Samsung er ankommet sent til OLED-festen, men har gjort en god entré: Den sydkoreanske producent forsøgte sig først med sin egen OLED-teknologi først i 00’erne, før de skrinlagde ideen og i stedet satsede hele butikken på QLED-LCD.  

For tre år siden var de imidlertid klar til et comeback, og de første Samsung OLED-modeller med ‘QD’-teknologi (kvanteprikker) tog markedet med storm. Billedkvaliteten var så lækker, at vi endte med at kåre dem til årets TV-innovation og bedste TV i sin klasse. Nu er 2024-modellen S90D i handelen, og det er foretaget en interessant ændring under motorhjelmen … 

Samsung S90D: Design

Designmæssigt ligner S90D meget forgængeren S90C med en elegant midtermonteret sokkel, som nemt klikkes på plads uden skruer. Selve OLED-skærmen er ultratynd, men med en lidt tykkere del, hvor elektronikken og tilslutningerne sidder.  

Du kan også vælge at vægmontere TV’et, men det er værd at nævne, at den dyrere S95D er specielt beregnet til dette – modellen har ekstern tilslutningsboks og integreret vægfæste.  

Vi synes, S90D ser flot og moderne ud, og kvalitetsindtrykket er på højde med konkurrenterne i testen. Og selv om S90D ikke har storebroderens supermatte skærmfilter, er den heller ikke særlig generet af refleksioner.  

Samsung S90D med OLED-panel … fra LG?!

Samsung har udvidet sit OLED-sortiment med flere skærmstørrelser i år, og for at øge produktionskapaciteten har de hentet panelerne fra en ekstern producent. Så hvem ringer man til, når man er en sydkoreansk TV-producent og har brug for et stort parti OLED-paneler?  

Ingen ringere end ærkerivalen LG Display. Afhængigt af skærmstørrelsen kan dit valgte Samsung-TV derfor have et LG OLED-panel under glasset.  

Samsung specificerer ikke præcist, hvilke modeller det drejer sig om, men så vidt vi ved, er 48-, 55-, 77- og 83-tommer-udgaverne af S90D udstyret med W (White) OLED-panelet fra LG Display, mens den 65-tommers S90D er udstyret med W (White) OLED-panelet fra Samsung Display. Alle er naturligvis udstyret med et operativsystem, en videoprocessor og anden elektronik fra Samsung.  

Brugervenlighed og funktioner

Når det gælder brugen, er der ingen tvivl om oprindelsen: Det velkendte Samsung Tizen-menusystem stråler os i møde, når vi tænder for TV’et. Startmenuen er overskuelig og giver os hurtigt adgang til forskellige videokilder, apps og tjenester.   

Samsung har sågar sin egen TV-tjeneste, der tilbyder gratis, reklamefinansierede TV-kanaler med alt fra nyheder og sport til let underholdning som Baywatch og Top Gear. Det kan virke lidt overflødigt, men det kan faktisk være et fint alternativ, hvis man savner lidt underholdning.   

S90D er forberedt til smart home-styring og understøtter etablerede standarder som Matter, så TV’et kan fungere som hub for styring af forskellige tilsluttede enheder. Det kan prale med fire HDMI 2.1-indgange, alle med fuld båndbredde til videosignaler op til 4K/120 Hz (144 Hz). Skærmen er velegnet til gaming med en hurtig billedindstilling og understøttelse af VRR.  

Du får ikke Dolby Vision HDR-understøttelse med Samsung, derimod understøttes Dolby Atmos på lydsiden – selv om du selvfølgelig har brug for en ordentlig soundbar for at udnytte det ordentligt.  

Fjernbetjeningen er lille og pæn – og kan oplades med solceller eller USB-C. Den eneste ulempe er, at den er lidt mere retningsbestemt, end vi ville forvente af en Bluetooth-baseret enhed. Desuden er den så tynd, at den nemt forsvinder mellem sofapuderne!

Billedkvalitet

Til at begynde med var vi naturligvis nysgerrige efter at vide, hvilken type OLED-panel vores testeksemplar var udstyret med. 55-tommeren i denne test (TQ55S90D) viste sig hurtigt at være af LG-typen: Det kunne vi nemt bekræfte ved at zoome ind og tage et billede af pixelmønsteret på skærmen. Vi tjekkede også en 65-tommers versionen af S90D, og den brugte QD-OLED-varianten. Men der er intet at bekymre sig om – billedkvaliteten er uanset hvad fremragende.   

