TEST: T+A HA 200

Der er noget særligt ved tysk ingeniørkunst, og få andre mestrer det som T+A. Jeg tror aldrig, jeg har set andet end perfektion ned til mindste samling eller knap fra den kant, og af samme grund finder man ikke en forstærker til under 30.000 kroner (effektforstærkeren A 200) her, og de fleste koster sekscifrede beløb.

Hovedtelefoner slog T+A dog først ind på i 2020. Her lancerede de de planmagnetiske Solitaire P, og den hovedtelefonforstærker, vi ser på her, nemlig HA 200.

Hvorfor en hovedtelefonforstærker?

De, der er velbevandrede udi hovedtelefoner ved, at ørekopperne alene ikke er nok. De skal også drives. Og man kan selvfølgelig komme langt med hovedtelefonudgangen på sin forstærker, især hvis man har letdrevne hovedtelefoner. Men denne udgang er sandsynligvis koblet til en billig OP-forstærker, som ikke ligefrem lyder fantastisk, og den er heller ikke kraftig nok til at drive tungtdrevne hørebøffer med overbevisning.

Nogle forstærkerproducenter bruger et særligt kredsløb med separate komponenter til hovedtelefonudgangen, og det fungerer meget bedre. Men hvis man har særlig tungtdrevne hovedtelefoner, eller man vil bruge et “balanceret” kabel, så kommer man ikke uden om en separat hovedtelefonforstærker.

High-end kræver high-end

High-end hovedtelefoner er i en liga for sig, og de kræver en ægte high-end hovedtelefonforstærker for at lyde bedst muligt. Det er i denne klasse, man finder T+A HA 200. Med en prisseddel på næsten 50.000 kroner tror jeg faktisk, det er den dyreste hovedtelefonforstærker, jeg nogensinde har testet! Dyrere end både McIntosh MHA150 og Audio-Technica AT-HA5050H.

HA 200 opererer i klasse A og trækker derfor en del strøm, selv når den ikke spiller musik. Den er lavet til at drive stort set alle hovedtelefoner på markedet, og man kan gå ind i menuen og justere impedansen, så den passer til ens hovedtelefoner. Det sikrer, at hovedtelefonerne får den frekvensrespons og kontrol, de skal have, men man kan selvfølgelig også eksperimentere efter sine egne præferencer.

Der er også seks forskellige digitale filterindstillinger og desuden justering af bas og diskant samt en loudness-funktion. Så der er mange muligheder.

Yderst gennemtænkt

For prisen på en okay brugt bil får man tre separate hovedtelefonudgange til forskellige stik: 6,3 mm ubalanceret, 4,4 mm balanceret Pentaconn og 4-pin balanceret XLR. De er dog alle koblet til samme kredsløb, så man skal aktivere den udgang, man vil bruge, med en knap ved siden af. Man kan med andre ord ikke drive to par hovedtelefoner samtidig, men må skifte imellem dem.

En crosstalk-funktion giver en smule overhøring mellem venstre og højre kanal, som i højere grad skal give følelsen af at have et par højttalere foran sig i stedet for den totale kanalseparation, som man får fra et par hovedtelefoner.

Hvis man hellere vil gå den anden vej, vil et balanceret kabel give separat jord til begge ører, så lyd ikke kan smitte mellem højre og venstre. Altså absolut ingen overhøring.

Separat digital og analog del

Forstærkeren har indbygget DAC, og T+A har adskilt de to dele fuldstændig med hver sin ringkernetransformator. Rimelig heftigt.

På bagsiden finder man alle de digitalindgange, man kan drømme om: Både optiske og koaksiale, BNC, AES/EBU (XLR) og USB-DAC-indgang, og for et lille pristillæg kan man få to HDMI-indgange og en udgang med lydreturkanal (ARC) oveni. Læg hertil både balanceret og ubalanceret analog indgang, og der er virkelig ikke noget, man ikke kan tilslutte!

Højopløst lyd

HA 200 understøtter lydsignaler op til 24 bit/192 kHz på alle digitalindgange, men USB-indgangen dekoder lyd op til 32 bit/768 kHz. Er man interesseret i det sære DSD-format, kan T+A forsikre om, at PCM og DSD har hver sin separate dekoderarkitektur for at sikre optimal konvertering, uanset hvilken slags signal man fodrer den med.

Forstærkeren konverterer DSD-filer helt op til DSD1024 – altså 45,2 MHz! Det er så kun fra Windows-PC’er og ikke Mac’er, som maksimalt understøtter DSD256. Den eneste måde at sende DSD ud af en Mac på er nemlig transkodet til en PCM-stream (kendt som DSD over PCM eller DoP), og dér er loftet DSD256 eller 11,2 MHz.

Mangler forforstærkerudgang

Man må desværre kigge langt efter udgange. Mange hovedtelefonforstærkere har en forforstærkerudgang, fordi kredsløbene allerede er der og bare venter på et udløb på bagsiden. Det mangler af en eller anden grund på HA 200.

