Braun Series 9 Pro+ er 100 % fremstillet i Tyskland og ligner den originale Series 9 med et ergonomisk design, der ligger godt i hånden. Den har en LED-skærm, et vipbart hoved og trimmer. Den er 100% vandtæt, har en batterilevetid på 60 minutter og mulighed for hurtig opladning.
Indvendigt har den Brauns Gentle Sonic-teknologi, og det nye barberhoved med fem ProShave-elementer lavet af kirurgisk kvalitetsstål klarer 40.000 skærehandlinger i minuttet. De skarpe blade sikrer barbermaskinen en exceptionel præcision og tæthed, hvilket gør den effektiv selv på længere og mere genstridige hår. På bagsiden af enheden sidder den indbyggede Pro Trimmer, der ligesom de øvrige skær er fremstillet af kirurgisk stål.
Skønt barberhovedet på Braun Series 9 Pro+ kan bevæge sig, er det knap så mobilt, som hos konkurrenterne og tillader kun vippen frem og tilbage, mens bladene, som hos Panasonic, er monteret på fjedre og derfor har ekstra bevægelse. Vil man låse hovedet fast, sker det via den indbyggede knap over power-knappen.
Som det også er tilfældet hos konkurrenterne er der indbygget smart teknologi, så din barbering tilpasser sig dit ansigt og skæg. Hos Braun hedder denne teknologi AutoSense, og den justerer løbende barberingen efter tætheden af dit skæg, så du let får bugt på stubbene, hvad enten de har siddet i én, tre eller syv dage.
Maskinen er som nævnt vandtæt og klarer dermed både våd og tør barbering. Rengøringen foregår enten under rindende varmt vand og lidt sæbe eller ved hjælp fra Brauns rense- og ladestation kaldet SmartCare Center. I bunden af barbermaskinen sidder stik til oplader, så du behøver heldigvis ikke tage den store ladestation med på ferie. Udover rensestationen følger også et rejseetui og lille børste til rengøring.
Konklusion
Braun Series 9 Pro+ er en maskine i den dyre ende, men værd at overveje, hvis du sætter pris på tysk kvalitet og en tæt og behagelig barbering. De fem knivskarpe blade giver en tæt og behagelig barbering og især længere stubbe klares uden de store problemer. Barberhovedet har knap så meget bevægelse som hos konkurrenterne, men det betyder egentlig ikke det store. Maskinen er pivhamrende effektiv og vinder med et mulehår over sine konkurrenter. Her er tale om et stykke solidt tysk håndværk, og er man allerede fan af Brauns maskiner, bliver man absolut ikke skuffet.
Også i denne test:
Panasonic Series 900+ ES-LS9A-K
En samurai på badeværelset
Panasonic Series 900+ ES-LS9A med seks blade er stor og dyr men også vanvittigt effektiv.
Philips Series 9000 Prestige (SP9872/15)
En blød barbering i futuristisk indpakning
Philips' Series 9000 Prestige er hurtig og stille og giver en tæt barbering uden alt for megen irritation.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer