Egentlig har der aldrig været noget galt med Sennheiser HD660S. Da vi testede hovedtelefonerne for tre år siden, ønskede vi os lidt mere dyb bas og punch. Derudover var vi glade for et usædvanligt silkeblødt og detaljeret lydbillede. Den varme klangbalance falder måske ikke i alles smag, men det blev aldrig trættende at lytte til musik med et par HD660S2.
Men alt kan forbedres, og det mener Sennheiser også. De spurgte simpelthen kunderne, om de var tilfredse med deres HD660S, og hvis ikke, hvad de i givet fald kunne tænke sig at få forbedret.
Resultatet er HD660S2, en opdateret, men ikke redesignet udgave. Med nogle subtile ændringer, der i vores ører har resulteret i en – subjektivt – bedre lyd.
Hovedtelefonerne er stadig åbne, men slutter godt om ørerne med to aftagelige og vaskbare ovale ørepuder, betrukket med mikrofiber.
Pasformen er den samme som før, men vi oplevede, at de nye hovedtelefoner sidder lidt fastere/hårdere, og nogle vil måske finde pasformen lidt for stram.
Sennheiser HD660S2
De store ændringer er foretaget på indersiden af HD660S2. Ifølge Jermo Koehnke, Sennheisers produktchef for audiofile produkter, har de ændret driverne i hovedtelefonerne for at opnå en bedre dynamik over et udvidet frekvensområde nedover i bassen.
Frekvensområdet er udvidet fra 10 til 8 Hz i bassen, og hovedtelefonerne skal være endnu mere følsomme i basregionen. Helt op til 500 Hz. Sennheiser har også løftet frekvensresponsen i diskanten for at opnå et mere lineært frekvensområde.
Følsomheden er opgivet til 104 dB, det samme som for HD660S.
Modstanden i hovedtelefonene er øget fra 150 til 300 Ohm, og det betyder, at du har brug for en hovedtelefonforstærker. Eller som minimum en virkelig god hovedtelefonudgang på forstærkeren.
HD660S2 leveres med et kortere aftageligt kabel på 1,8 meter med 6,3 mm jackstik, og et balanceret 4,4 mm jackstik på et 1,8 meter langt balanceret kabel. Der medfølger også en 6,3 til 3,5 mm adapter, og en lille pose til at opbevare hovedtelefonerne i.
Hørbart bedre lyd
Har du forkastet et par HD660S, fordi du fandt lyden for varm og fyldig, eller har du overvejet de dyrere HD800S, men droppet dem på grund af prisen? Så bør du helt sikkert give HD660S2 en chance.
Man behøver heller ikke en dyr hovedtelefonforstærker, som vi først troede, men det hjælper selvfølgelig. Med HD660S2 koblet direkte til en Yamaha R-N2000A er det ret tydeligt, at den opdaterede version leverer et mere åbent lydbillede med en strammere og bedre defineret bas end HD660S.
Sidstnævnte kan lyde lidt for markant i toppen af diskanten, med fremhævede sibilanter og en lidt skarpere gengivelse af f.eks. bækkener. På S2 er diskanten bedre opløst, mere raffineret og mere lineær. Du kan spille højt, uden at det stikker lidt i ørerne med S2, og lyden gengives desuden med større klarhed.
Koncertoptagelsen Up For It med Keith Jarrett Trio lyder varm og tæt med HD660S, men lydbilledet åbner sig, og flere detaljer flyder ind i ørerne med HD660S2. Kontrabassen er altid varm og fyldig med HD660S, men bliver strammere og bedre defineret med S2. Som også går lidt dybere og bringer mere af den laveste oktav frem, både fra kontrabassen, slagtøjet og klaveret.
Forskellen bliver endnu større, når jeg sætter hovedtelefonerne til Naims unikke og ekstremt velklingende Atom Headphone Edition. En hovedtelefonforstærker, der er mange gange dyrere end et par HD660S2’ere.
Den er i højere grad egnet til at drive et par 300 Ohm hovedtelefoner end Yamaha-receiveren, og det kan mærkes. Lydbilledet åbner sig yderligere, fokus strammes til, og basgengivelsen bliver så fysisk, at det vibrerer i hovedtelefonerne.
En hurtig sammenligning med de åbne Audeze MM-500 fra high-end-klassen viser, at HD660S2 har mere til fælles med MM-500 end med HD660S.
Sennheiser HD660S2 brillerer med Al Jarreaus Cold Duck, som har en ret markant diskantgengivelse og en energisk bas. Det kan nemt blive for meget af det gode, men HD660S2 formår i fin stil både at spille højt med autoritet og skille skidt fra kanel. Den lidt aggressive optagelse lyder perfekt kontrolleret og afbalanceret. Guitarsoloen er veldefineret, saxofonlyden er både skarp og blød på samme tid, og man kan nemt følge med i basguitarens løb gennem hele nummeret.
På mange måder minder HD660S2 mere om HD800S, men de opfattes ikke som lige så slanke. Klangbalancen er fyldigere, uden at det går ud over åbenheden på HD660S2’erne. Den nærmeste konkurrent er måske de planmagnetiske Hifiman Sundara, eftersom HD660S2 lægger sig tæt op af Sundaras balancerede og åbne lydbillede.
Konklusion
Sennheiser HD660S2 er en meget vellykket opdatering af en af vores yndlingshovedtelefoner. De leverer et mere åbent og gennemsigtigt lydbillede end forgængeren uden at ændre lydsignaturen radikalt. Man får stadig et behageligt og balanceret lydbillede med silkeblød klang og klædelig varme, men her er alt strammere, bedre defineret og mere luftigt. Basgengivelsen er mere dynamisk og går dybere, mellemtonerne er mere åbne og gennemsigtige, og diskanten er mere finmasket og raffineret. Der er med andre ord intet væsentligt at sætte fingeren på – Sennheiser HD660S2 er en fuldtræffer i sin klasse.
