System Audio adskiller sig fra andre højttalerproducenter ved, at de ofte bruger lidt utraditionelle formler for at opnå den lyd, de vil have. Det erfarede vi med deres Mantra 60 for et par år siden. Med en skov af små højttaler-elementer gav de højrejste søjler en kraftig, imponerende lydoplevelse. Alle højttalerproducenter har deres filosofi, og en af System Audios “kæpheste” er, at højttaleren skal være hurtig og dynamisk, en disciplin, som Mantra 60 bestod med glans.

Mantra 60 er siden blevet en stor succes for SA – så stor, at den nu er taget ud af sortimentet. Det lod sig nemlig ikke gøre at producere højttaleren til den samme fordelagtige pris længere. Erstatningen kommer i form af to nye, videreudviklede modeller. Mantra 50, som vi tester her, har fået et bas-element mindre og koster en tusindlap mere end sin forgænger, men har til gengæld fået finpudset konceptet lidt. Det gælder ikke mindst delefilteret, som er kraftigt forenklet for at give en kortere signalvej.

Mantra 50 er en 2½-vejs konstruktion, hvor de to mellemtone-elementer også spiller bas og deler kabinettet med to dedikerede bas-elementer nederst. Terminalerne sidder i bunden af kabinettet, hvor vi også finder eget rum til sandfyldning.

Den største visuelle forskel er, at den nye model er nogle centimeter lavere, mens diskanten er flyttet ned i ørehøjde og omkranses af to mellemtoner. Det skal give en rigtig god horisontal spredning, samtidig med at det reducerer refleksioner fra tag og gulv. For at kontrollere spredningen af diskantfrekvenser yderligere har man også taget en akustisk linse foran diskantelementet i brug. Højttaleren er fortsat slank og langstrakt med mange små bas-elementer.

Nu er spørgsmålet så: Lever den op til sin forgænger?

Lydkvalitet
Det tager ikke mange sekunder at slå fast, at Mantra 50 gør netop det – og på enkelte områder overgår forgængeren. Mantra 50 tegner et lydbillede op, der er lige så stort, men endnu mere præcist end det fra Mantra 60. Lydbilledet sidder som støbt, og det er tydeligt, at den vigtige mellemtone også har fået mere spillerum i den nye model.

Mantra 50 bærer præg af at være meget velafstemte og balancerede højttalere, som kombinerer styrker fra flere af konkurrenterne i testen, med få af svaghederne. De har – akkurat som Tannoy og KEF – et meget rydeligt lydbillede med godt stereoperspektiv, uden at være lige så nådeløst fokuserede. Og de giver rigeligt med diskantopløsning uden at blive helt så lyse og overfokuserede, som Triangle og Audiovector har en tendens til.

Bassen går ikke kælderdybt, men klør på med overbevisende slagkraft i den øvre del af bassen – betydelig mere taktfast og dynamisk, end vi oplever selv fra dyrere højttalere som KEF R500. Her smælder det i lilletrommen, og hi-hat’en er distinkt og tydeligt gengivet. Mantra 50 har også nok “luft” imellem og giver en nærhed til musikken, som vi ellers må op til de dyrere Sonus Faber-højttalere for at genskabe.

Som om det ikke var nok, finder vi, at højttalerne er ganske lette at have med at gøre forstærkermæssigt. De behøver ikke mange watt for at spille højt og er relativt tilgivende over for billig elektronik. Samtidig giver de rigelig gevinst, når vi tilføjer større forstærkere som H300 til regnestykket.

Konklusion
Mantra 50 er – ligesom forgængeren – en af de mest komplette højttalere, vi har hørt til under 16.000 kroner, og i denne test er det kun Sonus Faber Venere til 20.000 kroner, der giver den nævneværdig konkurrence. Vi kunne godt have tænkt os muligheden for at bi-ampe højttaleren via dobbelte højttalerterminaler og tage flest mulige kræfter i brug fra surround-receiverne derude. Men det kunne muligvis forkludre en ellers vindende formel. Uanset hvad er Mantra 50 testens bedste køb!

Også i denne test: