Ligesom AKG N40 er Sony N3AP en tovejsmodel med en dynamisk driver, der gengiver bas og mellemtone, mens et ultralet og lynhurtigt balanceret armatur håndterer diskantfrekvenserne. Det skulle give mere luftige overtoner med lavest mulig forvrængning.

Propperne rager lidt længere ud af ørerne end de andre modeller i testen. Det er for at give bas-enhederne mere plads til at bevæge sig og dermed en mere udstrakt basgengivelse.

I pakken finder vi syv par silikonedutter fordelt på fire forskellige størrelser. Men en clips kan man fæstne ledningen til skjorten, og der medfølger en flad pind, som ledningen kan vikles omkring, når hørepropperne ikke bruges. Ledningen har en lille kontrol til styring af musikken, men ingen mikrofon. Den er aftagelig, så du kan skifte til enten et balanceret kabel, der skal give bedre lyd, eller et med indbygget Bluetooth til trådløs lytning. Begge disse er ekstraudstyr.

Lydkvalitet
For pokker, hvor det swinger! Sonys hørepropper har endnu tungere og mere fyldig bas end AKG’s. Hvor AKG klangmæssigt hælder til den varme side, går Sony et skridt videre. Det føles næsten som at have en subwoofer implanteret i kraniet!

Med Sony er der ingen måde at dæmpe bassen på, hvis man vil det. Men det er heller ikke mange produktioner, hvor der er behov for det. For selv om bassen er tung og massiv, virker den naturlig. Mellembasregisteret lyder faktisk mere afbalanceret på Sony end på AKG, så en kontrabas f.eks. har mere sammenhæng mellem grundtoner og overtoner.

På visse typer musik vil nogle nok synes, at det bliver lidt for meget, da elbas og storetromme fylder mere i lydbilledet, end vi er vant til.

Overtoneområdet lyder meget luftigt og tydeligt, og kvindestemmer og violiner skinner i toppen. Det samme gør synth-landskabet på elektroniske produktioner som The Flaming Lips’ nyeste album, Oczy Mlody, hvor Sony blæser et større lydbillede op end de mere neutrale monitorpropper fra ACS, Audiofly og RHA.

Sony har også lidt bedre dynamik end AKG. Der er mere punch i basrytmerne på Kate Boys elektroniske “Northern Lights”, samtidig med at Kate Akhursts stemme står endnu tydeligere. Akustisk folk og country har også et mere velordnet lydbillede, f.eks. på Jess Morgans “Don’t Meet Your Heroes”, hvor instrumenterne klinger nydeligt ud.

Måske lidt rigelig bas, men det fungerer rigtig godt takket være fin opløsning opad i toneregisteret.

Konklusion
Med Sony N3AP behøver du aldrig bekymre dig om ikke at få din daglige dosis bas. Elbas og stortromme har et godt fundament og maler en bælgmørk baggrund for overtonerne at pop frem fra. Sangstemmer lyder åbent og dynamisk, mens der er masser af luft i overtonerne. Hør, hvor det synger i messingbækkener!

Nogle vil nok synes, at basområdet kan blive lidt overdrevet. I så fald skal de nok snarere se på de mere neutrale monitorpropper.

Også i denne test: