TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Vorwerk Thermomix TM6

Den originale

Thermomix dominerer markedet, og det er ikke uden grund.

Af / 15/04/2023 - 12:48
Vorwerk Thermomix TM6

Home mener

  • Ekstremt mange funktioner. Maskinens mange programmer gør det nærmest umuligt at fejle.
  • Betalt abonnement på kogebogen. Det er svært at følge med i, hvor langt tilberedningen er, fordi låget ikke er gennemsigtigt

Alle termoblenderes moder fra Vorwerk blev opfundet af tyske ingeniører i 1971, og TM6, den model, som har været i handelen siden 2019, er den ottende udgave af multimaskinen.

Hvis du står og savner en maskine, der kan hjælpe dig med at fermentere din egen yoghurt, er TM6 for dig, for den har hele tyve funktioner, og der er efter sigende endnu flere på vej. Desuden kan du tilkøbe for eksempel kartoffelskræller-tilbehøretog en Thermomix Friend, som er et redskab, der er designet til parallel madlavning. Den indgår dog ikke i denne test.

Blandt TM6funktioner er: Høj temperatur (til f.eks. bruning af kød), sous vide, fermentering, æltning, piskning, dampning og meget mere. Dertil kommer de indbyggede programmer.

Et eksempel er æggekogningsprogrammet. Når du lægger ægget i kanden, vejer maskinen det og beregner, hvor lang tid det vil tage at koge det på seks forskellige måder. Så vælger du på skærmen, præcis hvordan du ønsker det kogt, og vupti. Sådan bliver det. For TM6 vejer med ét grams nøjagtighed, så der er nul procents risiko for et æg med flydende hvide, men mindre du faktisk ønsker det.

Konsulent på hjemmebesøg

Thermomix arrangerer diverse live cooking experiences på nettet, hvor du kan se en konsulent demonstrere de mange funktioner. Find dem på Facebook-siden. 

Annonce

Men når du investerer dine penge (og pænt mange af dem) i en TM6, følger der en cooking experience’ med i købet i form af en konsulent, der besøger dig i to timer og guider dig igennem et par retter, der demonstrerer en række af maskinens funktioner. Det er god service. Konsulenterne tilbyder også at komme til home parties’, som vi kender det fra bl.a. Tupperware. 

Konsulenten, der besøger os, hedder Martin, og han bruger sin Thermomixer hver eneste dag, fortæller han. Han har på forhånd bedt os købe ind fra en indkøbsseddel; kyllingefileter, masser af grøntsager, friske og frosne bær, citroner, æg, fløde og mel. Det lyder alt sammen ret spændende. Det viser sig, at vi først skal lave lemonade. Det tager et par minutter, og så hælder vi en liter helt lysegul lemonade op i en glaskande.

Men allerede nu afslører TM6eren et af sine svage punkter, for nede i kanden ligger der nu tre findelte citroner, som maskinen skal skilles ad i tre dele for at få helt væk. Rengøring er, helt generelt, ret bøvlet med termoblenderne, og TM6 er ingen undtagelse.

Cookidoo hedder den indbyggede kogebog, som også fås som app. Den kræver dog et årligt abonnement, hvis du vil have glæde af alle funktioner. (Foto: Vorwerk)

Musik og robotarme

Hver gang TM6eren går i gang med en opgave, låser den kanden fast med sine to små, blå robotarme, der leder tankerne direkte hen på Star Trek. Zumm siger det, mens de fæstner sig selv på kanten, og så er maskinen klar til at give den gas.

Når den er færdig med sin opgave, spiller den en melodi, plim-plim-plim, en fin lille koncert, der næsten fortjener et bifald, hvis ikke det var fordi, det er de samme toner hver eneste gang. Spørgsmålet er, om de bliver en smule enerverende efter et par år. 

Hovedret med masser af smag

Konsulenten Martin har efter lemonaden vist, hvordan jeg laver is af frosne bær, men nu er det blevet tid til glansnummeret. Vi skal i gang med at svitse grøntsager og blende dem til suppe, mens vi udnytter varmen og dampen fra grøntsagerne til at dampe kartofler, flere grøntsager og allerøverst oppe på et tårn, der består af stort set samtlige af TM6forskellige stykker tilbehør, lægger vi marineret kylling, som bliver tilberedt fra den samme damp. Det er genialt, for saften og marinaden fra kyllingen drypper ned over kartoflerne og videre ned i grønsagssuppen og giver kraft og smag til den.

TM6 koger suppen på små 20 minutter og blender den til perfektion. Der er ikke skyggen af klumper i. Den smager også fortræffeligt. Vi gemmer dog det meste af suppen til næste dag, resten emulgerer vi med et par æggeblommer til en sauce, vi kan spise med de smagfulde, møre kartofler og den saftige kylling. 

Med tidsforbruget til opvask af maskinens elementer kunne vi muligvis have tilberedt den samme ret ved hjælp af ovn og komfur, men reelt var der tyve minutter, hvor maden tilberedte sig selv. Og vi må ikke glemme suppen, som er aftensmad til en hel ekstra dag.

Pizzatid

Vi stiller os noget tvivlende over for TM6erens påstand om, at den kan ælte en dej på to minutter. Det står da også klart, efter at de første par minutter er gået, at vi roligt kan fordoble æltetiden, og efter fire minutter på maskinens ælteprogram, mens dejen bliver varmet op til 37 grader og samtidig pulset’ rundt i kanden, er den faktisk blank og pænt æltet. 

Hvem har ikke fire minutter til at ælte en dej? Vi kan ikke engang nå at bestille en pizza på nettet på den tid. 

Selvfølgelig kunne man godt give dejen længere for helt at opbygge glutenstrukturerne og få et endnu mere luftigt resultat, men på fire minutter er vores gode gamle Kitchenaid Artesan ikke i nærheden af at have æltet en brugbar dej. 

Der sidder en del dejrester i kanden og især i kniven, men til det formål har TM6 sit eget forrensningsprogram, så alle de små rester af dej bliver fjernet fra kniven. Lidt vand i kanden, en smule sæbe, et tryk på skærmen og få minutter senere er alle de små dejrester opløst. Det er tæt på genialt. 

Kogebogen

TM6 har indbygget kogebog, Cookidoo, som også er knyttet til en app på telefonen. Når du køber maskinen, får du seks måneders gratis abonnement, men herefter koster det årligt 360 kroner at have adgang til den. For pengene får du over 89.000 opskrifter, og mange af dem er oversat til dansk. 

I 2022 modtog Vorwerk en Red Dot Award for den funktion i kogebogen, som giver brugerne mulighed for at gemme deres egne opskrifter.

Du kan gå på opdagelse i app’en, få sendt ingredienserne til en indkøbsseddel, og når du går i gang med at lave retten, bruger du maskinens version af opskriften, som guider dig trin for trin igennem processen. Hæld 400 gram i” siger maskinen og vejer, mens du hælder. Så klikker du på ‘næste’ og maskinen siger: Blend i 30 sekunder”, og det eneste, du skal gøre er at swipe på skærmen. Det er madlavning, som alle, der kan læse, kan finde ud af. 

Konklusion

Det er tydeligt, at der er tænkt over mange små detaljer, som for eksempel den lille melodi, den spiller, når den afslutter en funktion, den hyper-nøjagtige vægt og måden de små, blå robotarme låser skålen fast på, når de sætter den i arbejde. 

Der er en lækkerhed og grundighed over Thermomix, som det kun er Kenwood, der kan matche i denne test. Og da den samtidig er så gennemtænkt enkel at betjene, vinder TM6 testen.

Karakter
Vorwerk Thermomix TM6
Premium

Også i denne test:

Kenwood Cooking Chef XL

Den største

Køkkenmaskine på digitale steroider.

Skålen er hele 6,7 liter og dermed dobbelt så stor som de øvrige maskiners. Velfungerende app med et fint udvalg af opskrifter, som du ovenikøbet kan bruge til at styre maskinen med.
Noget mere kompliceret maskine end de andre, som det kræver tid at sætte sig ind i. Det er bøvlet at flytte maden rundt mellem foodprocessor, blender og skål og giver også noget mere opvask.
Læs hele testen

Emga Caterchef Thermoblender

Den enkle

Maskinen til dig, der gerne vil styre alting selv.

Ekstremt enkel at betjene og løser alle opgaver til bravour. Med sine 1.500 watt er den en kraftfuld fætter.
Tænker ikke for dig, så du skal selv vide, hvordan din mad skal tilberedes. Maskinen hopper og danser på bordet, når den kommer på hårdt arbejde
Læs hele testen

SOGO Køkkenrobot med touchskærm

Den mindste

Spanske Sogo har lavet en køkkenrobot med de mest basale funktioner.

En maskine som løser de opgaver, du giver den. Gennemsigtigt låg giver en god føling med, hvordan madlavningen skrider frem.
Menu findes ikke på dansk, og det medvirker til indtrykket af, at der ikke er kælet så meget for detaljerne. Helt overflødigt med to låg, som passer til forskelligt tilbehør. Det bidrager til forvirringen.
Læs hele testen
Pernille Redder
(f.1977) Journalist på L&B Home. Pernille har arbejdet som journalist og redaktør i TV-branchen siden 2003. Blandt andet på DR, TV 2 Øst, TV 2 Fyn og som redaktør på Copenhagen TV Festival. Pernille skriver ærligt og kontant om alt det, der gør livet som blandt andet husejer og forælder sjovere og nemmere.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god

Overvågning med øje på økonomien