TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

: AKG N60 NC Wireless

Stilhed uden snor

Stilfuld rejsepartner giver dig fred på fly- og togturen uden at fylde rejsetasken op.

Af / 25/08/2017 - 14:46
AKG N60 NC Wireless

Lyd & Billede mener

  • Nydelige og diskret designede hovedtelefoner, der er nemme at få med i bagagen. Harmonisk og velafbalanceret lyd. Udmærket støjdæmpning og suveræn batteritid.
  • Trådløs overførsel koster på batteritiden. Ikke så bekvemme og støjisolerende som over-ear hovedtelefoner.

Hovedtelefoner bliver ved med at sælge som varmt brød, og en af de typer, der vokser mest, er hovedtelefoner med aktiv støjreduktion. Dem har vi testet ganske mange af. AKG N60 NC Wireless er on-ear hovedtelefoner med aktiv støjreduktion og trådløs forbindelse. De ligner til forveksling forgængeren N60 NC – bare uden kabel. De bløde ørepuder er i memory-skum, betrukket med kunstlæder ligesom hovedbøjlen. Alt er holdt i sort, bortset fra en forkromet krans om hver ørekop.

På den foregående udgave havde AKG valgt et ikke-standardiseret kabel til opladning. Nu er man heldigvis gået over til Micro USB, som næsten alle andre bruger. Det gør det let at låne en tilfældig mobiloplader og give hovedtelefonerne et skud energi på farten. I det lys gør det ikke noget, at brugstiden på en opladning er halveret. Og 15 timer rækker alligevel langt nok til at flyve næsten hvor som helst hen på planeten uden generende kabinestøj.

AKG N60NC Wireless Folded 02 19056
Ørekopperne kan klappes ind, så hovedtelefonerne fylder mindre i bagagen. Foto: AKG

 

Betjeningen består af to vippeknapper, der henholdsvis styrer tænd/sluk/Bluetooth-parring og skift mellem numre. To små trykknapper skruer op og ned for lydstyrken. En 3,5 mm minijack-indgang gør det muligt at bruge kabel, hvis batteriet løber tør, eller trådløs forbindelse er forbudt på flyturen (nogle flyselskaber tror stadig, at en enkelt Bluetooth-sender kan udløse en flykatastrofe). Der er indbygget mikrofon til mobilopkald.

Lyden af AKG N60NC Wireless

Vi testede N60 NC (med kabel) sidste år, og den eneste større forskel på de to versioner ser ud til at være trådløsheden. Lydsignaturen i hvert fald uændret. Vi har at gøre med behagelige og velafbalancerede hovedtelefoner med et nært og intenst lydbillede og en stram bas. Vi har hørt mere detaljerede hovedtelefoner – også til prisen. Men kun få, der samtidig tilbød elektronisk støjreduktion og Bluetooth-forbindelse.

Annonce

Støjreduktion er et tveægget sværd: Man slipper for, at musikken drukner i larm, men der ryger altid lidt mere end bare støjen med, når lyden fra omgivelserne fjernes med et digitalt beregnet modfasesignal. AKG’s støjreduktion er blandt de mest skånsomme. Den er til gengæld heller ikke blandt de mest effektive, så man er ikke i samme grad isoleret fra virkeligheden som med f.eks. Bose QuietComfort 35 og Beoplay H9, der dog begge er tungere og dyrere.

Da ørekopperne sidder på ørerne i stedet for at omslutte dem, er isoleringen heller ikke helt tæt. Og når man f.eks. bevæger kæben, kan man høre lyd slippe ind.

Konklusion

AKG N60 NC Wireless er en naturlig opfølgning, der føjer trådløshed til sidste års udmærkede model. Det gør dem på ingen måde ringere. Så har du brug for fred og musik på rejsen, er de ét blandt mange glimrende bud i den stadig mere populære klasse af støjdæmpende hovedtelefoner uden kabel. Funktionsmæssigt klarer de sig fint i feltet, og prisen og størrelsen er attraktiv. Man kan få bedre lyd og bedre støjreduktion, men det koster et bundt hundredkronesedler mere.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord