: Pioneer SC-LX89

Det er synd, at der ikke er flere, der investerer i ordentlige hjemmebiograf-komponenter, når man hører, hvad man har i vente, hvis man smider lidt flere slanter på disken. For mens man må være tilfreds, hvis en billig hjemmebio-receiver har kraft nok til lidt tjubang i stuen, så er det kun i de højere prisklasser, at muskelkraft forenes med delikat lyd.

Det er nemlig ikke billigt at kombinere høj effekt med evnen til at gengive et lydbillede med mange detaljer og lav forvrængning. Noget, der er afgørende for de store oplevelser. Det løfter filmen hel del, når dialogerne åbner sig, og filmmusikken begynder at ånde. Eksplosioner og kollisioner bliver også mere realistiske, når man fjerner et lag grums fra det hele.

Og så har vi ikke engang nævnt, at dyrere receivere har flere kræfter og derfor kan trække højttalerne længere og dermed give endnu højere lydtryk. Tror du stadig, at man får de bedste filmoplevelserne i biografen? Så kan du godt tro om igen!

Det er ikke kun i hjemmebio-sammenhæng, at en receiver til 20.000 kroner betaler sig hjem i form af oplevelser. For nu kan vi for alvor også begynde at tale om fabelagtig musikgengivelse i stereo. Hvis din hjemmebiograf og dagligstuen er ét og samme rum, er det sandsynligt, at du bruger receiveren mindst lige så meget til stereomusik, og så er god lyd ekstra vigtigt.

Vi forventer, at en receiver som Pioneer SC-LX89 til 20.000 kroner giver lige så god stereolyd som en rendyrket hi-fi-forstærker til 8.000-10.000 kroner. Såsom Rotel RA-12, bare med meget mere power. En hjemmebio-receiver i denne klasse kan nemlig måle sig på muskelkraft med forstærkere som Yamaha A-S1100 eller Pioneers egen A-70DA. Men rent kvalitativt vil de nok lyde endnu bedre end LX89, da dens store udstyrspakke og mange forstærkerkanaler æder deres del af budgettet.

 

Lyd fra himlen

For at give endnu mere omsluttende lyd har receiverne de seneste år fået understøttelse af Dolby Atmos og nu også DTS:X. De to lydformater er meget ens og tilføjer lyd i højden takket være et eller to loftsmonterede højttalerpar (eller særlige gulvhøjttalere, der simulerer effekten). Dermed skabes en omsluttende halvkugle af lyd, så en helikopter, der flyver over hovedet på os, faktisk også lyder sådan, og når det regner i filmen, kan vi næsten mærke regndråberne ovenfra og omkring os.

Pioneer-receiveren har ni forstærkerkanaler og kan f.eks. byde på to Atmos-kanaler sammen med et 7.1 eller 7.2 højttaler-setup (7.1.2 eller 7.2.2). Hvis du nøjes med fem højttalere på gulvet, kan fire Atmos-højttalere installeres i loftet (5.2.4) for endnu mere effektiv 3D-lyd. Tilslut en ekstra stereo-effektforstærker, og du kan udvide til 7.2 plus fire Atmos-højttalere (7.2.4), eventuelt 9.2 plus to (9.2.2).

 

Kan det meste

Men det er ikke nok, at det lyder godt. En moderne receiver skal kunne afspille de nyeste Ultra HD-videoformater med fuld kvalitet samt udvidet farverum og gråtoneskala. Derfor skal den understøtte både HDMI 2.0 og kopibeskyttelsen HDCP 2.2 samt selvfølgelig HDR, som giver et billede med højere dynamisk omfang.

Desuden skal den kunne spille så at sige alle lydformater og musiktjenester. Så man kan koble den til hjemmenetværket og streame musik trådløst fra pc’en eller via en abonnementstjeneste som Spotify, Tidal eller Apple Music. LX89 har indbygget Spotify Connect, så du kan bruge dit Premium-abonnement og styre musikken direkte fra mobil, tablet eller pc, ligesom du er vant til.

