Gruppetest: 5 trådløse hovedtelefoner med støjreduktion

Dejlig stille på flyet

Støjreducerende hovedtelefoner modvirker træthed og beskytter din hørelse på lange flyrejser.

Hvem har ikke prøvet at stå af et fly og føle sig underlig træt, halvdøv og med begyndende hovedpine? Det er ikke kun den tørre luft om bord, der slider på kroppen; den konstante lyd fra motoren påvirker os også mere, end man skulle tro. At tage et par hovedtelefoner på dæmper støjen noget, og hvis man spiller musik, kan man overdøve motorerne. Men problemet er, at så er man nødt til at skrue så meget op for lydstyrken, at man i stedet bliver træt i ørerne af den brølende musik.

Løsningen er et par støjreducerende hovedtelefoner. De anvender mikrofoner til at analysere støjen og derefter “slukke” for den ved at generere en modsat lydbølge. Det fungerer selvfølgelig også, når man kører i bus eller tog, selv om problemet er mindre dér.

Det skal dog understreges, at det aldrig bliver helt stille. Støjreduktion fungerer bedst med dybe, monotone lyde, men kun marginalt med pludselige og skarpe lyde. En sideeffekt af dette er, at man rent faktisk kan høre beskeder i højttalerne gennem støjreduktionen.

Disse krav stiller vi på flyet

Støjreducerende hovedtelefoner til rejser er en lige så specialiseret type hovedtelefoner som sportshørepropper. Der er derfor lidt andre krav til dem end til hørebøffer, man bruger til daglig.

Til at begynde med er det hovedtelefoner, som man har på i lang tid, og de skal derfor være meget komfortable. Ørekopperne skal helst omslutte ørerne, så puderne hviler mod hovedet og ikke mod øret. Det gør dog hovedtelefonerne store, og der er ikke meget plads i kabinebagagen. Derfor er det et must, at de kan foldes sammen så meget som muligt. Det bør medfølge et hårdt etui til at opbevare dem i, så de ikke bliver beskadiget, når man prøver at presse dem ned i tasken.

De fleste moderne langdistancefly har et standard hovedtelefonstik til underholdningssystemet. Men før eller senere ender man på en gammel skrammelkasse, der anvender dobbeltstik. Så er det praktisk, hvis der medfølger en adapter, så man ikke er nødt til at bruge de usle hovedtelefoner, de uddeler om bord.

Annonce: Artiklen fortsætter nedenfor

Hvad angår underholdningssystemet, er det også vigtigt, at hovedtelefonerne er gode til at gengive dialoger i film. Her kan hørebøffer med overdrevet bas og diskant kan være en ulempe.

Endelig bør de have lang batterilevetid. Intet er mere irriterende, end når hovedtelefonerne opgiver ævred halvvejs over Atlanten. Alle modellerne i testen kan dog oplades med et standard USB-kabel, og den slags stik plejer at findes om bord. I de fleste tilfælde kan man lytte videre med ledning, men så får man ingen støjreduktion. Hvis man kan se, at batteriet er ved at løbe tør, bør man droppe trådløsheden for at forlænge batterilevetiden.

Testkriterier

Vi bad producenterne om deres bedste trådløse modeller med støjreduktion. I testen har vi også medtaget hovedtelefoner, der tidligere er testet separat, for at se, hvordan de klarede sig mod hinanden.

Vi har lagt større vægt på bekvemmelighed og batterilevetid end normalt, da denne type hovedtelefoner skal bruges i lang tid. Hvad lyden angår, har lydkvaliteten selvfølgelig spillet en stor rolle, men i høj grad også hvor godt de dæmper omgivende støj, og hvordan støjreduktionen påvirker lyden.

<
>
(Foto: Producent)

Læs også:

6 trådløse hovedtelefoner

6 trådløse hørepropper

9 trådløse hørepropper

6 overkommelige hovedtelefoner med støjreduktion

Gruppetest: Sony WH-1000XM3

Sony WH-1000XM3

Tavse som graven

Flyt dig, Bose. Sony WH-1000XM3 er verdens bedste støjreducerende hovedtelefoner!

Den bedste støjreduktion, der findes, plus førsteklasses lyd og fornem komfort.
Helt tætte hovedtelefoner kan føles lidt klamme over tid.

WH-1000XM3 er arvtageren til vores tidligere favorit, WH-1000XM2, med flere forbedringer. For det første er de med deres 255 gram næsten ti procent lettere. Desuden følger hovedbøjlen hovedet tættere. Ørepuderne har lidt større omkreds og giver bedre plads til ørerne. Et blødere materiale giver også bedre komfort, på niveau med Bose QC35 II.

En tidligere svaghed i konstruktionen betød, at lyden af dine fodtrin forplantede sig ind i hovedet. Det er helt væk på XM3 takket være mindre friktion i ørekoppernes ophæng – det føles næsten, som om de har fået kuglelejer!

Ligesom forgængeren understøtter WH-1000XM3 ukomprimeret lyd via Bluetooth gennem Sonys LDAC-codec (kræver en Sony-mobil). Men her hører lighederne også op. Mens andre hovedtelefoner har digital forstærkning, har Sony valgt analog til XM3. Sammen med en ny lydprocessor og 32 bit DAC skal det give bedre baskontrol og opløsning.

Som før kan XM3 styres med stemmen, enten via Google Assistant eller Apple Siri. Batterilevetiden er 30 timer ligesom sidst, og takket være hurtigopladning med USB-C tager det kun ti minutter at få fem timers brug!

Hvor forgængeren lød rigtig godt, men havde en lidt sløret bas og dæmpet diskantgengivelse, er XM3 væsentlig bedre, og bassen er langt mere markeret. Lydsignaturen er ikke så forskellig, idet diskanten stadig er lidt behersket. Denne dynamik og ro i lydbilledet kan Bose kun drømme om!

Den superstille og frekvensjævne støjreduktion gør, at man kan lytte ved meget lav volumen og stadig få hele oplevelsen med. Omend jeg i en perfekt verden måske kunne have ønsket mig endnu mere liv.

Annonce: Artiklen fortsætter nedenfor

Sony har arbejdet hårdt på at gøre støjreduktionen endnu mere effektiv, især hvad angår mere højfrekvent baggrundsstøj. Den hørbare susen, når støjreduktionen aktiveres, er kraftigt reduceret på WH-1000XM3. Forgængeren undertrykte støj rigtig godt i basområdet, men ikke lige så godt i mellemtoneområdet. XM3 er endnu bedre, hvilket især er hørbart i åbne kontorlandskaber. Magen til effektiv støjreduktion har jeg aldrig hørt før!

Konklusion

I våbenkapløbet mod Bose, hvor Sony allerede tog føringen med WH-1000XM2, lægger de så meget afstand med XM3-udgaven, at der ikke længere er nogen konkurrence.

Komforten er superb, og støjreduktionen er tavs som graven med en frekvenslinearitet, som vi ikke har hørt magen til. Lyden er også endnu bedre end før, med bedre dynamik og baskontrol. Læg hertil ekstremt hurtig opladning, og Sony WH-1000XM3 er simpelthen verdens bedste støjreducerende hovedtelefoner lige nu.

<
>
(Foto: Producent)
Fakta
  • Type: Over-ear, lukkede, trådløse
  • Tilslutninger: 3,5 mm, Bluetooth 4.2, aptX/LDAC
  • Mikrofon: Ja
  • Drivere: 40 mm
  • Frekvensområde: 20 Hz – 40 kHz
  • Batteritid: 30 timer (trådløst med støjreduktion)
  • Vægt: 255 g
  • Web: sony.dk
Bedste pris på Sony WH-1000XM3
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Gruppetest: Marshall Mid ANC

Marshall Mid ANC
Bliv abonnent for at læse videre.
Abonnér på Lyd & Billede

Allerede abonnent
Log ind

Bedre til bus end til fly

Marshall Mids komfort og støjreduktion er ikke god nok til lange flyvninger.

Glimrende batterilevetid. Praktiske og nemme i brug. Fungerer nu til de fleste genrer.
For meget tryk på ørerne ved lange flyvninger. Middelmådig støjreduktion.

Da vi testede Marshall Mid Bluetooth, kunne vi godt lide, at de var så bærbare og ikke så højlydt rockede som Marshall Major II BT. Det er egenskaber, der burde passe til rejsehovedtelefoner, og nu får vi så Marshall Mid ANC. ANC står for Active Noice Cancellation. Den lidt højere pris kan let forsvares både med støjreduktionen og med, at man nu får et lækkert, læderagtigt vinyletui til transport. Dog ingen flyadapter.