I målingerne ligger Samsung TQ55S90D tæt på sin konkurrent, LG OLED55C4: Begge har omkring 1.000 nit lysstyrke (målt ved 10 procent vindue, HDR). Begge skærme formår altså at levere lidt højere lysstyrke end Sony Bravia 8. Begge har også en meget neutral farvebalance i filmindstilling, hvilket gør dem meget velegnede til kræsne filmentusiaster.

Den overordnede billedkvalitet på Samsung TQ55S90D er altså meget lig LG’s på mange områder. Vi bemærkede dog nogle forskelle, efterhånden som vi afprøvede forskellige indstillinger og billedtilstande.   

For eksempel viste Samsungs ‘AI’-indstilling sig at fungere rigtig godt: Denne indstilling er god til at opdage, hvilken type indhold du ser, og så justerer den automatisk billedindstillingerne. Det er langt fra ‘studio-korrekt’, men det fungerer godt til almindelig TV-kigning, og indhold af varierende sendekvalitet får et velkomment vitaminboost. Måske især sport, med superjævne bevægelser.   

LG har en lignende AI-indstilling til både billede og lyd, men denne virkede ikke altid så tilpasningsdygtig. Derimod får OLED C4 god hjælp fra Dolby Vision på HDR-indhold, der er kodet i det format. Som bekendt understøtter Samsung ikke Dolby endnu, men vi troede heller ikke, at de ville understøtte LG OLED, så intet er umuligt!  

Bemærk, at hvis du overvejer en 65-tommers udgave af Samsung S90D, vil historien være en smule anderledes – her får du en såkaldt QD-OLED-skærm, som efter vores erfaring er endnu bedre på nogle områder.   

QD-varianten har et endnu bredere farvespektrum, som den også formår at bevare bedre, når man ser på skærmen fra en skrå vinkel. Det vil være relevant, hvis det skal være muligt at se TV fra flere forskellige steder i rummet, f.eks. både fra spisestuen og sofahjørnet.  

 

Dolby Vision vs. HDR10

Konkurrenten LG har derimod en fordel, når det gælder HDR-indhold på udvalgte streamingtjenester. Eftersom OLED C4 understøtter Dolby Vision, har den adgang til en bedre videostream med såkaldte dynamiske metadata, som hjælper skærmen med at gengive kontrastinformation fra scene til scene. Samsung understøtter ikke Dolby Vision og må derfor nøjes med ‘almindelig’ HDR10 og statiske metadata.   

Med LG og Samsung side om side havde vi mulighed for at tjekke dette ud i praksis. På Netflix-versionen af Top Gun:Maverick var der ingen tvivl om, at oplevelsen faldt ud til fordel for LG, Sony og Dolby. Det var især tydeligt under de mange jagerfly-sekvenser i Maverick-filmen, hvor Dolby-versionen havde markant mere information i scener med sollys og skyer på himlen. Ganske interessant, og efter vores mening bør Samsung snart krybe til korset og også understøtte Dolby – eller overtale flere streamingtjenester til at bruge den åbne HDR10+-variant.  

Lydkvalitet

Lydmæssigt er Samsung-skærmen udstyret med undermonterede stereohøjttalere, som også kan simulere en vis surroundeffekt. Vi er dog mest optaget af den overordnede lydkvalitet, og den viser sig at være rigtig god. S90D kan spille højt og klart – faktisk betydeligt højere end Sony og LG – med fremragende stemmegengivelse. Der er også nok bas til at sætte lidt fut i musik, rytmer og lydeffekter.   

Det kan selvfølgelig ikke sammenlignes med en separat soundbar, men det er en god start, indtil du får anskaffet en. Hvis du vælger en kompatibel Samsung-soundbar, kan du opnå en synergieffekt gennem Q Symphony-funktionen, som bruger TV-højttalerne og soundbaren i samspil med hinanden.  

Konklusion

Samsung laver et interessant twist med S90D og bygger videre på succesen med tidligere års QD-OLED-modeller. Designet er elegant og moderne med en ultratynd skærm og gode tilslutningsmuligheder. Selv om S90D nu bruger OLED-paneler fra både Samsung og LG, leverer den uanset paneltype en imponerende billedkvalitet med fremragende kontrast, lysstyrke og farvebalance. Fraværet af Dolby Vision HDR er en potentiel ulempe sammenlignet med konkurrenterne, men lydkvaliteten er stærk og endnu bedre med en Samsung-soundbar. Samlet set er S90D et solidt TV, som vi trygt kan anbefale.  

Også i denne test: