TEST: DALI iO-8

Danske DALI er først og fremmest kendt for sine højttalere, men de laver også hovedtelefoner. Og nu er der kommet en ny premium-hovedtelefon, der skal tage konkurrencen op med de etablerede mærker.

DALI iO-8, der netop er lanceret, kan alt efter temperament opfattes som en opgraderet iO-6 eller en nedskaleret iO-12. Sandheden er lidt af begge dele, da drivere og kabinet er det samme som på iO-6, mens elektronikken, herunder den automatiske støjreduktion, er identisk med topmodellen.

Også EQ-knappen, der kan hæve bassen lidt, er nedarvet fra iO-12. Og for at man ikke skal være i tvivl om, hvad man hos DALI mener er det rigtige, annonceres de to indstillinger i ørerne med ‘hi-fi’ og ‘bass’.

DALI har også benyttet lejligheden til at opgradere finishen i forhold til iO-6, der nu udgår. På iO-8 er ørepuderne i ægte læder, ligesom der er metaldetaljer på ørekopperne i stedet for plastic. Skiftet væk fra kunstlæder er i øvrigt hverken for at prale eller for at træde veganerne over tæerne. Læder holder sig simpelthen pænere i længere tid, når det udsættes for vind og vejr og hudfedt og solcreme.

Justering af lydstyrke og valg af numre sker på højre ørekop, og Dali har heldigvis valgt at bruge rigtige, fysiske knapper i stedet for touch-forvirring. Tre runde knapper på højre ørekop vælger ANC, EQ og tænd/sluk/bluetoothparring.

Nej, du har ikke brug for en app!

Hvis du holder af at trimme frekvensgangen og graden af støjreduktion med mobil-app’en til dine hovedtelefoner, vil du blive lidt rastløs af iO-8. DALI-folkene har gjort det til deres varemærke, at der ikke følger nogen app med til deres hovedtelefoner. For hvorfor vælge nogen anden indstilling end den optimale? Og den har hovedtelefonerne selvfølgelig fra fabrikken.

At de ikke er helt immune overfor kundernes reaktioner oppe i Nørager, vidner lyden dog om. Det vender vi tilbage til.

Kan også bruges som passive hovedtelefoner

Et andet særkende, som DALI iO-8 har arvet fra storebror iO-12, er muligheden for at bruge dem som passive hovedtelefoner.

Det er ikke i sig selv et særsyn, at ANC-hovedtelefoner kan bruges med elektronikken slukket og et 3,5 mm minijack-kabel tilsluttet. Men passiv drift er almindeligvis en nødløsning, når batteriet er slut. Og i de fleste tilfælde bliver lyden en anden, når DSP’en ikke strør tryllestøv ud over lyden.

Ikke hos DALI, der har indbygget et passivt filter, der giver hovedtelefonerne samme lyd i passiv tilstand, som når elektronikken er tændt. ANC med analogt kabel får man dog kun, når elektronikken er tændt.

Bluetooth og direkte digitalt

På Bluetooth-siden understøtter DALI iO-8 aptX HD og aptX Adaptive (Apple-folkene må nøjes med AAC). Selv om aptX Lossless mangler på listen, er der stadig adgang til ret hi-fi-venlig gengivelse uden kabel.

Er det ikke tilstrækkeligt, kan DALI iO-8 bruges kablet digitalt med USB-C. Her bruges hovedtelefonernes DAC, og signalet overføres tabsfrit; opløsninger op til 96 kHz / 32-bit er understøttet.

Lyden af Dali iO-8

Lad os vende tilbage til spørgsmålet, om iO-8 er en opgraderet iO-6 eller en nedskaleret iO-12: Lydmæssigt er slægtskabet tættest på forgængeren, iO-6. Det er der ikke noget galt i, for high end-modellen iO-12 er en af de mest ufarvede og dynamiske hovedtelefoner, jeg har hørt. Mens iO-8 må nøjes med at være en virkelig god hovedtelefon.

At iO-8 er god afsløres i den måde, små detaljer i optagelsen pludselig kommer for dagen. Som instrumenterne i orkesteret på Pirate Jenny fra Marianne Faithfulls Kurt Weill-album Seven Deadly Sins.