Af udseende ligner de Mid i forvirrende grad, men med lidt færre bronzefarvede detaljer. Hvilket nok ser lidt mere professionelt ud på flyet. Men der er ikke nogen, der ikke kan se, at man hører rock’n’roll. I hvert fald ikke nogen, der har været til en koncert med de ikoniske søjler af Marshall-forstærkere.

Konstruktionen er tillidsvækkende med bøjler i metal og ledninger, der ikke udsættes for træk. Polstringen er god, men de klemmer mod ørerne, hvilket er et problem ved lange flyrejser.

De fleste funktioner styres med en lille joystick-knap på den ene ørekop. Et tryk for at pause eller besvare opkald, frem og tilbage for at skifte sang og op eller ned for at, ja, skrue op eller ned. Logisk og nemt at huske. På denne model er der også en knap på den anden ørekop til at tænde eller slukke for støjreduktionen. Man kan også dele sin musik med sidemanden, hvis vedkommende sætter sin ledning i stikket på den ene ørekop.

Mid ANC mangler den karakteristiske højlydte rock-sound fra Major 3 Bluetooth, som man forventer af mærket. Det gør på den anden side, at de duer til flere typer musik. Lyden er dog langtfra neutral, så det virker stadig medrivende. I hvert fald så længe man ikke aktiverer støjreduktionen, for så mister musikken energi og lyder trist og indelukket. Støjreduktion er heller ikke nær så god som på Bose eller Sony.

Konklusion

Hvis man vil skille sig ud fra forretningsmændene på flyet, er Marshall et tillokkende valg med deres rockagtige udseende. Lyden er også mere medrivende end på mange hovedtelefoner, men ikke lige så bombastisk som på andre Marshall-hørebøffer. Og den bliver mere tam, når man aktiverer støjreduktionen, for så lyder det fladt. Samme støjreduktion er okay, men langtfra i topklasse.

Annonce: Artiklen fortsætter nedenfor

Det værste er dog, at de klemmer mod ørerne, så man ikke gider have dem på en hel flyvetur. Men i bussen og på kontoret fungerer de fint.

<
>
(Foto: Producent)
Fakta
  • Type: On-ear, lukkede, trådløse
  • Tilslutninger: 3,5 mm, Bluetooth, aptX
  • Betjening: Joystick-knap
  • Mikrofon: Ja
  • Drivere: 40 mm
  • Frekvensområde: 20 Hz – 20 kHz
  • Batteritid: 20-30 timer
  • Vægt: 208 g
  • Web: marshallheadphones.com
Bedste pris på Marshall Mid ANC
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Gruppetest: Panasonic RP-HD605

Panasonic RP-HD605

Udfordrer referencerne

Panasonics nyeste støjreducerende hovedtelefoner byder på flere positive overraskelser.

Understøtter bedre lyd via Bluetooth. Lyden er generelt god, pasformen ligeså, og støjreduktionen fungerer godt.
Lidt grovkornet diskantgengivelse, og støjreduktionen er ikke på højde med de bedste.

HD605NE er topmodellen blandt Panasonics støjreducerende, sammenfoldelige hovedtelefoner. Af udseende ligner HD605NE Bose QC35 II og Sony WH-1000XM2, altså en diskret sort (eller brun) udførelse med ørekopper, der lægger sig komfortabelt omkring ørerne. Pasformen er godkendt, selv om de virker lidt plasticagtige, men er ikke så behagelig som på Bose QC35 II.

Alle specifikationer er sammenlignelige med konkurrenternes, fra størrelsen af driverne til batteritiden samt højere lydkvalitet via Bluetooth med understøttelse af både aptX og AAC samt Sonys LDAC-codec. LDAC er den eneste måde at få tabsfri lyd i ægte cd-kvalitet på via Bluetooth, men forudsætter, at man har en nyere Sony-mobil.

Panasonic har inkluderet en fiffig detalje, idet man ved at dække den højre ørekop med hånden kan dæmpe musikken og lukke lyd udefra ind.

Med en knap på siden kan Panasonic-hovedtelefonerne aktivere mobilens talassistent, hvad enten det er Google Assistant eller Apples Siri. Dermed kan man besvare opkald eller afspille musik uden at tage telefonen op af lommen. Det fungerer, men disse stemmeassistenter er stadig ikke gode nok til, at jeg foretrækker dem i stedet for at tage telefonen frem og styre derfra.

Lyden af Panasonic opleves som naturlig og åben med god energi i overtoneområdet. Klaverer har godt med snert i anslagene og god klangbund. Rock og pop fungerer fint. Hovedtelefonerne mangler lidt varme og fylde i mellemtoneområdet, og sangstemmer kunne med fordel have været mere udstrakte. Men det opvejes af rytmik og spilleglæde. Rent klangmæssigt minder HD605NE om Bose QC35 II, men lyden er faktisk lidt bedre.

Støjreduktionen fungerer fint, men dæmper ikke støj udefra lige så effektivt som Sonys og Boses flagskibe. Jeg kan også godt lide at lyden af musikken ikke ændres, når man aktiverer støjreduktionen.

Annonce: Artiklen fortsætter nedenfor

Konklusion

Panasonic HD605NE er godt gennemførte støjreducerende hovedtelefoner. De dæmper støj effektivt nok til at fungere fint i de fleste situationer, og musik lyder afbalanceret og energisk. Pasformen er god nok til, at de kan bruges i længere tid ad gangen.

Støjreduktionen er ikke helt på højde med de bedste i klassen, men rent lydmæssigt er hovedtelefonerne dér, hvor de skal være – et sted mellem Bose QC35 II og Sony WH-1000XM2, hvad lydkvalitet angår. Det er forståeligt, hvis man synes, at hovedtelefonerne giver lidt for meget plastfølelse, men de virker alligevel solidt nok bygget.

<
>
(Foto: Producent)
Fakta
  • Type: Over-ear, lukkede, trådløse
  • Tilslutninger: 3,5 mm, Bluetooth 4.2, aptX HD/LDAC
  • Mikrofon: Ja
  • Drivere: 40 mm
  • Frekvensområde: 4 Hz – 40 kHz
  • Batteritid: 20 timer (trådløst med støjreduktion)
  • Vægt: 268 g
  • Web: panasonic.dk
Bedste pris på Panasonic RP-HD605
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Gruppetest: Pioneer SE-MS9BN

Pioneer SE-MS9BN
Bliv abonnent for at læse videre.
Abonnér på Lyd & Billede

Allerede abonnent
Log ind

Vellydende og behagelige

S9 Wireless er en omfattende opgradering af S7 og har endelig fået støjreduktion.

Komfortable og solide. Google Assistant samt app. Klokkeren lyd og tydelig diskant.
Kan ikke foldes sammen. Svært at finde knapperne. Mere fyldig bas ville have været rart.

Da vi testede Pioneer SE-MS7BT, kunne vi godt lide lyden, men savnede støjreduktion. Nu er vores bønner blevet hørt med SE-MS9BN – eller S9 Wireless NC, som de også kaldes – der har fået netop dét. De har også fået understøttelse af aptX HD og meget bedre batterilevetid, hvilket vi også kommenterede. Endelig får man nu en opbevaringspose med, så prisforskellen er berettiget. Der medfølger dog ikke med nogen flyadapter.

Men vi må sige, at vi foretrak udseendet på MS7BT, især den stilige læderfarvede variant. Den guldfarvede variant er dog pænere end den helt sorte.

Konstruktionen virker pålidelig med metalbøjler og meget solide ørekopper. At de ikke kan foldes sammen, bidrager til dette, men gør dem også mere pladskrævende i bagagen. Med deres massive polstring og bløde ørepuder sidder de imidlertid meget behageligt, selv ved længere tids lytning.

På den ene ørekop er der hele fem knapper til at styre afspilning og støjreduktion, hvilket gør det lidt svært at finde den rigtige uden at tage dem af. En af dem styrer stemmeassistent Google Assistant, endnu en nyhed i forhold til S9 Wireless. Integrationen er så dyb, at det er endda er assistenten, der opdaterer hovedtelefonernes software. Støjreduktion, basforstærkning og equalizer kan også styres med den nye Pioneer Headphones-app til mobilen.

