test: Chord Electronics Hugo 2

At gode hovedtelefoner lyder endnu bedre gennem en ordentlig forstærker, er ikke noget nyt. Det bliver vigtigere, jo bedre og dyrere hovedtelefoner man har på hovedet. Derfor findes der stationære hovedtelefonforstærkere, gerne med indbygget DAC, såsom Marantz HD DAC1, Pioneer U-05 og den på alle måder ekstreme McIntosh MHA150.

Men da mange gerne vil tage deres hi-fi-hovedtelefoner med ud ad døren, findes der også bærbare alternativer som f.eks. RHA Dacamp L1 og Chord Mojo. Begge koster under 5.000 kroner og er lydmæssigt et kompromis i forhold til de stationære alternativer, til gengæld for fleksibiliteten i lommestørrelse.

Men Chord Electronics synes ikke, at en bærbar forstærker skal være et kompromis. Derfor lancerede de Hugo i 2014 – en bærbar sag af den større slags, som ikke uden videre kunne være i en lomme, men optog minimal plads i en lille taske. Dyr, men meget vellydende, højopløst og desuden med mulighed for trådløs tilslutning af lydkilden via Bluetooth.

Nu er Hugo 2 her så. Med de samme typer tilslutning, men et nyt, lidt mere kompakt og også mere kantet design.

Den er stadig for stor til at være i lommen, hvilket betyder, at mange nok primært vil bruge den som digitalkonverter og hovedtelefonforstærker i en stationær hi-fi-opsætning, men også kunne tage den med ud, når de vil. Derfor har Chord inkluderet en fjernbetjening.

Hvor knapperne på selve DAC’en har farvekoder, som angiver, hvilken indgang og filterindstilling der er i brug – hvilket er let at løbe sur i – så har fjernbetjeningen direkte knapper til de forskellige valg. Langt mere overskueligt, indtil man har lært, hvad de forskellige farver betyder.

Brugsområder

Hugo 2 kan en hel del tricks. For det første har den en USB-indgang, der tager lydsignaler op til 32 bit/768 kHz og desuden DSD-filer med 256 gange højere sampling-frekvens end cd (højopløst musik sælges bl.a. på HDtracks.com og 2L.no).

Der medfølger desuden et USB OTG-kabel, som gør, at man kan koble en Android-telefon direkte til DAC’en og forvandle mobilen til en high-end lydkilde. Jeg fik den også til at fungere direkte med min iPhone og iPad, med en adapter, så her er mulighederne mange. Batteriet skulle i øvrigt holde til syv timers kontinuerlig musik.

Men det stopper ikke her, for Hugo 2 har både koaksiale og optiske digitalindgange, og ud over såvel 3,5 mm minijack som 6,3 mm hovedtelefonstik er der også en RCA-udgang til tilslutning af stereoanlæg.

Alle udgangene har variabel volumenkontrol, så du kan drive to hovedtelefoner ud over at bruge Hugo 2 som digital forforstærker i et hi-fi-anlæg. Ved at holde en knap inde ved opstart sættes alle udgange til et fast lydniveau (3 volt) til brug gennem en ekstern forforstærker.

Der er fire forskellige filterindstillinger til at justere lyden. Jeg foretrækker at have den i neutral tilstand, som giver mere luft og bedre attack end at vælge en indstilling, der giver en lidt varmere lyd.

Lyden med hovedtelefoner

Om Hugo 2 holder, hvad Chord lover lydmæssigt? Ét ord: Ja! Den lukkede udgave af MrSpeakers Æon (test på vej) lyder mere luftigt og mere detaljeret end de fleste andre af den lukkede type. Sammen med den stationære hovedtelefonforstærker Questyle CMA400i lyder det meget fint, men noget analytisk, og det fulde potentiale i bassen kommer ikke frem.

Chord Hugo 2 er straks noget andet. For hvor jeg troede, at hovedtelefonerne ikke havde mere at give, så hamrer den hårdtslående stortromme på Nine Inch Nails’ “Into the Void” løs med en helt anden tyngde nu. Og det tilsyneladende uden at det går ud over luften og bredden i lydbilledet eller kvaliteten af vokalen.

AKG Q701 er et par åbne hovedtelefoner, der hurtigt kan lyde fladt og uengagerende. Questyle-forstærkeren driver dem bedre end MrSpeakers, men jeg foretrækker Hugo 2, der har lidt mere kraft og vitalitet fra mellemtonen og nedad.

Sammenlignet med den bærbare RHA Dacamp L1 er forskellen endnu større. Mens det er smag og behag, om man foretrækker RHA eller den mere kompakte Chord Mojo, så er Chord Hugo 2 i en liga for sig. RHA er tam i sammenligning. Selv med gain på maksimum får den ikke punch nok gennem MrSpeakers; forstærkeren går hurtigt i kompression, og det bliver kedeligt. Ved lavere lydniveauer har den godt med detaljer, men den falder igennem i forhold til Chord Hugo 2.

Lyden som hi-fi-DAC

Musikken på mit skrivebord derhjemme serveres for tiden af forstærkeren Hegel Röst og mine gamle, men trofaste Dynaudio Audience 42 højttalere. Når Hugo 2 får lov til at stå for digitalkonverteringen, er det med en øm håndtering af digitalsignalet.

Josh Grobans fortolkning af “Panis Angelicus” lyder forbavsende smukt. Vibratostemmen står superdetaljeret frem, omgivet af luft, og der er mere dybde i lydbilledet end med Questyle CMA400i. Jeg kan godt lide den måde, de mørkere klangfarver i blæserne kommer frem på, samtidig med at der aldrig mangler luft i violinerne. Questyle giver lidt mere indtryk af bredde, men Chord har engagementet.

Sammenlignet med den indbyggede konverter i Hegel Röst er der også mere liv og leben med Chord. Hemsing & Aspaas’ Northern Timbre i 24 bit/352,8 kHz lyder både dejlig luftigt og herlig aggressivt. Chord Hugo 2 er med andre ord sin vægt værd i guld, hvad enten det er som stationær DAC eller som bærbar hovedtelefonforstærker.

Konklusion

Chord Hugo 2 sætter musikken i sjette gear, træder speederen i bund og ser sig ikke tilbage. Som stationær DAC fungerer den superfint, men det er først, når man slutter hovedtelefoner til, at den virkelig får vist sig frem.

Lyden er opløst og netop varm nok til at få rødmen frem i kinderne, men uden at blive direkte frodig. Uanset musikstil får den smilet frem og blæser nyt liv i hovedtelefoner, som vi troede var tamme.

Hugo 2 er for stor til bukselommen og langtfra billig. Løsningen må være at knuse sparegrisen og så købe noget tøj med større lommer, for det her er en lyd, man vil ofre meget for!