TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Test: Master & Dynamic MW07

Luksus uden ledning

Master & Dynamic henvender sig til de kompromisløse med MW07, der har drivere af beryllium.

Af / 10/12/2018 - 10:18
Master & Dynamic MW07

Lyd & Billede mener

  • Rigtig mange detaljer i overtoneområdet og en varm og fyldig bas giver meget musikglæde. Høj luksusfaktor!
  • Popmusik lyder ofte lidt hårdt i toppen, og vi savner et mere fremtrædende mellemtoneområde. Batterilevetiden er kun okay.

Mens markedet flyder over med gennemsnitlige hovedtelefoner, satser Master & Dynamic i den mere luksuriøse del af markedet. F.eks. med MW60, en over-ear-model med drivere (“højttaler-enheder”) i eksklusivt beryllium. Beryllium er kendt for sin stivhed og hurtighed – gode kvaliteter at have i højttalermembraner.

Beryllium er der også i de nye, helt trådløse hørepropper MW07. Det øger prisen en del, men så får du også et luksuriøst lommeetui i metal, der har strøm til tre opladninger af hørepropperne. Det kan være nyttigt, for MW07 klarer kun tre en halv times musik.

Pasform

Der medfølger øredutter i fem størrelser. Alle er af silikone, og vi savner et udvalg i memory-skum. Der er to par “vinger” for bedre pasform; de har mange tætsiddende finner, der nærmest minder om øjenvipper. Det fungerer godt, og propperne sidder som støbt i undertegnedes ører.

Master Dynamic MW07 SPREAD 46571
(Foto: Master & Dynamic)

Automatisk tilslutning

Når hørepropperne tages ud af etuiet første gang, går de automatisk i tilkoblings-mode. De er forbundet indbyrdes med induktion (NFMI) i stedet for Bluetooth, hvilket har den fordel, at de ikke er sårbare over for interferens fra andre trådløse enheder.

Detaljeret lyd

Lydmæssigt brillerer MW07 med en superdetaljeret diskant. Overtonerne fra guitar, klaver og strygere er der ikke meget at udsætte på, med flere lag opad i toppen, end vi er vant til fra Bluetooth-hørepropper.

Annonce

Der er dog lige lovlig meget energi i midten af diskantområdet, så s-lyde let bliver meget skarpe. Det lyder, som om man har forstærket området 6-10 kHz for at fremhæve detaljer. Problemet er bare, at det samme er gjort på rigtig mange popproduktioner. Typisk hitlistepop lyder derfor temmelig skarpt på MW07. Til sammenligning har Kygo E7/900 en rundere, mere behagelig lyd til den halve pris. Men uden M&D’s detaljerigdom.

Bassen på M&D er varm og fyldig, med heftig elbas, samtidig med at en stortromme slår godt fra sig. Sammen med en sprælsk lilletromme er der meget at nyde her. Mellemtoneområdet er dog noget tilbageholdende, så sangstemmer ikke kommer langt nok ud. De opleves ikke så magisk, som vi kunne ønske.

Konklusion

De helt trådløse hørepropper Master & Dynamic MW07 sidder rigtig godt i ørerne og har et luksuriøst præg.

Med beryllium-drivere har de rigeligt med detaljer i overtonerne, hvilket især kommer godt frem på velproduceret akustisk musik. Men det kan blive lidt skarpt i toppen, når der smides hitlistepop på, på grund af en forstærkning netop dér, hvor s-lyde har mest energi. Ellers er der fin bas, som bygger godt op i bunden.

Der er mange kvaliteter i Master & Dynamic MW07; vi er bare ikke helt enige i lydsignaturen. Batterilevetiden kunne også være bedre.

Karakter
Master & Dynamic MW07
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord