TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: 6 trådløse hovedtelefoner

Seriøs trådløs lyd

Hovedtelefoner til dig, der tager lydkvalitet alvorligt, men ikke har lyst til at blive totalt ruineret.

Af / 11/02/2019 - 13:45
6 trådløse hovedtelefoner

Med stadig flere mobiltelefoner uden hovedtelefonstik er markedet for trådløse hovedtelefoner eksploderet. Selv om mange bruger hørepropper, er der også mange, der foretrækker gedigne hørebøffer, selv når de er på farten. Det er mere behageligt i længden, og man får en mere åben og ofte mere afbalanceret lyd. Kort og godt et bedre valg for dem, der prioriterer lydkvalitet over komfort.

Vi har tidligere testet trådløse hovedtelefoner til omkring en tusse. De giver okay lyd sammenlignet med de deciderede budgetmodeller. Denne gang har vi skruet forventningerne op og sat prisloftet til det dobbelte. Så får man bedre byggekvalitet, mere behagelige ørekopper, flere funktioner og frem for alt bedre lyd. Det synes vi er en god middelvej for dem, der ikke vil bekoste et par svinedyre rigtige hi-fi-hovedtelefoner.

Finesser og funktioner

I denne prisklasse begynder der at dukke funktioner op, som man ikke finder på de billigere hovedtelefoner. De understøtter ofte standarder, der giver bedre lydkvalitet end almindelig Bluetooth. Der er tit funktioner som basforstærkning eller equalizer og gerne en god mobil-app, så man kan trimme lyden selv. Disse apps gør også, at man kan opgradere softwaren i hovedtelefonerne, så de får nye funktioner, f.eks. understøttelse af stemmeassistenter.

Men frem for alt opdagede vi, at det nu nærmest er svært at købe hovedtelefoner i denne prisklasse uden støjreduktion. Det er ikke kun rart på flyrejser, men også meget praktisk, hvis man arbejder i et støjfyldt miljø. Eller for den sags skyld i toget eller bussen på vej til og fra arbejde.

Støjreduktionen er selvfølgelig ikke lige så god som på topmodellerne, men selv moderat dæmpning er faktisk nok til, at det virker væsentlig bedre.

Annonce

Testkriterier

Vi har bedt producenterne om trådløse hovedtelefoner i prisklassen 1.200-2.000 kroner. Vi har bedømt, hvor robuste de virkede, og hvor behagelige de var at have på, også ved længere tids brug. Betjeningen er også vigtig, f.eks. om man let kan finde uden at skulle tage hovedtelefonerne af.

De blev forbundet til en smartphone, der understøttede den højest mulige lydoverførselskvalitet. Vi har spillet musik i forskellige genrer med den bedste tilgængelige lydkvalitet. Til sidst er der givet en samlet karakter, hvor lydkvaliteten vejer tungest.

TRÅDLØS ORDLISTE

aptX – En algoritme til at overføre lyd med lavere bit-hastighed, men uden at musikken komprimeres så meget. Bør give bedre lydkvalitet, selv om graden af forbedring kan diskuteres.

aptX HD – Den nyeste version, som skal give “bedre end CD”-kvalitet med højopløst lyd (48 kHz/24 bit LPCM). Ingen af aptX-varianterne bruges af Apple

AAC – En komprimeringsalgoritme, der giver bedre lydkvalitet end MP3 ved samme datamængde. Findes til både Android- og Apple-enheder.

Bluetooth – En standard til bl.a. at overføre lyd trådløst. Bemærk, at en nyere version ikke nødvendigvis betyder bedre lyd, men også kan handle om funktionaliteten.

LDAC – Sonys codec for højere lydkvalitet. En komprimeret lydstrøm, der skulle kunne overføre 96 kHz/24 bit med op til 990 kbit/s.

NFC – Near Field Communication. En metode til overførsel af data over korte afstande. Anvendes i denne sammenhæng til at forbinde mobiltelefon og hovedtelefoner med Bluetooth, uden at man skal lave manuelle indstillinger.

 

Læs også:

6 trådløse hørepropper

5 trådløse træningshørepropper

9 trådløse hørepropper

6 overkommelige hovedtelefoner med støjreduktion

Audio-Technica ATH-M50xBT

Favoritten er blevet trådløs

Branchestandarden Audio-Technica M50 er endelig blevet trådløs. Men er det en fordel?

Nogle af de bedste hovedtelefoner i deres prisklasse har langt om længe droppet kablet! Glimrende batteritid.
Det lyder væsentlig mere tamt trådløst end med ledning.
Læs hele testen

Kygo A6/500

Stor lyd i lille format

Mindre hovedtelefoner, der sidder uden på øret, har ofte tyndere lyd end deres større slægtninge. Ikke disse.

Dynamisk lyd med fin, stram rytmik. Imponerende trådløs rækkevidde. EQ-indstillinger i app’en.
Overtonerne kunne have haft mere luft, og EQ-funktionen er stadig lidt ulogisk.
Læs hele testen

Marshall Major 3 Bluetooth

Rock’n’roll igen

De mest rockede hovedtelefoner er tilbage, men forskellene er svære at få øje på.

Fylder ikke meget sammenfoldet. Del musikken med ledning. Tung bas perfekt til rock.
Fungerer ikke med al musik. Lidt skarp diskant. Vi savner en app med EQ.
Læs hele testen

Panasonic RP-HTX90N

Retro-hørebøffer

Panasonics hovedtelefoner er hyggelige snarere end seje, og det gælder både udseendet og lyden.

Støjreduktion. Lækkert retro-design. Komfortable. Behagelige til akustisk musik.
Fylder i bagagen. Mange knapper. Bassen er enten svag eller dundrende.
Læs hele testen

Sony WH-H900N

Sony gør alt rigtigt

Nedsat pris betyder, at de tidligere ret dyre h.ear On 2 pludselig er blevet et kup.

God støjreduktion. Google Assistant og Siri. Fin batterilevetid. Afbalanceret lyd.
Touch-kontrollerne rammer nogle gange galt. Fylder i bagagen.
Læs hele testen

JBL E65BTNC

Diskrete og vellydende

JBL kommer godt fra start med et par behagelige hovedtelefoner med god lyd og uden de store fejl.

Pænt, afdæmpet design. God lydkvalitet. Støjreduktionen ændrer ikke lyden nævneværdigt.
Ingen opbevaring til transport. Ingen adapter medfølger. Tvivlsom komfort i længden.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?