TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: 5 overvågningskameraer med Apple Homekit

Hold øje med dit hjem, mens du er væk

Sikkerhedskameraer, der rent faktisk viser dig, hvad der sker i hjemmet, og takket være Apple Homekit uden unødige månedlige omkostninger.

Af / 28/07/2023 - 10:00
5 overvågningskameraer med Apple Homekit

Endelig ferie! Og uden pandemirestriktioner kan vi faktisk tage hvorhen, vi vil, og blive væk så længe feriepengene rækker! Men det er nok ikke kun de mest nervøse af os, der på et eller andet tidspunkt i ferien har tænkt “Gad vide, hvordan det står til derhjemme?” Det vil jo være et mareridt at komme hjem til et gennemrodet og lænset hjem.  

Du kan selvfølgelig investere i sofistikerede alarmsystemer med magnetkontakter, bevægelsessensorer, kodelåse og vagter, der står klar til at rykke ud. Eller, hvis du bor i hus, i det mindste et udendørs kamera, der holder styr på, hvem der kommer og går. Bor du i lejlighed, er et alarmsystem måske lidt overdrevet, og du kan ikke bare filme løs uden for døren. Derimod kan du fint filme inde i din lejlighed. 

Læs også Hold øje med boligen fra din mobil Et overvågningskamera kan advare dig på mobilen, hvis der er optræk til indbrud, når du er langt væk hjemmefra. Her tester vi fem modeller, der kan monteres udenfor.

Vi har rigget hele lejligheden til med kameraer, der holder styr på, hvem der kommer og går, at katten får sin mad, når den skal, og vi har i det hele taget haft en overvågningscentral, der er langt mere avanceret, end nogen overhovedet kan have brug for. Bemærk dog, at to af kameraerne faktisk kan tåle at sidde udenfor.  

Et af vores største irritationsmomenter ved overvågningskameraer er, at nogle stort set er ubrugelige uden et abonnement på cloudlagring. Hvad er pointen med et kamera, hvis du får en advarsel på mobilen, og du ikke kan se, hvad der udløste alarmen? Det er en uskik, der skal stoppes. Vi har derfor haft det som et krav i testen, at kameraerne skal understøtte Apple Homekit.  

Homekit kameror Eve Cam Lifestyle HomePod mini 1
Kameraerne skal bruge en Homekit-hub, f.eks. en Apple Homepod Mini. (Foto: Eve Systems)

Apple Homekit Secure Video

Hvis du har en Homekit-hub, kan den nemlig bruges til at holde styr på kompatible overvågningskameraer. Som hub kan du bruge en Homepod-højttaler, et Apple TV eller en iPad. Kameraerne dukker op i Home-app’en på din iPhone, iPad, Mac og Apple TV. Hub’en bruges derefter som kameraets hjerne, så selv basale kameraer kan genkende mennesker, kæledyr og køretøjer.  

Annonce

Endnu bedre er det, at videoklippene gemmes i din iCloud, og den plads, de optager, tæller med i den plads, du allerede betaler for. Alt sendes og gemmes krypteret i 10 dage. Så du behøver ikke at frygte, at dine optagelser ender hos et tvivlsomt firma, og du behøver ikke at betale ekstra for at gemme dine overvågningsoptagelser. Hvis du vel at mærke har iCloud+, som ikke er inkluderet i den gratis tjeneste.  

0 GB 50 GB 200 GB 2 TB
Live video X X X X
Optagelse X X X
Bevægelsesregistrering X X X X
Genkendelse X X X
Antal kameraer 0 1 5

Homekit Secure Video kræver et iCloud+ abonnement.

Via iCloud kan du også invitere andre familiemedlemmer til at se kameraerne og vælge, om de også skal have mulighed for at administrere kameraindstillingerne. Ved hjælp af Familiedeling kan andre i gruppen også tilføje nye kameraer. Du kan desuden bruge kameraernes bevægelsesdetektor i Homekit, f.eks. til at tænde lyset, når nogen kommer hjem. 

Aqara Camera Hub G3

Aqara Camera Hub G3 er sød og praktisk

Lad dig ikke narre af udseendet, kameraet har AI og kan panorere for at følge personer.

Mange AI-funktioner, der ikke kræver cloud-tjenester. Kan panorere og tiltes via app’en. Spækket med funktioner. Sødt design. Indbygget Zigbee-hub.
Burde kunne justeres i en større vinkel vertikalt. Kan være lidt langsom til at reagere på kommandoer. Mindre vellykket til vægmontering.
Læs hele testen

Arlo Pro 5 2K

Kvalitetskameraet Arlo Pro 5 kan tåle regn

Fremragende videokvalitet, batteristrøm og vejrbestandighed, men desværre skjulte omkostninger.

Fremragende videokvalitet, selv i svagt lys. God til at genkende objekter. Kan bruges udendørs, god batterilevetid.
Kræver en dyr basestation for Homekit-understøttelse. Ingen indbygget ansigtsgenkendelse.
Læs hele testen

Eve Cam

Eve Cam er desværre lidt for enkelt

Kameraet er nemt at bruge og Homekit-kompatibelt, men mindre prisvenligt end konkurrenterne.

Magnetisk fastgørelse. Nem installation og håndtering.
Fungerer KUN med Homekit. Middelmådig videokvalitet.
Læs hele testen

Logitech Circle View

Circle View er et enkelt men fantastisk Homekit-kamera

Hvis du bare vil have et simpelt overvågningskamera, der kan monteres udendørs, er Circle View en attraktiv mulighed.

Velbygget, kan bruges udendørs. Helt fin videokvalitet. Ultravidvinkel.
Fungerer KUN med Homekit, kræver Apple-enheder.
Læs hele testen

Netatmo Indoor Camera

Netatmo Smart Indendørs Kamera er faktisk smart

Hvis du bare vil have et kamera, der passer sig selv og giver dig de oplysninger, du har brug for, er dette det rigtige valg.

Ingen abonnementsgebyrer. Indbygget ansigtsgenkendelse. Få falske alarmer. Kan bruge kablet netværk.
Middelmådig videokvalitet. Ingen tovejskommunikation. Få monteringsmuligheder.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ny topmodel fra Sage imponerer

Let at installere og drevet af sollys

Prisvenlig pizzaovn til både inde og ude

Du må ikke have for travlt

Højere opløsning og billedhastighed er et hit

Ding-dong - du er på skærmen

Delt glæde er dobbelt glæde

Dobbelt så smart er ikke dobbelt så godt

Det her kan ingen andre sengelamper

4 espressomaskiner: Hænger pris og kvalitet sammen?

Fleksibel og ideen er god

Overvågning med øje på økonomien