S9 Wireless lyder lige så godt som S7 og fungerer godt med de fleste slags musik. Akustiske stykker har en herlig klarhed, og på klassisk er der en god rumfølelse. Samtidig er bassen hurtig og præcis, hvilket passer godt til elektroniske rytmer. Ved længere tids lytning på høj volumen kan diskanten dog virke lidt trættende.

Støjreduktionen er bedre end på f.eks. Marshall, men når ikke helt til tops. Til gengæld påvirker den næsten ikke lydkvaliteten.

Annonce: Artiklen fortsætter nedenfor

Konklusion

Pioneer S9 Wireless sidder meget behageligt på hovedet og virker velbyggede. De kan dog ikke foldes sammen, hvilket betyder, at de fylder i bagagen. Knapperne er lidt bøvlede, men alt kan også styres fra app’en.

I forhold til den gamle model S7 er batterilevetiden fordoblet, og de har fået understøttelse af aptX HD og Google Assistant samt en ny app. Heldigvis er lyden lige så god som på forgængeren, og støjreduktionen påvirker ikke lydkvaliteten mærkbart.

<
>
(Foto: Producent)
Fakta
  • Type: Over-ear, lukkede, trådløse
  • Tilslutninger: 3,5 mm, Bluetooth 4.2, aptX HD/AAC
  • Mikrofon: Ja
  • Drivere: 40 mm
  • Frekvensområde: 5 Hz – 22 kHz
  • Batteritid: 24 timer
  • Vægt: 300 g
  • Web: pioneer-audiovisual.eu
Bedste pris på Pioneer SE-MS9BN
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Gruppetest: Beoplay H9i

Beoplay H9i
Bliv abonnent for at læse videre.
Abonnér på Lyd & Billede

Allerede abonnent
Log ind

Stram og klar lyd fra B&O Play

Bedre design, lyd og støjreduktion, siger de selv. Men er H9i nu også bedre end forgængeren?

Designet er stramt og lækkert, pasformen er god, og vigtigst af alt, så spiller de utrolig godt. Lyden er lys, stram og luftig.
Prisen er høj og kan virke afskrækkende, og den nye nærhedssensor er for sart.

B&O Play overraskede med deres støjreducerende high-end-hovedtelefoner H9, som med lækkert design og god lyd fik ros af medier over hele verden. B&O Play hævder, at designet, lyden og støjreduktionen er bedre i H9i end i H9. Den største forskel er selve ørekopperne, som er blevet en anelse mindre, både i diameter og tykkelse. Det indbyggede batteri ligger nu under skallen på venstre ørekop og oplades med USB-C.

Blandt de usynlige forskelle er en “transparency mode”, længere spilletid, en nærhedssensor og bedre trådløs rækkevidde. Af disse forskelle er det den forlængede batterilevetid og nærhedssensoren, der betyder mest. Ideen med sidstnævnte er, at H9i selv skal pause musikken, når man tager dem af, men jeg oplevede flere gange, at de tog fejl og tændte og slukkede af sig selv. Funktionen kan slås fra, men burde nok ikke have været så sensitiv.

Mange Beoplay-brugere har været irriteret over touch-funktionerne. Heldigvis har også de fået en overhaling og virker nu langt mere præcise. Ørekoppen reagerer prompte, når man vil pause musikken eller skrue op og ned for lyden.

På H9 reagerede de ikke altid lige hurtigt, hvilket nogle gange betød, at man kom til at tappe to gange. Det aktiverer opkaldsfunktionen, hvor din telefon ringer det senest benyttede nummer op. Heldigvis har B&O Play fjernet denne funktion på H9i. Det skal de have tak for!

Jeg roste H9 for at have en bred og luftig lyd med god bund. Bas og bund er dér, hvor der er den største forskel at spore. I H9 er den tung og dominerende, i H9i er bassen strammet op og trukket lidt tilbage. Det giver plads til, at de højere toner kan skinne mere.

Det overordnede indtryk er fremragende, og jeg må indrømme, at jeg klart foretrækker den lysere lyd med mere kontrolleret bas. Beoplay H9i har også fået mere effektiv støjreduktion. Men i forhold til Bose og Sony må B&O stadig nøjes med en tredjeplads.

Annonce: Artiklen fortsætter nedenfor

Konklusion

Beoplay H9i kunne godt ligne en simpel opdatering af H9, men er heldigvis mere end det. Lyden er strammet gevaldigt op, der er kommet længere batterilevetid, tilføjet og fjernet funktioner samt justeret på den berøringsfølsomme styring. Resultatet er mere fuldendte hovedtelefoner, hvor især den lysere lyd med strammere bas og højt til loftet imponerer.

Desværre er prisen stadig ret høj, så hvis du finder den gamle model på tilbud, må du lade dine egne ører afgøre sagen. Vi er dog ikke i tvivl. H9i er bedre!

<
>
(Foto: Producent)
Fakta
  • Type: Over-ear, lukkede, trådløse
  • Tilslutninger: 3,5 mm, Bluetooth 4.2, AAC
  • Mikrofon: Ja
  • Drivere: Elektro Dynamic, 40 mm
  • Frekvensområde: 20 Hz – 20 kHz
  • Batteritid: Op til 16 timer
  • Vægt: 285 g
  • Web: bang-olufsen.com
Bedste pris på Beoplay H9i
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
Bedste pris på 5 trådløse hovedtelefoner med støjreduktion
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Philips OLED934: Ny topmodel afsløret

Her er de første billeder af den nye topmodel fra Philips, OLED934!

Apple turbo-trimmer iMac

De nye iMacs bliver dobbelt så hurtige til krævende opgaver.

Stranger Things 3. sæson – den første trailer!

4. juli vender Netflix tilbage til Hawkins og Stranger Things.

Test
Panasonic Lumix S 24-105 mm F4 Macro OIS

Super allround-zoom

Panasonics første full-frame standardzoom lever op til forventningerne.

Test
Panasonic Lumix DC-S1R

Det sejeste kamera

Panasonic Lumix S1R er et overflødighedshorn af et kamera og blandt de allersejeste, vi har testet.

Lysstærkt portrætobjektiv til Sony Alpha

Stille, hurtigt og med nydelig bokeh er blandt egenskaberne på 85 mm f/1.4 fra Samyang.

Test
Canon EOS RP

Røverkøb fra Canon

Canon EOS RP er ikke uden kompromiser, men er aggressivt prissat og meget tilfredsstillende at bruge.

Alt om Samsungs 2019 QLED-TV’er

Samsungs kommende 2019-modeller får et markant løft i billedkvalitet, og denne gang gælder det ikke kun for topmodellerne.

Test
Samsung QE65Q900R

8K mod 4K-TV: ­Teknisk knockout

Er Samsungs mindste og billigste 8K-skærm bedre end et almindeligt godt 4K-TV? Vi tester!

Tidal giver studielyd på iPhone

Tidal-brugere kan glæde sig over, at iPhone har fået MQA-understøttelse og dermed kommer tættere på lyden på studieoptagelsen.

Gruppetest
5 trådløse hovedtelefoner med støjreduktion

Dejlig stille på flyet

Støjreducerende hovedtelefoner modvirker træthed og beskytter din hørelse på lange flyrejser.

Messebilleder fra Sound Society 2019

Fuldt hus, da Hotel Royal for anden gang var rammen om den aarhusianske high-end-messe.

Test
Line Magnetic Audio LM-805iA

Glødende klangmester

Fordomme står for fald med en af de bedste rørforstærkere, vi har testet.

Vores yndlingskamera er blevet bedre

Leica Q2 er måske det perfekte rejsekamera.

Sonos One får ny indmad

Brugeroplevelsen med Sonos One Gen 2 er den samme som før. Så hvad er egentlig nyt og anderledes?

Test
ikko OH1

Biller i ørerne

Kinesiske ikko debuterer med høje ambitioner til hverdagspris.

Test
RME ADI-2 DAC

Den bedste lyd vi har hørt

Du finder næppe en bedre DAC til prisen end RME ADI-2 DAC.

Test
Stax SR-009s

Det her er ikke lyd – det er magi

Nu ved jeg, hvordan det er at have et helt univers presset ind mellem ørerne.

anmeldelse
A star is Born

Kemien slår gnister

Cooper og Gaga synger sig ind i filmhistorien med et medrivende remake af “modgang gør stærk”-klassiker.

Lysstærk Leica 35 mm

Her er den første vidvinkel til Leicas SL full-frame-kameraer.