*Opdatering 30.10.2019*
Da vi oprindelig testede Jaybird Vista, kunne man ikke programmere knapperne individuelt for højre og venstre høreprop – de måtte have identiske funktioner – og man kunne ikke springe til forrige nummer. Det er nu fikset i en opdatering.
Undertegnede havde heller ikke testet den personlige EQ-funktion, hvor Vista tilpasser lyden efter en hurtig høretest. Det er gjort nu, men for mit vedkommende blev lyden ikke specielt god. Alt for meget bas og alt for meget diskant.
Jeg holder fortsat på, at den EQ, jeg selv lavede, fungerer bedst; den, der kompenserer for EQ’en målt med EARS måle-riggen (se skærmbillede længere nede i artiklen). Og den Signature-lydkarakter, der ifølge flere andre anmeldelser er medrivende med passende mængder bas, har alt for meget marcipan til min smag.
Karakteren er uændret, fire stjerner.
Den originale test fortsætter:
Jaybird Vista er producentens tredje forsøg udi helt trådløse hørepropper til aktive mennesker; de to tidligere var Run og Run XT.
Hvor man på de tidligere modeller kunne udskifte både silikonedutter og vinger for optimal pasform, sidder dutterne fast på vingerne på Vista. Dermed kan man i praksis vælge imellem tre pasformer: Mellemstore dutter uden vinger, mellemstore dutter med mellemstore vinger og store dutter med store vinger.
Mine ører burde nok have haft mellemstore dutter med store vinger, men den største pasform sad stadig godt og gik ikke løs under brug.
Kan tilpasses
Den store fordel ved Vista – ud over at de er IPX7-certificerede, altså vandtætte ned til 1 meter – er, at de kan tilpasses med app’en. På hver prop sidder der en knap, og med ét tryk kan du besvare og afslutte opkald samt starte og pause musikken. To tryk hopper til næste sang eller afviser et indgående opkald, mens et langt tryk slukker propperne.
Hvis du er utilfreds med funktionerne, kan du gå ind i app’en og f.eks. aktivere stemmekommandoer med Siri eller Assistant. Men af en eller anden grund kan man ikke få knapperne til at hoppe tilbage til forrige sang. GRRR!
Bluetooth-tilslutning sker helt enkelt ved at holde knappen inde på lade-etuiet med propperne indeni. Efter parring er det bare at sætte dem i ørerne.
50 meter
Jaybird har opgivet rækkevidden til 10 meter, men udenfor i fri luft målte jeg godt 50 meter, før lyden faldt ud. Det er rigtig godt, men typisk for den nyeste Bluetooth-version 5.0, som bruges her.
Middelmådig lyd
Lige ud af æsken har lyden en mørk klangbalance. Der er en pukkel i bassen og desuden en meget mellemtonefokuseret gengivelse. Der er ikke mange detaljer eller meget luft i toppen, hvilket gør, at akustisk musik ikke er den foretrukne føde. Kacey Musgraves’ stemme er for skarp på country-balladen “Slow Burn”, og den akustiske guitar klinger temmelig hårdt.
Til træning vil de fleste nok alligevel høre musik med tydelige elektroniske rytmer, og til det formål fungerer Vista ganske godt. Rytmerne på Sam Feldts “Post Malone” kommer godt frem med hurtigt leverede slag, der gør det let at holde takten, når man er ude og løbe.
EQ-indstillinger
Det skal siges, at moderne elektroniske hits har en meget flad lyd, og så kan det være fristende at vælge lydindstillingen Signature, som har endnu mere fyldig bas og også skruer diskanten lidt op. Men på det meste anden musik giver denne EQ-indstilling for meget og for slap bas.
Jeg foretrak i stedet at lave min egen, hvor jeg skruede lidt ned i mellemtonen (ca. 1,2 kHz) ud over en hel del omkring 9 kHz. Så skruede jeg hele diskantområdet op igen, hvilket gjorde lyden mere luftig og samtidig mindre skarp. Bassen lod jeg være, da den for det meste er mere end nok. Pludselig kunne jeg høre musik i længere tid, uden at det blev hårdt og trættende.
Bemærk, at det er svært at indstille den nøjagtige frekvens på mobilskærmen. Aksen går helt fra 20 Hz til 20 kHz, men kun 20, 110 og 630 Hz samt 3,5 og 20 kHz er markeret. Alle værdier herimellem bliver omtrentlige.
Livløst
Selv med EQ-indstillingerne, som jeg vil have dem, er lyden lidt flad og uengagerende, og der mangler opløsning og dynamik.
Efter at have læst lidt i specifikationerne viser det sig, at hørepropperne hverken understøtter aptX eller AAC, som begge ville have hjulpet på lydkvaliteten. I stedet bruger de Sub Band Codec, som er den dårligste lyd-codec til at overføre lyd via Bluetooth. Og jeg må sige, at jeg har svært ved at forstå dette valg på et par hørepropper til næsten 1.500 kroner.
Kygo E7/900 kan du nu få til ca. den halve pris, og de giver bedre lyd med AAC-codec og har samme trådløse rækkevidde og IPX7-certificering som Jaybird Vista. Den eneste ulempe ved Kygo i forhold til Jaybird er batterilevetiden, der er begrænset til tre timer (ni ekstra fra etuiet).
Hvis du leder efter helt trådløse hørepropper til virkelig at nyde musik og ikke er afhængig af træningsfunktionen, så er Sennheiser Momentum True Wireless f.eks. i en helt anden liga.
Konklusion
Jaybird Vista er et par meget pålidelige helt trådløse hørepropper til træning. Først og fremmest sidder de godt, batterilevetiden er rigtig god, og de kan tåle alt, hvad du kan smider efter dem af vand og sved. Den trådløse forbindelse er meget stabil, og udendørs kan du bevæge dig langt væk fra mobilen og stadig høre musikken.
Svagheden ved Vista er lydkvaliteten. Selv med deres heftige bas og seje rytmer lider hørepropperne af, at der mangler luft og åbenhed, og det lyder indimellem skarpt. Det kan til dels fikses i app’en, men at lyden er ret grovkornet, er det sværere at gøre noget ved. Det duer til træning, men der findes andre træningshørepropper, der lyder mindst lige så godt til en lavere pris. Hvis du også vil høre musik i andre miljøer, havde vi nok valgt noget andet.