Det samme sker i Disturbeds coverudgave af Sound of Silence, hvor David Draimans stemme står helt klart og tæt på, og hvor man hører, hvordan dubbingen har givet flere lag af toner og teksturer på sangen.

Men den totalt uanstrengte oplevelse af at kunne lytte lige ind i musikernes og producerens sjæl får man ikke. Da den største tekniske forskel på indmaden i iO-8 og iO-12 er manglen på magnetmaterialet SMC i den billigere model, er dette sandsynligvis årsagen.

Tendenserne i lydkarakter og dynamik er den samme med henholdsvis trådløs, analogt kablet og med digital USB-C-forbindelse. Men kablet lyder bedst, og USB-C især.

Mere folkelig lyd

DALI indførte EQ-knappen og dermed muligheden for ekstra bas, da de skabte iO-12. Og den funktion går igen på iO-8. Så hvis en optagelse lyder for kedeligt (eller du bare har en af de dage), kan du få din lyst styret her.

Men det er ikke sikkert, at du får brug for det, for DALI iO-8 adskiller sig lysmæssigt fra både forgængeren og high end-modellen ved simpelthen at have mere bas.

Det er et bevist designvalg hos DALI, at iO-8 har fået en mere ‘populær’ voicing med lidt mere vægt i bassen. Og et valg, der er taget på baggrund af tilbagemelding fra forhandlerne.

Det er en forholdsvis subtil justering, der på ingen måde er endt i DJ-lyd à la Beats eller det, der er værre. Men stadig så markant, at der ikke var nogen tvivl, så snart jeg fik dem på hovedet.

Den nye voicing kan give tiltrængt varme på gamle 70’er-optagelser som Doors-udgaven af Alabama Song, der er lige så knastør som Gin Tonic uden tonic. Men jeg ville nu gerne have haft muligheden for også at vælge en fladere frekvensgang på EQ-knappen.

God ANC – men brug den med måde

Støjreduktionen er magen til den på topmodellen iO-12. DALI bruger samme støjreduktionsalgoritme som Sony; det lægger de ikke skjul på. Men den er trimmet til lidt mindre effektiv støjreduktion – til gengæld for mere skånsom behandling af musikken.

I praksis er støjreduktionen fuldt tilstrækkelig til pendling og en dag på storrumskontoret. Uanset bestræbelserne på det modsatte er man ikke tvivl om, hvorvidt ANC er slået til eller fra. Lydbilledet bliver lidt mere tæt og intimt med støjreduktionen. Men det er ikke nær så forstyrrende, som den fjernede støj ville have været.

Konkurrenter

Ikke kun finishen og elektronikken, men også prisen har fået en opgradering i DALI iO-8. Vi er her oppe i et prisleje, der ligger over de fleste af de vanlige konkurrenter i premiumklassen. Apple AirPods Max er i samme prisklasse, men alene designet vil afgøre, hvilket valg køberne vil træffe. Er du forelsket i de noget dyrere Beoplay H95, får du her samme byggekvalitet og en lignende lyd til tre fjerdedele af prisen.

Konklusion

DALI iO-8 er en hovedtelefon til dem, der gerne vil have luksus i lyd og byggekvalitet, men ikke er parat til at betale det hvide ud af øjnene for superluksus på begge fronter. Den opdaterer den fem år gamle iO-6 med teknologi og finish på et niveau, hvor de fleste må være misundelige.

Støjreduktionen er blevet mere effektiv, men uden at tage så hårdt fat på signalet, at det går alt for meget ud over lyden. Det skal DALI have ros for. Og lyden er ren og dynamisk. Uden at den dog nærmer sig iO-12’s ekstremer på netop de to punkter.

DALI er lydmæssigt gået i en lidt mere populær retning end med både iO-6 og iO-12. Det vil sandsynligvis give dem en bedre chance mod konkurrenterne. Selv om jeg personligt savner muligheden for at kunne vælge den mere lineære frekvensgang på EQ’en, når nu jeg ikke kan få en app til at ordne det i selv.