørkere baggrund i et dybere lydbillede. Dynaudio’erne er rigere på undertoner, og det mener jeg faktisk også, at forgængeren Silver 8 var.

Af samme grund savner jeg lidt krop i den dundrende stortromme på Nine Inch Nails’ “Into the Void”. Det kan lyde en anelse tyndt. Derimod er Silver 300 mere homogene i bassen, hvor Silver 8 havde en betoning – en farvning – der triggede visse bastoner mere end andre. Og ved at slanke bassen lidt er højttalerne blevet mere placeringsvenlige, da de kan stå tættere på bagvæggen, uden at bassen bliver svulmende og overstadig.

Lidt overivrig diskant

Et andet ankepunkt er, at diskanten på Silver 300 kan være lidt for energisk indimellem. Ikke at det lyder hårdt, men det kan tippe over mod det småkrasse, hvis musikken har for meget energi i det nedre diskantområde, eller højttalerne kobles til en forstærker, der er lige lovlig analytisk. Med andre ord hellere en Yamaha A-S1100 (eller endnu bedre A-S3000) end Technics SU-G700 eller Pioneer A-70DA.

Så skulle man måske ikke tro, at højttalerne var et godt match med Hegel H190, men så ville man tro galt. For selv om Hegel-forstærkeren er neutral, er den så godt opløst i overtonerne, at den alligevel holder højttalerne i tøjlerne her. Der er dog mere vægtløshed i overtonerne på højttalere som Audiovector QR3.

Legesyge

Der, hvor Dynaudio Excite X34 kommer til kort, er på dynamik i anslagene. Det legesyge. Dynaudio’erne kan lyde lidt bastant i forhold til Monitor Audio, og hvor Silver 300 gerne siger ja tak til meget kraft, er Excite 34 afhængig af det. Så bliver regnestykket straks et helt andet, og man får ikke lige så meget gang i fødderne af Dynaudio.

Konklusion

Monitor Audio har på flere måder formået at gøre en fabelagtig højttaler endnu bedre. Silver 300 er en ægte allround-højttaler, der tager alt, hvad du smider efter den af musik, og gengiver det med dynamik, opløsning og høj underholdningsfaktor. Den imiterer high-end på imponerende vis, selv om den ikke har samme rigdom i klangfarver, og der mangler lidt i dybden.

De, der leder efter højttalere til under 20.000 kroner, og som vil have den bedst mulige kombination af musikalitet, opløsning og X-faktor, bør have Monitor Audio Silver 300 højt på tjeklisten.

Basområdet opleves som noget tyndere end på forgængeren Silver 8, og diskanten kan blive lige lovlig energisk. Men det kan let afbødes med forstærkervalget og lidt arbejde med placeringen.