TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Ledvance Flex 3M Magic RGB

Magi i alle regnbuens farver – men kun det

Ledvances ”magiske” strip leverer nydeligt effektlys til døgnets afslappede timer.

Af / 22/03/2025 - 09:56
Ledvance Flex 3M Magic RGB

Home mener

  • Simpelt og problemfri installation. Fin til indirekte stemningslys. Fjernbetjening medfølger. App’en har gode timerfunktioner.
  • Intet justerbart hvidt lys. Lyseffekter og scener er forholdsvis basale. Understøtter ikke Matter.

Ledvance var tidligere en del af Osram, men er i dag et selvstændigt selskab, der er mest kendt for deres lysarmaturer og smartpærer. LED-strips har de dog også.

Med et navn som Ledvance Flex 3M Magic RGB er forventningerne stemt højt fra begyndelsen. Der springer dog ingen hvide kaniner ud af æsken, når man åbner den.

I stedet finder man en tre meter lang LED-strip, indkapslet i klart silikonegummi. Der er også en lysnetadapter og en lille kontrolboks, der rummer al styreelektronikken. Samt en lille flad fjernbetjening af den type, som man finder på mange billige LED-produkter fra Kina. På discountprodukterne er fjernbetjeningen den eneste styring, men her er den ment som et supplement.

Strip’en er 10 mm bred og indkapslet i klart silikonegummi. Den har modulstik i begge ender og kan forlænges op til en maksimal længde på fem meter. Har du brug for at korte strip’en af, er der klippemarkeringer for hver 10. centimeter. Sådan skal det gøres.

Lyskilderne i strip’en er i alt 90 RGB-lysdioder. Magic-strip’en har ikke separate hvide dioder.

Annonce

Opsætning og app

Da strip’en er gummiindkapslet, kræver det lidt behændighed at føre den om hjørner. Strip’en har selvklæbende bagside, mens styreboksen fastgøres med to medfølgende skruer.

Ledvance Flex 3M Magic RGB er ikke Matter-kompatibel, hvilket er et minus, men da Matter stadig kun kan styre de simpleste funktioner, slipper man alligevel ikke uden om at bruge producentens app, når man skal have fuld glæde af sine smarte lyskilder. Opsætning gennem Ledvance Smart+ app’en er i øvrigt simpel og uproblematisk.

Ledvance Flex Magic
Den ”magiske” LED-strip giver flotte farveovergange uden at sprænge budgettet, men det hvide lys mangler. (Foto: Ledvance)

Brugertest

Ledvance oplyser ikke lysstyrken på Flex 3M Magic RGB-strip’en, men skønsmæssigt ligger den omkring 800 lumen for båndet på tre meter. Altså omtrent det samme som en gammeldags 60W glødepære. Båndet dækker alle RGB-områdets 16,7 millioner farver. Det er fint.

Mindre fint er det, at der ikke er separate hvide LED. Det betyder, at man ikke får justerbart hvidt lys i alle farvetemperaturer. RGB-dioderne kan dog stadig give en form for hvidt lys. Men skal der bruges læselys, bør man vælge en LED-strip med justerbart hvidt lys.

Da der er ret langt mellem LED-elementerne (30 pr. meter), skal Ledvance-strip’en helst monteres, så man ikke kan se den direkte. For eksempel bag en lysliste.

Men hvad med magien? Den består i muligheden for at gengive graduerede farveovergange. Man kan i app’en indstille farvenuance og lysstyrke for hver sektion af strip’en. Eller man kan vælge en af de mange færdige farvekombinationer.

Flere Ledvance-lyskilder kan i app’en samles til at sætte en farvestemning. På det punkt er Philips Hue dog langt foran alle andre.

Ledvance har til gengæld de mest omfattende muligheder for automatisering. Man kan få hver lyskilde til at tænde og slukke efter en tidstabel i løbet af dagen, og der en omfattende sektion for at styre lyset efter døgnrytmen, så man kan blive vækket med dæmpet lys om morgenen, have klart læselys om dagen og falde til ro med varmt lys om aftenen. Eller hvad man nu foretrækker.

Den medfølgende infrarøde fjernbetjening har 24 knapper til justering af farver og lyseffekter. Det er et fikst partytrick, men resten af festaftenen kommer sandsynligvis til at gå med at prøve på at gætte, hvad knapperne egentlig gør. For logisk er det ikke.

Konklusion

Ledvance Flex 3M Magic RGB har et imponerende navn, der dog kun dækker over, at den kan lyse i flere farver ad gangen. Hvilket de fleste af konkurrenternes produkter imidlertid også kan.

Manglen på rent hvidt lys betyder, at Magic-strip’en vil være bedst egnet til stemningslys. Og det gør den udmærket. For en tre meters RGB-kæde med mulighed for farvegraduering og 30.000 timers brugstid, er den et ganske fornuftigt køb.

Karakter
Ledvance Flex 3M Magic RGB
Premium

Også i denne test:

Trust 5m Neon Rope Light (GXT904)

Neonlys i blide farver

Trusts dekorative lysslange udfører opgaven som vægpynt.

Ligner én sammenhængende streng af lys. Farvegradienter. Elektronikken er beskyttet af et lag silikonegummi.
Farverne virker matte. App’en er ret primitiv. Understøtter ikke Matter.
Læs hele testen

WiZ Smart LED Strip

Simpel strip med masser af lys

WiZ’begynder-strip er fantastisk lysstærk.