Det er endnu mere mærkeligt, når man ser, at der faktisk medfølger en fjernbetjening. Det er vældig praktisk, hvis man sidder i stolen og skal styre et lydanlæg fra nogle meters afstand. Men med hovedtelefoner er der stor sandsynlighed for, at man alligevel sidder i nærheden af forstærkeren, og fjernbetjeningen er overflødig.

Cremelyd

HA 200 er ikke særlig stor af udseende og vejer heller ikke meget, men det er alligevel tydeligt, at det her er noget, der koster. For også her er der perfektion ned til mindste detalje. Hvor det moderne går hånd i hånd med retro-design med analoge VU-målere. Lækkert.

Jeg fik tilsendt HA 200 sammen med begge deres hovedtelefoner, Solitaire P-SE og Solitaire P. Det var derfor naturligt at starte lytningen med at skifte mellem de to modeller.

Det, der slog mig, var hvor forskelligt de to Solitaire-modeller lyder. Hvor den dyreste, P, har en fantastisk dyb og varm klang, og præsenterer instrumenterne i et næsten uendelig stort lydbillede, er P-SE mere distinkte og energiske. Mere analytiske, men stadig varmere i lyden end både HiFiMAN HE-1000se og de dynamiske Sennheiser HD 800 S. HA 200 lader hovedtelefonerne stå for lydsignaturen; den leverer bare varen. Og sikke den leverer!

Vanvittig dynamik

Den dundrende basgengivelse fra Audeze LCD-X (2021) er der fuld kontrol over, samtidig med at stilheden mellem anslagene er til at tage og føle på. Støjgulvet er forsvindende lavt, og musikken står ud fra en kulsort baggrund.

Man kan sammenligne det med stjernehimlen, hvor mindre lysforurening omkring iagttageren – og dermed en sortere himmel – gør, at flere stjerner kommer til syne. Selv om de egentlig ikke skinner kraftigere.

Derfor er evnen til at være stille faktisk endnu vigtigere end evnen til at spille kraftigt, når man skal gengive dynamik. Og HA 200 er stille som graven.

Filterindstillinger

Som sagt kan man vælge imellem seks forskellige filterindstillinger: Et kort og et langt FIR-filter, to forskellige Bézier-filtre og til sidst to forskellige filtre uden oversampling (NOS).

I mine ører er begge FIR-filtre lidt for skarpe og fjerner noget af flowet i musikken. Jeg kan bedre lide NOS-filtrene med analog filtrering, da de lyder blødere. Men til det meste musik kan jeg bedst lide Bézier 2. Her får man snert og timing i musikken, samtidig med at det lyder varmere og mere “musikalsk” end med FIR-filtrene. Men det er bare at prøve sig frem; der er ikke noget rigtigt og forkert her.

Trykker som bare pokker

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt forstærkeren kan klare heftigere lydtryk med dynamikken i behold, så inviterer jeg dig til at prøve Sony MDR-Z1R med Rammstein, f.eks. deres nye nummer “Zick Zack”. Som så meget andet rock er det lidt for komprimeret til min smag, men man kan ikke nægte, at det lyder benhårdt. Og med HA 200 kan man skrue så meget op, man vil, uden at det bliver skarpt og forvrænget. Det kan man ikke med en svag forstærker.

Det er ikke kraft, der mangler, medmindre man har nogle super tungtdrevne HiFiMAN HE6 eller sådan noget. Men magien opstår først og fremmest, når man sidder og lytter – ikke headbanger. Selv om det også kan være sjovt.

Klassiske mesterværker

I klassisk musik kommer kvaliteterne frem i spandevis. Hvad enten det er de tordnende pauker og mægtige blæsere i Holsts Planeterne eller det mere fint spillende koncertflygel på Beethovens klaverkoncert nr. 4, der er på menuen, fremstår lydbilledet så stort og majestætisk, med fuld kontrol over såvel pauser som transienter og udblæsninger, at jeg overhovedet ikke har lyst til at holde op med at spille musik.

Det er det, high-end handler om.

Konklusion

“Sørg for at gøre det rigtigt første gang,” lader til at være tyske T+A’s mantra. For selv om producenten har fandtes lige så længe som undertegnede, dvs. 44 år, så var det først i 2020, at deres første hovedtelefonforstærker så dagens lys. Nemlig HA 200. Og her har de virkelig gjort det rigtigt første gang.

Lyden er i den grad dynamisk og med et så lavt støjgulv, at selv de mest subtile mikrodetaljer høres og opleves på kroppen. Lydbilledet ånder, instrumenter og stemmer kommer til live, og man bliver i den grad revet med, så man slet ikke har lyst til at tage hovedtelefonerne af.

Sådan skal det også være i high-end-klassen. Man forventer at få det ekstra, man betaler for, og det gør man i den grad med T+A HA 200. Man får alle de digitale indgange, man ønsker, og også analoge indgange. Det eneste, vi savner, er analoge udgange til brug som forforstærker.