TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Sony Xperia Z3+

Speedet op og justeret lidt

Trods de seneste teknologiske finesser er Z3+ dybest set den samme telefon som Z3.

Af / 29/05/2015 - 13:43
Sony Xperia Z3+

Home mener

  • Vandtæt og støvtæt, og nu uden irriterende luger. Rigtig god præstation. Fremragende kamera med visse forbedringer.
  • Ingen revolutionerende nyheder. Skærmen halter bagefter konkurrenterne. Mange unødvendige apps.

I april hørte vi om en ny Xperia Z4 i Japan, men det var uklart, om den overhovedet ville komme til vores breddegrader. Uden varsel dukkede Xperia Z3+ så pludselig op her og viste sig at være samme telefon. Men pas på navneforvirring, for Sonys nye tablet hedder faktisk Z4!

Ærlig talt er Z3+ også et bedre navn, da det drejer sig om en modernisering snarere end en helt ny mobiltelefon. Omtrent ligesom Apple gør med deres S-modeller hvert andet år.

21_Xperia_Z3_-_Blue_Group-webb

 

Udseende og konstruktion

Ved første øjekast ser den ud ligesom forgængeren. De få gram lettere og den halve millimeter tyndere, som den er blevet, mærkes nærmest ikke i praksis.

Annonce

Hvad der derimod kan mærkes, er at der er blevet betydelig færre luger omkring rammen. Ladestikket er flyttet ned i bunden og er nu vandtæt selv uden dæksel. SIM- og hukommelseskort deles om samme slæde, så lugen er blevet mindre. Og ladepladen på siden er der ikke længere behov for.

10_Xperia_Z3_-_Copper_Waterproof-webb

 

Skærm

Ligesom forgængeren har Z3+ en 5,2 tommers skærm, hvilket er en ganske passende størrelse. Sony er heller ikke hoppet på konkurrenternes pixelkapløb, men bevarer almindelig Full HD-opløsning. Derimod er kontrast og lysstyrke øget, hvilket gør det lettere at anvende mobilen i sollys.

Sonys teknologi gør også, at farvegengivelsen er god, og der er mulighed for egne justeringer. Det føles dog, som om konkurrenternes seneste skærme er en tand bedre.

12_Xperia_Z3_-_Copper_Camera-webb-460x460

 

Kamera

Selfie-kameraet er blevet opgraderet til 5 megapixel og har fået vidvinkel, så man kan få flere venner med på billedet. Desuden har Sony forbedret autofunktionen, så man ofte får bedre billeder uden at skulle skrue på indstillingerne. Man kan nemlig også sætte den på manuel og justere eksponeringskompensation og hvidbalance. Og så er der kommet et motivprogram til at tage lækre madbilleder, som sikkert vil blive populært på Facebook.

2015-05-28-06.06.55

Hovedkameraet er der ikke sket så meget med, da Sony allerede har en usædvanlig stor kamerasensor for en mobil.

Normalt tages der billeder på 8 megapixel, og de ekstra sensorpunkter bruges til at nedbringe støjniveauet. Det fungerer aldeles fremragende, og vores testbilleder i svagt lys blev usædvanlig vellykkede med bevarede detaljer og minimal støj. I godt lys får man normalt fine billeder, og med lidt tålmodighed kan man faktisk tage fantastiske billeder.

xperia-z3-sushi-light

xperia-z3-sushi-dark-460x431

 

Lyd

Ved første øjekast ser det ud, som om de fremadrettede højttalere er forsvundet. Det er de ikke, de er bare blevet tyndere og gemmer sig helt ude i kanterne ligesom på Xperia Z2. Indvendig er Sonys LDAC-codec kommet til, som skulle give endnu bedre lyd end aptX, hvis de trådløse hovedtelefoner understøtter det.

Ligesom før er der understøttelse af højopløst lyd og en række lydforbedrende teknologier, som betyder, at Z3+ hæver sig over mængden.

sony-ldac-420-90

 

I brug

Brugerfladen virker ren, og mange steder har man bevidst bibeholdt Lollipops effektive design.

Eftersom Sony har et rigt udbud af film, musik og spil under deres paraply, findes der selvfølgelig apps til at købe og forbruge dette indhold. Og til at koble sig til hjemmebio-apparater fra Sony plus at bruge telefonen sammen med sin PlayStation 4. Men hvis man ikke er interesseret i alt dette, virker mobilen overlæsset med apps, som man gerne vil af med.

2015-05-28-06.08.11

 

Ydelse

I betragtning af at der nu sidder en ottekernet 64 bit Snapdragon 810 processor under kølerhjelmen, forventede vi tal a la LG G Flex 2 og HTC One M9. Men med en Geekbench-score på 1.217 (single-core) og 3.975 (single-core) er Z3+ faktisk marginalt hurtigere. Et resultat i Browsermark på 1.911 er også rigtig godt, ligesom den har fremragende grafikydelse.

Batteriet siges stadig at kunne række til to dage, og i løbet af den tid vi brugte telefonen, har vi ikke oplevet andet.

Geekbench
single
Geekbench
multi
Browser-
mark
Xperia Z3+ 1217 3975 1911
LG G Flex 2 1145 3677 1625
HTC One M9 1095 3853 1567
Galaxy S6 1410 4652 2651
Xperia Z3 978 2586 1503

 

Konklusion

Selv om det er samme telefon som den japanske Z4, så er Z3+ faktisk et bedre navn. For der er tale om en moderniseret Z3 snarere end en helt ny model. Indeni har den selvfølgelig fået den nyeste teknologi, så den er forrygende hurtig. Men skærmen er kun marginalt bedre, og kameraet er grundlæggende det samme.

Det skal understreges, at den er bedre end Z3, som vi udnævnte til sidste års bedste smartphone. Men prisen er også steget, og vi kunne godt have ønsket os nogle flere nyheder.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke