Test: Devialet Expert 140 Pro

Franske Devialet er på få år gået fra at være en obskur fabrikant til at blive et navn på alle hi-fi-entusiasters læber. Som en slags hi-fi’ens svar på Tesla har de udfordret vedtagne sandheder og udtænkt nye, intelligente måder at lave god hi-fi på. Den avancerede SAM-teknik, der tilpasser forstærkeren til netop din højttalermodel, er et godt eksempel. De superpotente Phantom-højttalere et andet.

Men her handler det altså om førstnævnte. Nærmere bestemt den helt nye Expert 140 Pro, producentens første forstærker under den magiske 50.000-kronersgrænse. Det betyder, at den konkurrerer mod f.eks. Naim Uniti Nova samt T+A R 1000 E, der har meget af den samme klangkarakter som Devialet. Men Devialet kan nogle vigtige tricks, som T+A ikke kan.

I forstærkernes svar på Formel 1 anvendes den mest avancerede digitale forstærkerteknologi (hybrid mellem klasse A og D) kombineret med højopløste digitale tilslutninger. Men det er ikke alt, for med højteknologisk digitalprocessering er det muligt at skræddersy forstærkerne til brugerens udstyr.

Der er god sandsynlighed for, at du vil finde både dine dyrebare højttalere (næsten 900 højttalere er profileret) og netop din pickup i Devialets database (som udvides konstant), og i så fald sker der noget magisk. Tidligere måtte man regne med at punge ud med mindst 100.000 kroner for en Devialet-forstærker. Med Expert 140 Pro er prisen faldet til under det halve.

Nej, det er ikke en badevægt

Expert 140 Pro kan ligne en stor og dyr badevægt i blankpoleret metal. Om man kan lide det eller ej, må være op til den enkelte, men at den er et friskt pust i en ellers højrejst hi-fi-jungle, tror jeg, at der er bred enighed om.

Fjernbetjeningen er også ret speciel: Lige så kvadratisk som forstærkeren, med et stort volumenhjul midtpå. Den er selvfølgelig helt uden slør, da det er et trinløst præcisionsværktøj. Med knapper, hvor funktionerne kan tilpasses.

Streaming

Ud over at rumme en digital forstærker på 2 x 140 watt i 6 ohm er 140 Pro udstyret med digitalkonvertere og indbygget streaming-funktionalitet. Spotify Connect-funktionen gør, at du bare kan tage mobilen frem og spille direkte fra Spotify-app’en. Omend jeg foretrækker bedre lyd end det, og her har man nogle muligheder.

iPhone-brugere kan anvende AirPlay til at streame trådløs musik i CD-kvalitet, men det er, når forstærkeren kobles til hjemmenetværket, at mulighederne for højopløst musik åbner sig.

Ved at installere Air-app’en kan pc eller Mac finde forstærkeren som et lydkort, præcis som hvis den var sluttet til computeren med USB (hvilket også går an). Bruger du programmet Roon, så slipper du for dette, da Roon automatisk finder forstærkeren på netværket. Kør Roon på Mac eller pc, og styr gerne fra mobilen derfra.

Lige så avanceret

Jeg nævnte højteknologi, og selv om Expert 140 Pro er billigere end sine storebrødre, er der ikke sparet på den digitale indmad. Den er præcis lige så avanceret som de andre; det er antallet af indgange og forstærkere, der adskiller dem. Bemærk, at forforstærkerudgang ikke er standard, men kan bestilles oveni fra forhandleren.

Passive højttalere

For nu at tage det med højttalere først: Næsten alle højttalere er passive, selv om et passivt delefilter har flere svagheder. Ud over at musiksignalet mister dynamik ved at passere gennem modstandene i delefilteret, så sker der også en tidsforskydning, hver gang signalet ændres. Hvilket gør, at timingen mellem alle elementerne i en flervejshøjttaler aldrig bliver 100 procent optimal. Det går ud over følelsen af timing og rytme samt stereoperspektivet.

Desuden har ingen højttaler helt lineær modstand (impedans), hvilket betyder, at den belaster forstærkeren forskelligt forskellige steder i frekvensregisteret. Højttaleren kan så opføre sig lidt forskelligt fra forstærker til forstærker, afhængigt af hvor god forstærkeren er til at pumpe strøm ud dér, hvor impedansen er lavest.

Alt det slipper man for i en aktiv højttaler med elektronisk delefilter, hvor de indbyggede forstærkere også er specielt tilpasset til hver sin højttaler-enhed. Af disse grunde kan en passiv højttaler aldrig få helt samme timing og dynamik som en tilsvarende aktiv. Uanset hvilken slags forstærker man tilslutter.

Kompenserer

Det var i hvert fald, hvad vi troede. Men så kom Devialet pludselig på banen med en god portion opfindsomhed. Den franske forstærkerproducent tog nemlig måleudstyr med ud i marken og har de seneste år målt mange populære – og nogle ret sære – højttalermodeller.

Arbejdet pågår kontinuerligt, og de forsøger at holde sig opdateret på nye modeller, så godt de kan. Impedanskurve, frekvensrespons og timingfejl måles, og derefter laves et kompensationsfilter. Det kalder Devialet SAM, eller Speaker Active Matching.

Resultatet er bedre timing og stereobillede, og en mere udstrakt dybbas. Man har også målt slaglængden på bas-enhederne og indbygget et beskyttelsesfilter, der forhindrer enhederne i at slå længere, end de er lavet til, så man kan spille med endnu højere lydtryk end før.

Analogindgang og pladespiller

Den analoge line-indgang kan være netop det eller omprogrammeres til pladespillerindgang. Til præcis din pickupmodel! Vælg sidstnævnte i opsætningen på Devialets hjemmeside, og Devialet indstiller automatisk pickuptype og spænding, hvad enten den er stereo eller mono. Hvis din pickup ikke findes på listen, kan parametrene indstilles manuelt.

Du kan også vælge EQ-kurve. Standard er RIAA 1976-kurven, som de allerfleste bruger, men hvis du har nogle sære vinylindspilninger, der er skåret efter andre EQ-kurver, kan du nu endelig høre, hvordan det egentlig var meningen, at de skulle lyde!

Analoge kilder digitaliseres i øvrigt i forstærkeren til et 24 bit/192 kHz signal.

Hukommelseskort

Alle de indstillinger, du vil lave – det være sig SAM-filter, pickupindstillinger eller at programmere knapperne på fjernbetjeningen – gøres via Devialets hjemmeside og gemmes så på et hukommelseskort. Stik dette ind bag på forstærkeren, og indstillingerne lægges automatisk ind. Derefter kan du selv slå SAM-filteret til og fra eller vælge et niveau derimellem.

Subsonisk filter

Devialets forstærkere har også et højpasfilter – eller subsonisk filter, om man vil – indbygget. Hvis dit rum har problemer med den allerdybeste bas, kan du slå det til, og højttalerne ruller pænt af ved 30 Hz. Smart, da det kan fjerne en del problemer i bassen.

Næsten hele lyden til
den halve pris

Man kunne nemt fare vild i teknologien og helt glemme lydkvaliteten. Det enkle er ofte det bedste, hævder mange, og vi har da også fået nogle tårevædede øjeblikke med simple rørforstærkere. Gudskelov indfrier 140 Pro på lyden, men at beskrive det er ikke helt let. For hvordan beskriver man noget, der ikke findes?

Audiovector SR3 Arreté Raw Surface LE er en eksemplarisk højttaler til 90.000 kroner parret, men den har brug for kvalitet for at blomstre. Det får den med Devialet-forstærkeren. Før jeg har lavet noget som helst korrektion, giver forstærkeren højttalerne lov til at være sig selv. Det betyder en meget afbalanceret bas med god rytmik og en eksemplarisk opløsning i overtonerne. En højttaler, der er relativt let at placere på grund af sin beskedne størrelse og sin frie, lette spillestil.

Dobbelt som dyr konkurrent

Til sammenligning har den dobbelt så dyre Hegel H590 mere fynd og klem i bassen og flytter luft på en helt anden måde. Massive Attacks ikoniske “Teardrop” har sejere, mere heftige rytmer, og der er ingen tvivl om, at Hegel har flere kræfter at rutte med.

Der er mere varme her, og mange vil kalde Hegel mere musikalsk. Det vil jeg måske også, men man skal være forsigtig med at afskrive en forstærker som analytisk og kedelig, bare fordi den ikke har noget X-faktor at komme med. Faktisk kan man argumentere for, at fraværet af dette er Devialets styrke.

Fjerner et lag

Det, Devialet gør, er at fjerne et lag silke mellem højttalerne og lytteren. Den har en gennemsigtighed, der er svær at forklare – den skal opleves. Man opdager det bedst ved at skifte mellem flere par højttalere, for med Devialet er forskellene mellem dem større end med andre forstærkere, jeg kender. Inklusive den store Hegel og Naim Nova.

Bare hør Audiovectors lette, luftige overtoner på deres åbne, gennemsigtige gengivelse af Elizabeth Frasers stemmeregister. Når jeg skifter til Sonus faber Olympica III, mørkner det lidt. Overtonerne er mere dæmpede, og fokus flyttes til mellemtoneområdet. Som er varmere og mere rosenrødt end hos Audiovector.

Bassen er også mere fyldig hos Sonus faber, men den er ikke helt lineær. Den har en betoning i det øvre register, som trigges ret kraftigt af bastoner, der ligger netop dér.

Laura Marlings “Soothing”, der efterhånden er blevet en testfavorit, har en rytmisk, men melankolsk kontrabas. Den lyder mere troværdigt med Audiovector, mens Sonus faber gengiver nogle toner stærkere end andre. Det understreges meget tydeligt af Devialet-forstærkeren.

Højttalerne korrigeres

Tilfældighederne vil, at Devialet har kompensationsfiltre til både Audiovector- og Sonus faber-højttalerne. Da de aktiveres ved at tage et hukommelseskort frem og tilbage mellem forstærkeren og pc’en, og man kun kan indlæse én opsætning ad gangen, er det ikke muligt at lave en kort AB-test mellem de to højttalere i korrigeret tilstand. Det er nu heller ikke nødvendigt, for forskellene er lette at høre.

For det første går bassen dybere. Det gælder begge højttalerpar. Men endnu vigtigere, så er lydbilledet yderligere strammet op, og pludselig trækkes musikken ud til siderne, og sangstemmerne kommer frem i rummet. Med Audiovector bliver det hele spøgelsesagtig gennemsigtigt.

Klassisk musik bliver også en helt anden affære. Dvořáks violinkoncert i a-mol med Anne-Sophie Mutter og Berlinerfilharmonikerne får en endnu bedre placering af instrumenterne, og klangen fra koncertsalen flyttes ind i vores testrum. Soloviolinen er langt fremme i lydbilledet, men hvor den ofte tager lidt for meget fokus fra resten, er den her en helt naturlig del af helheden.

Men tilbage til Hegel, som stadig er kraftigere, men har mistet sit forspring, når vi taler musikalitet. Lydbilledet kollapser en smule mere indad igen – egentlig ikke på grund af forstærkeren, men fordi højttalernes passive delefiltre ikke er perfekte. Med Devialet får man langt hen ad vejen udbedret det.

Bedre bas

Det er endnu tydeligere med Sonus faber Olympica III. Betoningen i den øvre bas er næsten væk. Det skyldes, at forstærkeren får mere energi frem i dybbassen, og pludselig kommer hele kontrabassens toneregister fint frem. Også Sonus faber lyder glimrende med klassisk musik, selv om højttalerne ikke er lige så luftige som Audiovector.

Pointen er, at Devialet-forstærkeren lader højttalerne blomstre, som højttalerkonstruktøren har ønsket, ved at fjerne sig selv fra regnestykket. Og med korrektionen gør den højttalerne endnu en tjeneste ved at stramme skruerne i lydbilledet en ekstra tand. Det er ikke bare anderledes, det er bedre.

Konklusion

Expert 140 Pro er Devialets første forstærker til under 50.000 kroner og et lille mirakel. Den har nemlig de samme teknologiske lækkerier indeni som sine storebrødre. Det betyder, at den er ekstremt konfigurérbar, og især hvis du finder dine højttalere i Devialets database, kan du nyde noget af den bedste lyd, en forstærker har at tilbyde. Stram, kontant og med en spøgelsesagtig gennemsigtighed og opløsning.

Og hvis du mener, at Expert 140 Pro lyder klinisk, så skift højttalere!