Har du en iPhone eller iPad, vil du sætte pris på AirPlay, som lader dig streame musik fra alle dine apps i tabsfri kvalitet. Det bliver hurtigt løsningen for abonnenter på andre tjenester end Spotify. Det er også muligt for Android-brugere at benytte AirPlay via tredjeparts-apps som f.eks. DoubleTwist. Hvis du vil spille trådløst fra mobilen på den allernemmeste måde, kan du bruge Bluetooth.

Desuden kan LX89 afspille de fleste højopløste musikfiler. Enten fra USB-hukommelse eller fra en pc eller Mac koblet til netværket. Den har også USB DAC-indgang for nem tilslutning af pc og Mac via USB.

Med receiveren sluttet til netværket kan den desuden betjenes direkte fra mobilen med en app. Den hedder iControlAV5 og lader dig styre de fleste funktioner på mobil eller tablet med en elegant grafisk brugerflade. Endnu lettere end med den medfølgende fjernbetjening, selv om jeg personligt synes, at Pioneer godt kunne have nedtonet de fancy animationer i app’en og i stedet have koncentreret sig om bedre overblik.

 

Rumkorrektion

For at få et sømløst lydbillede, hvor højttalerne nærmest lader til at forsvinde, er det vigtigt, at receiveren kender den nøjagtige afstand til hver højttaler, samtidig med at lydniveauet mellem de indbyrdes kanaler indstilles korrekt. Ikke mindst skal den have den rigtige forsinkelse til subwooferen, der ellers vil lyde som et buldrende efterslæb, der ikke hører hjemme i lydbilledet.

Alt dette gøres automatisk med Pioneers rumkorrektionssystem MCACC. Her korrigeres der også for forskellig klangbalance højttalerne imellem, hvad enten det er, fordi de i sig selv er forskellige, eller fordi rummet påvirker dem forskelligt på grund af montering og omgivelser. Desuden fjernes stående lydbølger i basområdet, som ellers får bassen til at lyde opsvulmet og bombastisk, og endelig forsøger receiveren at rette eventuelle faseproblemer i højttalerne og dermed give et mere fokuseret lydbillede.

Det hele sker automatisk. Det eneste, brugeren skal gøre, er at fortælle receiveren, hvilken slags højttaleropsætning man har valgt (5.2.4, 7.1, bi-ampede fronthøjttalere osv.), og om man ønsker, at receiveren skal forsøge at tvinge en helt flad frekvenskurve ud af alle højttalerne, om lyden fra fronthøjttalerne skal bruges som udgangspunkt for justeringen af de andre, eller om man vil kalibrere højttalerne parvis.

 

Brugervenlighed

Hvis man vil tilslutte maksimalt to loftshøjttalere eller slet ingen, er opsætningen af LX89 en nem sag. Det bliver straks mere vanskeligt, når man gerne vil have fire loftshøjttalere. Den eneste højttalerudgang med ordet “top” (Top Middle) skal i så fald slet ikke benyttes. I stedet bruges højttalerudgangen Extra 1 til fronthøjttalerne, mens Surround Back er til de bagerste loftshøjttalere.

Har man desuden et ekstra sæt surround-højttalere bagi – som er det, der egentlig er Surround Back – så må de drives af en ekstra stereoforstærker, der kobles til Extra 2 på forforstærkerudgangen. Det er umuligt at vide uden at læse brugsanvisningen.

Skærmmenuen er enkel og ligetil, og ganske overskuelig. Men receiveren reagerer langsomt på fjernbetjeningens kommandoer. Hvis den skal sluttes til det trådløse netværk, og man skal indtaste password manuelt ved hjælp af piletasterne på fjernbetjeningen, må man være forberedt på eder og frustration. Godt, at det kun skal gøres én gang!

Den medfølgende fjernbetjening er desuden i en lige lovlig billigt udførelse til at følge med sådan en dyr receiver. Knapperne virker lidt løse, og piletasthjulet har slør. Det er ikke, fordi konkurrenternes fjernbetjeninger er meget mere luksuriøse, men hverken Denon, Marantz, Yamaha eller Onkyo har så dårlige knapper.

 

Lydkvalitet – surround

Når irritation har lagt sig, er SC-LX89 imidlertid en drøm at lytte til. Filmen Mad Max: Fury Road har et fantastisk Atmos-lydspor, der lader receiveren vise sig fra sin bedste side. Lydbilledet er luftigt og sammenhængende, når det strækkes ud til et tredimensionelt lydlandskab, og vores THX-højttalere fra Procella vågner til live.

Hør f.eks. åbningsscenen, hvor Max hjemsøges af stemmen af en pige, hvis liv det åbenbart ikke lykkedes ham at redde. Hendes stemme vandrer rundt i lokalet, højt og lavt, og vækker en skræmmende følelse af angst og klaustrofobi.

Der er jernhård kontrol over lydeffekterne. Biler, der eksploderer i ørkenen, brager realistisk og får næsten undertegnede til at glemme de mange digitale flammer, som på temmelig dårlig vis er lagt på i post-production. Her er lyden virkelig den halve oplevelse – mindst – og det heftige lydbillede løfter indtrykket.

Sammenlignet med den lige så avancerede, men mere overkommelige Onkyo RZ900 er der en helt anden kontrol over højttalerne. Det mærkede vi også, da vi testede højttalere fra Pioneer og Klipsch med indbyggede Atmos-kanaler. Især Klipsch-højttalerne, der gerne vil drives hårdt, lød skarpt og hvast med Onkyo-receiveren, når den blev presset, hvor Pioneer lød meget roligere og mere luftigt, men også mere hårdtslående.

Hvis man derimod kan lide varmen og fylden fra f.eks. Yamaha RX-A3050, lyder Pioneer-receiveren mere neutralt. Yamaha-fans vil måske kalde det klinisk, men jeg finder detaljeringsgraden i Pioneers mellemtoneområde uimodståelig. Hvis man da ikke lader sig friste til at kalibrere højttalerne helt fladt til rummet med indstillingen All Channels Adjust, som er meget steril og nærmest blottet for sjæl.

 

Lydkvalitet – stereo

LX89 lyder også fabelagtigt i stereo, og her trækker den om muligt endnu mere fra Onkyo RZ900. En cello lyder luftigt og samtidig fyldigt, når receiveren driver et par Dynaudio Contour S 3.4 LE. Onkyo lyder mere grovkornet og får ikke den musikalske nerve frem på samme måde.

Det samme er tilfældet med mere kompleks musik, uanset om der er tale om et stort orkester med højopløst lyd i alle kanaler, eller man spiller komprimeret popmusik fra Spotify. Pioneer er simpelthen en fornøjelse at lytte til, da den ikke farver lyden med nogen egenklang, men bare gengiver den på neutral vis – uden at det bliver kedeligt. Takket være masser af kraft og kontrol.

Pioneers egen stereoforstærker A-70DA lyder endnu mere åbent og detaljeret end LX89. Den fjerner endnu et slør fra musikken, og især ved lav volumen er der nogle kvaliteter her, som surround-receiveren ikke kan matche. Men receiveren er mindst lige så kraftig og kan drive ganske vanskelige højttalere med lige så god kontrol.

 

Samme lyd som forgængeren

Det skal siges, at der ikke er sket noget på lydsiden siden forgængeren LX88, da de begge har nøjagtig samme forstærkeropbygning og digitalkonvertering (to styk SABRE32 ES9016). Men det gør ikke noget, for den var lige så kanongod.

Den højere pris skyldes hovedsagelig skiftende valutakurser, da receiverne så at sige er identiske, bortset fra at LX88 ikke understøtter kopibeskyttelsen HDCP 2.2 og derfor ikke kan køre video-switching med en ny Ultra HD Blu-ray-afspiller. LX88 har ikke fået nogen opdatering til DTS:X, så vidt jeg har fundet ud af.

 

Konklusion

Pioneer SC-LX89 er – ligesom sin forgænger – en kanongod surround-receiver, der gengiver både filmlyd og musik med benhård kontrol. Dialoger og sangstemmer lyder åbent og klart med en fabelagtig dynamik, og den kan spille virkelig højt i hjemmebiografen uden at miste kontrollen. LX89 repræsenterer sin prisklasse med ære og bør seriøst overvejes, hvis du vil have endnu bedre lyd i stuen, end du får i biografen.

Receiveren reagerer langsomt på fjernbetjeningen, og tilslutning af Atmos-højttalere er ulogisk. Hvis du ikke har brug for video-switching til Ultra HD-videokilder, er forgængeren LX88 præcis lige så god.