Fordi der i fremtiden kan komme nye lyd- og billedformater samt transmissionsstandarder, kan man opgradere NAD’s receivere med nye moduler. Et nyt HDMI-kort kan nemt erstatte det gamle på bagsiden, hvis det skulle blive nødvendigt senere. T757v2 adskiller sig kun fra forgængeren ved nyt HDMI-kort, som nu har 3D-understøttelse og lyd-returkanal. Hvis 4K Ultra HD-formatet bliver populært i fremtiden, vil der også kunne komme en opgradering til det, men p.t. understøtter NAD ikke 4K.

Receiveren har ikke netværkstilslutning, men det er muligt at skifte til et HDMI-modul med Ethernet-stik. Det vil dog kun betyde, at receiveren kan fjernstyres fra iPhone, og vil ikke give nogen streaming-muligheder. Det her er en ren hjemmebio-maskine!

Der er få funktioner. En undermenu for DSP-indstillinger afslører kun én funktion, nemlig læbe-sync i millisekunder. Der er simpelthen ingen lydindstillinger at vælge imellem. Personligt synes jeg faktisk, det er helt rart.

Den minimalistiske skærmmenu med hvid tekst på grå baggrund kunne også have være rar. Hvis bare jeg ikke hele tiden røg ud af menuen, fordi jeg ikke lige kan finde ud af at bruge højre piletast til bekræftelse i stedet for Enter. Den lille detalje får mig til at kåre T757v2 til testens mindst brugervenlige receiver!

Højttalerkalibrering sker med Audysseys mest simple variant. Ved hjælp af en målemikrofon indstilles afstand til hver højttaler, delefrekvens og lydniveau. Ingen rumkorrektion med EQ her.

Lydkvalitet
Hvis jeg blev irriteret over brugerfladen, glemmer jeg det helt, når filmen starter. Ingen af ​​de andre receivere i testen lyder lige så ubesværet under pres. Her er masser af kraft og masser af punch! Scenen, hvor Tony Starks hjem bliver angrebet af helikoptere, rykker mere end med nogen af ​​de andre receivere, og der er mindre forvrængning, når glas bliver knust, og stumperne flyver. Det er virkelig engagerende!

Dialogerne er store og massive, lydbilledet breder sig sømløst i rummet, og samlet set er lyden i en anden klasse end de andre. I hvert fald når vi taler lydtryk og engagement. NAD har ikke den mest nuancerede tonegengivelse; det lyder lidt, som om alle skuespillerne er på anabolske steroider. Men det er fedt at lytte til!

Musik lyder også godt; især dynamikken og roen kan de andre misunde NAD. Når en stortromme slår, så slår den hårdt. Der er meget gods i dybbassen, som lyder jernhårdt. Men den øvre mellemtone bliver lidt tilbagelænet, så lyse klavertangenter ikke få den samme snert som med Pioneer og Onkyo. Sangstemmer står heller ikke så meget ud fra lydbilledet.

Konklusion
NAD T757v2 slår fra sig fra første sekund. Her er der muskler nok til at brage løs i hjemmebiografen, så man presses tilbage i sofaen, uden at receiveren stresses, når det bliver rigtig højt.

Hvis du ikke er ude efter en receiver, der kan streame musik, men kun leder efter en forstærker til at håndtere filmsamlingen, så kan denne receiver være noget for dig. Her er masser af kræfter og en kanalseparation, der er god nok til at tegne et sømløst lydbillede, som breder sig rundt om dig. Musik lyder også sejt. Der mangler lidt finesse i overtonerne, men det betyder ikke rigtig noget.

Et irritationsmoment er dog brugervenligheden – eller manglen på samme. Selv om en receiver er minimalistisk, burde den også kunne være intuitiv.

Også i denne test: