Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Ny iPhone præsenteres den 10 september

Ventetiden er næsten forbi. Den næste iPhone lanceres om mindre end en måned.

Skrevet af / 12/08/2013 - 17:35
Ny iPhone præsenteres den 10 september

Det er det Apple-kyndige, amerikanske websted AllThingsD, som i weekenden kunne berette, at den (eller de) kommende iPhone(s) vil blive præsenteret ved en “special event” i næste måned. Helt præcis den 10. september.

Lanceringen kommer på et vigtigt tidspunkt for Apple, skriver AllThingsD. Selvom Apple stadig tjener styrtende med penge på iPhone, er firmaets samlede markedsandel faldende, hvad angår smartphones. Det skyldes i høj grad, at andre producenter nærmest oversvømmer markedet med billigere, Android-baserede smartphones. Se for eksempel vores test af Huawei Ascend Y300 – en Android-smartphone, som du kan købe for under 1.000 kroner!

Derfor summer internettet af rygter om, at Apple for første gang nogensinde vil lancere en discount-udgave af iPhone. Den skulle komme til at hedde iPhone 5C, som vi tidligere har skrevet, men den bliver næppe billigere end 3.000 kroner.

Den “rigtige”, nye iPhone – som forventes at komme til at hedde iPhone 5S – vil helt sikkert komme med iOS 7, som vi har skrevet om her, og derudover gættes der kraftigt på, at den vil tilbyde en helt ny sikkerhedsteknologi i form af integreret fingeraftrykslæser. Det har vi skrevet mere om her.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tag en digital detox med Nokias nye dumme mobiler

Her er HMD's egne mobiler

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

0
Lyd & Billede
Scroll to Top