Virkelig lysstærk. RGB-lys og justerbart hvidt lys. Klarer også de fine nuancer. Understøtter Matter.
Kan kun lyse i én farve ad gangen. Matter-opsætningen er lidt besynderlig. Prisen er høj for en to meters strip, men lysstyrken berettiger den.
Læs hele testen

Govee Strip Light S (H612A)

Billig Matter-strip til dekoration

Hvis du har brug for lidt farvet lys i skjulte hjørner, er Govees billigste LED-strip perfekt.

Farvegradienter. Matter giver nem integration. Gummiarmering beskytter elektronikken. God app. Prisen er virkelig fin.
Kun 24 lyskilder pr. meter, så den fungerer bedst som indirekte lyskilde. Skal man bruge andet end de mest basale funktioner, er app’en helt nødvendig. Kun de helt rene farver er mættede.
Læs hele testen

Govee Neon Rope Light 2 (H61D5301)

Skal jeg bøje det i neon for dig?

Slip kreativiteten løs og bøj en lysfigur med Govees bøjelige neonslange.

Ualmindeligt lækkert lys med farvegradienter i en helt glidende strøm. Matter giver nem integration. Virker robust. God app.
Skal man bruge andet end de mest basale funktioner, er app’en helt nødvendig. Kun de helt rene farver er mættede.
Læs hele testen

WiZ Smart Neon Flex Strip

Byens lys på stuevæggen

Hvis du vil bøje dine budskaber i neon, har WiZ en lysslange til dig.

Ligner én sammenhængende lyskilde. Gode farver. Understøtter Matter.
Kun tre meter i længden. Besværlig at sætte op. Matter-opsætningen kan være drilsk.
Læs hele testen

Govee COB Strip Light Pro (H61E53D1)

Fremtidens LED-type

LED’erne på COB-strip’en sidder så tæt, at du ikke kan skelne dem fra hinanden. Det er overlegen teknologi – med en høj meterpris.

Fuldkommen sammenhængende lyskilde med flotte farvegradienter. Matter giver nem integration. Gode lyseffekter i app’en.
Prisen. Avanceret lysteknologi er ikke gratis. App’en er nødvendig til alt andet end de mest basale funktioner.
Læs hele testen

Ledvance Flex 2m RGB + Tunable White

Simpel løsning på simple behov

Ledvances simple strip er egnet til installationer, hvor du skal bruge lidt ensfarvet stemningslys.

Simpelt og problemfri installation. Fin til indirekte stemningslys. Justerbart hvidt lys. App’en har gode timerfunktioner.
For en to meter strip, der kun kan lyse i en farve ad gangen og ikke understøtter Matter, er prisen høj.
Læs hele testen

Philips Hue Lightstrip Plus

Fleksibel strip med godt lys

Hvis du køber den mellemste Philips Hue-strip, får du god lyskvalitet og mere smidig montering.

Meget lysstærk. Opsætningen er simpel. God lyskvalitet – også i pastelnuancerne. Hue-app’en er fremragende.
Ingen farvegradienter. Kun 18 LED-sæt pr. meter. De avancerede funktioner er kun tilgængelige i Hue-app’en.
Læs hele testen

Trust Wall Light Bars (GXT905)

Lysskulptur i moduler

Klik modulerne sammen i den form, du har lyst til.

Flot skulpturel effekt lige ud af æsken. Farvegradienter.
App’en er ret primitiv. Besværlige at sætte op. Samlingerne virker skrøbelige. Høj pris. Understøtter ikke Matter.
Læs hele testen

Philips Hue Solo Lightstrip

Lysstærk strip til hverdagsbrug

Den simpleste LED-strip fra Philips Hue er lysstærk og har gode farver til en rimelig pris.

Lysstærk. Opsætningen er simpel. God lyskvalitet – også i pastelnuancerne. Hue-app’en er fremragende.
Ingen farvegradienter. Kun 18 LED-sæt pr. meter. Ret stiv. De avancerede funktioner er kun tilgængelige i Hue-app’en
Læs hele testen

Philips Hue Ambiance Gradient Lightstrip

Magisk stemning til luksuspris

Philips Hues mest avancerede LED-strip giver dig flot lys og smukke farveovergange. Men det er app’en, der er stjernen.

Meget lysstærk. Opsætningen er nem. Helt glatte gradueringer og lækker lyskvalitet. Hue-app’en er fremragende.
Koster rigtig mange penge. Kun 24 LED-sæt pr. meter; man kan få længere strips med langt større diodetæthed til samme pris.
Læs hele testen

Govee Strip Light 2 Pro (H61F53D1)

Solid og lysstærk Matter-strip

Masser af lysstyrke og stærke farver i Govees bedste konventionelle LED-strip.

Lysstærk. Farvegradienter. Matter giver nem integration. Gummiarmering beskytter elektronikken. God app.
Skal man bruge andet end de mest basale funktioner, er app’en helt nødvendig. Koster en del. Højt strømforbrug.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

God ledningsfri allround-støvsuger

Den mindste kapselmaskine på markedet?

Google spænder ben for Motorola

Luksusrengøring med skønhedspletter

Kompakt vinkøling i to zoner

En lille bagemaskine alle har plads til

Farvel til pletter

Tørretumbleren til små hjem

Akrobatisk rengøring med mangler

Fremtidens vaskemaskine er gigantisk

Slut med tør hud, kløende øjne og kruset hår

Stilfuld, men upraktisk