TEST: Bowers & Wilkins Px7 S2

Da jeg testede Bowers & Wilkins PX7 i 2019, blev jeg blæst bagover af den store, fyldige og kraftfulde lyd. Især den store, tunge bas imponerede. Støjreduktionen var helt i orden, men opkaldskvaliteten var ikke særlig god ved lanceringen – selv om der blev rettet en del op på det ved en senere firmwareopdatering.

Efterhånden som konkurrencen er strammet til, er det nu blevet tid til en opdateret udgave i form af Px7 S2. Her har B&W fået styr på flere af forgængerens svagheder. Den nye model har bl.a. fået multipoint med tilslutning af op til to enheder på samme tid, stemmekvaliteten skulle være endnu bedre med den nyeste version, og – endnu vigtigere – støjreduktionen er blevet forbedret.

Bedre støjreduktion

Bowers & Wilkins har for at forbedre den aktive støjreduktion udviklet en helt ny digital processor (DSP) til Px7 S2. Der er i alt seks mikrofoner i høretelefonerne, hvoraf to bruges til tale, og fire til støjreduktion.

En mikrofon inde i hver kop lytter til høretelefonerne. En på ydersiden af ​​hver kop lytter til omverdenen, og summen af ​​disse tolkes af DSP’en, som producerer modfasesignalet til støjen – og annullerer det bedst muligt.

Talemikrofonerne og de ydre støjreduktionsmikrofoner er placeret anderledes end sidst for bedre at kunne opfange stemmen og fjerne omgivende støj under opkald.

Resultatet skulle være en endnu bedre hovedtelefon. Blandt andet med multipoint Bluetooth, så du kan have forbindelse til to enheder samtidig. For eksempel mobil og pc.

Støjreduktionen kan vendes, så man i stedet slipper støjen ind. Såkaldt ambient sound eller transparens. S2-versionen har også fået en separat knap til støjbehandling – vær dog opmærksom på, at støjreduktion eller ambient sound kunne kan slås til eller fra, der er ingen trin mellem nul og maksimal effekt. 

Komfort

I den nye model går kopperne mere i ét med hængslerne, som er koblet med hovedbøjlen, hvor de var længere og med en større kurve på forgængeren. Selve hovedbøjlen er også tættere på hovedets form, og den nye model passer til mindre hoveder end sin forgænger. Faktisk brugte min fire år gamle søn disse på en flyvning i sommer, og det fungerede fint. De er ganske vist større end et par børnehovedtelefoner, men ikke meget.

Puderne er af premium memoryskum, og kopperne sidder meget behageligt på ørerne. God akustisk støjdæmpning har været prioriteret, så kopperne også dæmper støj udefra ganske effektivt. Du behøver med andre ord ikke at aktivere støjreduktionen for at nyde musikken i stilhed.

Bøjlen krummes tættere langs kopperne end på forgængeren. Foto: Bowers & Wilkins

Bedre enheder

For at give bedre lyd er 40 mm højttalerenhederne ifølge Bowers & Wilkins “meget bedre” end i forgængeren. Med 20 millimeter spoler skulle de bevare bedre kontrol over dynamikken, ikke mindst i basregistret. Membranerne er nye og med lavere forvrængning. I praksis betyder det bedre lyd med højere opløsning.

Hovedtelefonerne bruger aptX Adaptive codec for den bedst mulige lyd over Bluetooth. Det er dog kun Android-brugere, som får gavn af dette – Apple-brugere må nøjes med AAC. Hvilket stadig er bedre end standard Bluetooth-codec (SBC).

Udover Bluetooth kan høretelefonerne tilsluttes med et normalt kabel, og også med USB fra PC eller Mac. Den maksimale opløsning er da 24-bit / 48 kHz.

App

Bowers & Wilkins Music-app’en kan bruges til at aktivere stemmeassistenten, og endelig kan du justere bas og diskant. Der er dog ikke tale om en multi-band equalizer, for B&W vil gerne have, at du hører den lyd, de har justeret sig frem til.

Batteritid og opladning

Batterilevetiden er opgivet til 30 timer, det samme som forgængeren. Men selve opladningen er blevet forbedret, og ladetiden er nu to timer i stedet for tre, ligesom 15 minutters hurtigopladning giver syv timers spilletid i stedet for fem.

Lyden af Bowers & Wilkins Px7 S2

Nogle få toner fra Auroras nye single A Potion For Love er alt, hvad der skal til for at forstå, at det her er hovedtelefoner, der tager lyd seriøst. Hendes stemme er fløjlsblød, mens der er god fylde nedad. Lyden fra guitaren breder sig udad, og når den forsigtige stortromme kommer ind sammen med basguitaren, er det med en lækker fylde.

Mellemtonen er rig og varm, samtidig med at de forvrængede guitarer i Rammsteins Zick Zack bider godt fra sig. Till Lindemanns stemme får den styrke og autoritet, den har brug for, det er underholdende at lytte til!

Når så Alexis Ffrenchs klaver lyder stort og frodigt på Golden, eller Dieter Ilgs kontrabas på jazzcoveret af Leonard Cohens A Thousand Kisses Deep gengives cremet, men samtidig med en sprød og lækker klirren fra den båndløse hals, kan man bare drømme sig væk.

Den dyrere Sony WH-1000XM5, der godt nok lyder bedre end sin forgænger, har også en lydbalance, der hælder mod varme, men den har ingen chance mod dette detaljeniveau. Beyerdynamic Lagoon ANC har meget af opløsningen, men slet ikke samme tyngde i basregistret. Jeg vil påstå, at Px7 S2 truer Apple AirPods Max, uden dog at sige, at de slår dem på alle punkter.

Lyden giver mig dog en fornemmelse af genkendelse, og det er ikke nødvendigvis forgængeren PX7, jeg tænker på. Snarere Sennheiser Momentum 3 Wireless. De har samme fylde i bassen og varme i mellemtonen. Og når jeg dobbelttjekker i forhold til mine egne målinger af frekvensgang, ser jeg, at de to følger hinanden meget tæt! Sennheiser-kopperne kan spille en smule højere og kraftigere, men til gengæld er Px7 S2 mere fast i bassen. Til sammenligning kan den blive lidt mudret og træg i Momentum 3. Diskanten virker også mere vægtløs gennem Px7 S2, end jeg husker fra Momentum 3. Også selv om frekvensgangen i sig selv ligner til forveksling.

Støjreduktion: God, men ikke bedst

Bowers & Wilkins har arbejdet meget med støjreduktionen og hævder at kunne måle sig med de bedste. Og det er tydeligt, at S2-versionen klarer sig bedre end forgængeren. På en støjende flyvning fungerer de fint og undertrykker støj godt nok til, at man kan nyde musikken selv ved moderat lydstyrke. Busture er heller intet problem.

Men der er et stykke vej endnu. Den førende i klassen, Sony WH-1000XM5, dæmper bedre, ligesom støjgulvet er helt væk. B&W’erne har et hørbart sus, selv om jeg ikke vil påstå, at det generer.

Jeg har endnu ikke målt støjreduktionen på 1000XM5, det gjorde jeg derimod på 1000XM4. Og Px7 S2 formår ikke at fjerne lavfrekvent støj under 100 Hz lige så godt, så der slipper mere støj ind fra en flykabine eller busmotor. Op til 20 dB mere, faktisk, så det er mere end en bagatel.

Også Bose QC45 og NCH 700 dæmper støj mere effektivt end Px7 S2. Er det vigtigt? Det afhænger af, hvor ofte du bevæger dig rundt med støj omkring dig. Px7 S2 dæmper absolut støj godt nok til at fungere fint i et åbent kontorlandskab, på en cafe – og som nævnt også på fly. De gør det bare ikke helt så som nogle af de andre.

Samtalekvalitet

B&W har som nævnt arbejdet på samtalekvaliteten med Px7 S2. Og tale fungerer fint. Min stemme går klart og ret naturligt gennem til modtageren – selv om man af og til kan høre støjreduktionen virke. Men lyden er lidt lavere end med enkelte andre høretelefoner, såsom førnævnte Sony WH-1000XM5, og Bose NCH 700 slår B&W ganske klart. Men Px7 S2 gør, hvad de skal, og lidt til.

Bowers & Wilkins Px7 S2: Konklusion

Når det gælder lydkvalitet, er der få, der kan slå Bowers & Wilkins Px7 S2. Mange konkurrenter vil misunde dem den fyldige, varme lyd kombineret med et detaljeniveau opadtil, der får musikken til at svæve. Her får du fysik og fundament, kombineret med høj troværdighed af det, du hører.

Komforten er også fremragende, det er høretelefoner, du kan have på i lang tid uden at blive træt.

Støjdæmpningen er også god, selv om der er konkurrenter, der gør bedre. Det samme gælder samtalekvalitet. Absolut god nok.

Med musikkens lydkvalitet som det vigtigste kriterium er dette blandt de allerbedste køb, du kan gøre i dag. Og når de tilmed er så meget lækrere end de fleste andre, så er der ikke så meget at rafle om: Køb!