test: Piega Coax 711

Mens de fleste højttalere er bygget over samme læst, går schweiziske Piega deres egne veje. De laver højttalere, der koster en del, men de bruger også unik teknologi og har en lidt anderledes filosofi. Det kan man høre på lyden.

De fremstiller deres egne højttaler-enheder – ikke dem alle, men de flade bånddiskanter håndbygges i Horgen i Schweiz. Bas-enhederne fremstilles af dedikerede enhedsfabrikanter, som bygger dem efter Piegas specifikationer. Derefter samles højttalerne i Schweiz.

Det er først og fremmest aluminiumhøjttalerne, de laver selv. Ikke på Bang & Olufsen-manér, hvor metallet gøres flydende og så formes – det får de gjort hos specialister – men de støbte kabinetter sættes sammen til færdige højttalere hos Piega.

De laver faktisk også højttalere i trækabinetter. Såsom de gulvstående klassiske modeller, vi tidligere har testet med rigtig gode resultater. Men det er nogle andre højttalere, de er bedst kendt for.

Koaksial konstruktion

Deres Coax-serie har de mest avancerede enheder med store koaksiale bånd-enheder, hvor den største flade er mellemtonen, og det lille rektangel i midten er en bånddiskant.

Fordelene ved en bånddiskant kontra en almindelig, halvkugleformet diskantmembran er lavere masse trods et større overfladeareal. Det giver potentielt lavere forvrængning, større båndbredde og hurtigere respons.

Ulempen er, at spredningsmønsteret kan blive begrænset både horisontalt og vertikalt, og så er det selvfølgelig en udfordring at få store bas-enheder til at følge med en bånddiskants hurtige transientrespons.

 

Problemløsning

Hos Piega har chefskonstruktør Kurt Scheuch arbejdet med denne problematik i 30 år. For hver ny generation af bånd-enheder har han været nødt til at finde stadig bedre bas-enheder for at bevare sammenhængen i lydbilledet. Det fungerer dårligt med en lynhurtig diskant, hvis ikke tonerne i bassen kan følge med.

Det er her, aluminiumkabinetterne kommer ind. At de er lette at forme og stive, hjælper faktisk på basgengivelsen. Med indvendig dæmpning med et viskoelastisk materiale og afstivning i form af opspændte metalforstærkninger – og en frontplade med en tyk, formpresset fiberbaffel bag aluminiummet – bliver kabinetterne så stive og døde, at energien ikke forsvinder i masse, der står og svinger med tonerne fra enhederne.

En bonus ved aluminium er, at væggene i kabinettet kan gøres tyndere. På den måde kan højttalerne få et slankere fodaftryk end en højttaler af træfiber med samme indvendige volumen. Med ny udregnet placering af afstivningen og dæmpningen kan kabinetterne tåle mange flere højttaler-enheder. Som her.

Slank og smækker

De gulvstående Coax 711 er den største model i Piegas Coax-serie. De har tilsyneladende fire bas-enheder ud over den unikke koaksiale bånd-enhed. Det er dog en sandhed med modifikationer, for to af de 22 cm store bas-enheder er passive.

De fire bas-enheder og den store bånd-enhed dækker størstedelen af forsiden på højttalerne. Som leveres med metalgitter i sort eller grå, der sidder fast med magneter.

Kabinetterne har ingen basrefleksporte nogen steder. I stedet bruges de to passive basser til at strække effektiviteten i bassen nedad. Til 22 Hz, ifølge Piega – nok til at få de laveste oktaver på de fleste kirkeorgler med.

 

Højttalerne kan placeres relativt tæt på bagvæggen, men balancen bliver bedre, hvis de får lidt plads omkring sig. De er ikke voldsomt svære at drive; den opgivne følsomhed på 92 dB er lige lovlig optimistisk, men Hegel H190 formåede fint at trække højttalerne til generøse lydtryk. Uden anstrengelse.

Der findes også en mindre version kaldet Coax 511, som er smallere og billigere. Den har fire bas-enheder – igen to passive – på 16 cm og ligeledes en koaksial bånd-enhed, der er mindre, men er ellers tilsvarende konstrueret. En mindre kompaktmodel er også tilgængelig. Den hedder Coax 311 og har en af de 16 cm store bas-enheder og den samme koaksiale bånd-enhed som 511.

Kraftfuldt og raffineret lydbillede

Højttalerne ser måske større ud på billeder. I virkeligheden virker de 118 cm alt andet end højtragende, og 28 cm i bredden er ikke alverden. Proportionerne giver et relativt smalt fodaftryk, og vores testpar i matsort anodiseret aluminium smelter fint ind i vores lytterum.

Lyden af de slanke højttalere er dog alt andet end tynd. De fire basser sørger for en massiv basgengivelse, som går mærkbart dybere end f.eks. Audiovector SR6 AA og Sonus faber Serafino Tradition. Piega-højttalernes bas er også rigtig godt defineret, og den laveste oktav på en kontrabas gengives til perfektion.

De hamrer bas ud med en fart, der ikke står meget tilbage for den lynhurtige bånd-enhed. Man kan mærke det på kroppen, og i et tilstrækkelig stort rum kan du regne med ordentlig dybbas. Af den type, der får løse genstande til at vibrere.

Men der er ikke kun bas her. Trommer, koncertflygler og celloer gengives med en nærmest klinisk præcision. Næsten på grænsen til det tørre, faktisk, og vokaler er perfekt fokuseret med en gåsehudsfremkaldende præcision.

Mellemtone og diskant fra bånd-enheden lyder silkeglat, og detaljerigdommen er stor. Strygerne bag Luciano Pavarottis tenor på La Boheme er placeret med en troværdig afstand til vokalen. Lydbilledet er stort med god dybde, og musikken præsenteres, så man føler, at man sidder lidt længere tilbage i salen.

Åbningsnummeret på Robert Plants nye album, Carry Fire, er komplekst med forskellige percussion-instrumenter oven på en baslinje, som suger lytteren ind i musikken. Hvert lille slag med trommestikker, hver nuance i Plants vokal kommer uanstrengt frem i det gennemsigtige lydbillede.

 

Glædeligt nok er der ingen aggressivitet i lydgengivelsen; balancen hælder snarere mod det varme, og intet lyder skingert eller grovkornet. Kari Bremnes’ vokal på albummet Det vi har lyder næsten mørkere på Piega-højttalerne, end vi er vant til.

Men det giver musikken et mere naturligt udtryk; den lyder friere, uden farvninger eller betoninger. Måske ikke sensationelt på nogen måde, men meget behageligt, og den raffinerede lydgengivelse gør, at højttalerne passer fortrinligt til et bredt udvalg af musik.

High-end for kendere

Piega-højttalere kan opfattes som lidt kedelige ved første lytning. Men giv dem lidt tid, og der åbenbarer sig kvaliteter, som man nikker anerkendende til. Den fyldige klangbalance er behagelig og dejlig, basgengivelsen er førsteklasses, og højttalerne har klangfarver og detaljer i massevis.

Hvis prisen og størrelsen ikke er afskrækkende, er Piega Coax 711 en højttaler i high-end-klassen, der er værd at låne øre til.