Test: RME ADI-2 DAC

Man putter stadig mere information ind i det digitale musiksignal. Hvor man tidligere havde CD som referenceopløsning (16 bit/44,1 kHz), lader det nu til, at der nærmest ikke er nogen ende på, hvor høj opløsning man kan få. 96 og 192 kHz er de mest almindelige højopløste formater, men tallene stiger stadig.

Efterhånden som vi har fået båndbredde nok, er studierne begyndt at udsende musik i opløsninger, der egentlig kun var beregnet til at arbejde i for ikke at miste information, før man konverterede ned til mere forbrugervenlige lydformater. Det er ikke længere nødvendigt, og vi kan nu afspille musikken i samme opløsning, som den blev optaget og mikset i.

768 kHz

De nyeste kvalitets-DAC’er på markedet understøtter hele 768 kHz opløsning med en strenglængde på 32 bit. Ikke at det er lykkedes os at finde indspilninger i denne opløsning (det højeste, vi kender til, er 352,8 kHz).

RME ADI-2 DAC understøtter denne superopløsning, og selv om den ikke koster mere end 7.400 kroner, er det den højeste opløsning, man kan finde på markedet i dag. Uanset hvor mange penge man er villig til at smide. Desuden understøttes det übersære DSD-format helt op til 11,2 MHz. Det er meget, hvis du skulle være i tvivl. Om du får brug for det, er et andet spørgsmål.

Test af PS Audio Stellar Gain Cell DAC – DAC med mange tricks

Indvendig sidder et par AKM AK4490 brokoblet i mono. Det er for at få tre decibel højere signal/støj-forhold (123 dB), end hvis man kun brugte én chip i stereo.

Fleksibel indmad

RME er en tysk producent, først og fremmest af højkvalitets studieudstyr. Det betyder, at de tænker lidt anderledes end de fleste hi-fi-producenter. Både med hensyn til opbygning og funktionalitet.

ADI-2 DAC er tysk præcision hele vejen igennem, og desuden har de begået en lille genistreg her. De fleste digitale hi-fi-produkter anvender integrerede kredsløb (IC’er), hvor man har loddet komponenter sammen, der hver for sig kun kan én ting. Det er sådan set udmærket og fungerer fint, men man er låst til dette kredsløb, hvis man ikke fysisk går ind og skifter komponenter ud.

FPGA

I hjertet af RME ADI-2 DAC sidder der i stedet en såkaldt FPGA (Field Programmable Gate Array). Kort sagt et programmérbart kredsløb med meget mere processorkraft end almindelige IC’er. Det er ikke så almindeligt for traditionelle hi-fi komponenter som DAC’er.

I udgangspunktet begyndte RME på dette for at omgå nogle problemer med FireWire-protokollen (det var før USB blev standard for digital lydoverførsel fra computere). Men FPGA giver også flere fordele. På lydkortene kan man tilføje TotalMix, hvilket gør alle indgange konfigurérbare til ethvert output. Alt gøres internt i lydkortet, i FPGA’en.

I en DAC som ADI-2 behøver man ganske vist ikke dette, men det giver andre muligheder. Kommer der f.eks. et nyt branche-hypet format, behøver RME ikke at udskifte komponenter indeni og lancere produktet igen i en Mk2-version. Man behøver bare at lave ny firmware, som brugeren kan downloade, hvorpå FPGA’en omprogrammeres.

Hvis RME f.eks. en dag vil implementere MQA (som p.t. ikke understøttes), kan de gøre det med software. Enkelt og ligetil.

Indstillinger

ADI-2 DAC er lille af størrelse, men har mange funktioner. Derfor har den en LCD-skærm på fronten og mange menuer og undermenuer. To knapper kan drejes til den ønskede funktion, som derefter bekræftes med et let tryk. Det er i begyndelsen lidt svært at vide, hvilken knap der gør hvad, og jeg gik ofte ind i den forkerte menu og ud af den menu, jeg ønskede. Men hvis man sætter sig ind i det, får man mange fordele.

Du kan vælge imellem fem forskellige digitale filterindstillinger, som alle gør lidt forskellige ting med det digitale signal. I mine ører lyder filter 2 (Short Delay Slow) bedst. Et såkaldt minimumfasefilter, der forhindrer pre-ringing. Andre filtre giver mere snert og rytme, men det er det mest musikalske i mine ører.

Der findes endda en fembånds parametrisk EQ. Parametrisk betyder, at hvert bånd kan være en hvilken som helst frekvens, du ønsker, i modsætning til en grafisk EQ, hvor alle båndene er fastlagt. Parametrisk er uendelig meget bedre end grafisk, og fem bånd er derfor rigeligt.

Det bedste er, at man kan justere individuelt for venstre og højre kanal. Hvis du f.eks. har én højttaler i et hjørne og en anden i et åbent rum, vil de have en meget forskellig frekvensrespons. Hvis du har noget at måle med, kan du justere klangen individuelt, direkte i DAC’en. Bemærk, at det er en rent manuel affære, som kræver kundskaber for at bruges korrekt.

Hovedtelefoner

Jeg skal også nævne hovedtelefonudgangen. Den er nemlig ikke bare et hul i fronten, der gør, at man får lyd i hørebøfferne. Nej, her har RME tænkt sig om. Igen med studiemarkedet i tankerne har de indset, at mange, der mikser, gerne vil have en lyd mere som fra højttalere, og har udstyret hovedtelefonudgangen med en crosstalk-funktion, der indsnævrer stereobredden noget.

Test af Questyle Audio CMA600i hovedtelefonforstærker

Mange lydteknikere arbejder desuden med tungtdrevne hovedtelefoner, der er afhængige af saft og kraft fra denne udgang. Derfor kan man indstille ADI-2 DAC til “High Power” og høste hele 9,75 volt på udgangen, som kan drive de fleste hovedtelefoner (1,5 watt i 32 ohm). Det gælder den store 6,3 mm jack-udgang. Der er også en mindre 3,5 mm udgang, som ikke kan indstilles til High Power. Her har man nemlig tænkt på hørepropper, som er langt mere følsomme og dermed ikke har brug for så meget kraft.

Flot lyd i hovedtelefonerne

I begyndelsen brugte jeg kun ADI-2 DAC med hovedtelefoner. Og det er meget interessant at kunne konstatere, at lyden er lige så velordnet, som den er støjfri.

Klaverstykket “Bluebird” af Alexis Ffrench er et fint stykke, hvor tangenterne danser legende let, med en fin klangbund. DAC’en skildrer musikken virkelig godt gennem de tungtdrevne Sennheiser HD 800 S, og når strygerne kommer ind, er det med rum og luft. Til sammenligning har den kraftige udgang på den integrerede McIntosh MA7000 også god kontrol, men ikke samme gennemsigtighed og transientrespons som RME. Der er mere opløsning og hurtighed med RME, og det er en præstation i sig selv.

ADI-2 DAC trækker lige så meget strøm fra lysnettet som den rendyrkede hovedtelefonforstærker Sennheiser HDV 820, og lydmæssigt står den ikke meget tilbage. Det gælder også basrig musik som Janelle Monáes “Like That”, afspillet i MQA-format fra Tidal.

Det betyder, at selv om du har krævende hovedtelefoner, behøver du ikke en hovedtelefonforstærker oveni, når du har RME ADI-2 DAC. Det alene gør DAC’en næsten sin vægt værd i guld.

Stråler i hi-fi-anlæg

Som DAC i et hi-fi-anlæg stråler den på en anden måde. Koblet til Hegel H590, som står og driver et par særdeles opløste og vellydende Audiovector SR3 Arreté Raw Surface, får man et rigtig godt indtryk af, hvad konverteren kan.

H590 selv har selv en særdeles god DAC indeni, faktisk en tand nyere DAC-chip (AK4493). Men selv om den også kunne have dekodet 768 kHz, har Hegel begrænset den til halvdelen. Det skyldes ifølge chefkonstruktør Bent Holter, at hvis den skulle have understøttet 768 kHz, skulle IC’en være indstillet til at anvende andre clock-frekvenser internt, hvilket ville have givet mere jitter. Læs: Dårligere lyd.

Lyden af RME spillet gennem Hegel og Audiovector er neutral og meget stabil. Med klassisk jazz som Hoff Ensembles Quiet Winter Night downloadet i 352,8 kHz er rummet gigantisk, med naturlige og supernuancerede overtoner. Elbassen lyder faretruende ægte. Helene Bøksles stemme på et første spor, “Dronning Fjellrose”, gengives med de lyse klanglag så overbevisende, at de fleste vil være mere end tilfredse.

Når Hegel H590 står for afkodningen, oplever jeg lyden med endnu sortere baggrund og med flere detaljer, der popper frem. Men der er heller ikke mange, der kan måle sig med den på USB-indgangen.

Hegel har fordelen af at afkode MQA direkte, hvilket betyder, at bl.a. dette album kan streames i 352,8 kHz fra Tidal. RME afspiller den downloadede PCM-fil i fuld opløsning, men får et nedkonverteret signal fra Tidal (88,2 kHz). Men hvis de vil understøtte MQA i fremtiden, er det bare at omprogrammere FPGA-kernen med en firmware-opdatering. I mellemtiden lyder det også særdeles godt i 88,2, som trods alt er det dobbelte af CD.

Sammenlignet med Sennheiser HDV 820 står RME ikke tilbage. Tværtimod lyder den både mere autoritært i bassen og har samtidig mindst lige så meget opløsning opad. Rock lyder heftigere med RME. Det er, som om guitarer med distortion får et ekstra lag, og trommeslageren tramper lidt hårdere på pedalen. Hegel HD30 slår den på det meste, men koster så også 36.000 kroner. Og har 192 kHz som højeste opløsning. Ikke at det gør så meget.

Konklusion

RME ADI-2 DAC er en virkelig god digitalkonverter, der lyder meget dynamisk med glasklare overtoner og klippefast bas. Der findes ingen digitalkonvertere på markedet, der understøtter højere digital opløsning. Absolut prisen værd.

Et dyk ned i menuerne, og bonusserne kommer på rad og række. Fem forskellige filterindstillinger giver en marginalt anderledes lyd efter behag. Parametrisk EQ kan indstilles individuelt for hver kanal, og hvis du har måleudstyr, kan du lave en simpel, men effektiv rumkorrektion.

EQ’en fungerer også på hovedtelefonudgangen. Som er den egentlige prik over i’et. Den er nemlig eksemplarisk god og kan drive selv temmelig tungtdrevne sager med brask og bram. Til prisen må det være den mest komplette DAC, vi har hørt.