Test: T+A R 1000 E

T+A R 1000 E

Laserpræcis forstærker

T+A R 1000 E er særdeles taktfast med superb opløsning og high-end-præcision. Og det bedst af det hele: Der er tilmed cd-afspiller inkluderet!

Plus
Det er længe imellem, at vi hører musik så præcist gengivet. Desuden har forstærkeren har alt, inklusive cd-afspiller og DAB+.
Minus
Dårlig app-betjening. Digitale filer over 192 kHz nedkonverteres.

Alt-i-et-produkter er ikke, hvad de var engang. For selv om stadig flere ønsker bekvemmeligheden ved alt, hvad man har brug for, i ét kompakt kabinet, er viljen til at betale for ordentlig kvalitet noget lavere. Derfor har flere og flere high-end-producenter kastet sig ud i det kunststykke at nedskalere deres store, blytunge enkeltkomponenter til et enkelt kabinet. T+A er en af dem.

Man skal bare kaste et enkelt blik på T+A R 1000 E for at forstå, at det er ingeniørkunst i topklasse. Her er solid aluminiumudførelse hele vejen med sammenføjninger så glatte, som kun tyskere kan lave dem. Faktisk gik det ikke op for mig, at der var en cd-skuffe, før jeg læste brugsanvisningen, da den nærmest går i ét med det store, sorte display. Som i øvrigt har så stor skrift, at selv svagsynede kan læse det.

Funktioner

Næsten alle funktioner er her, inklusive DAB+ og internetradio, samt indbyggede streaming-tjenester som Tidal og Deezer. Produktet er desuden Roon Ready, hvilket betyder, at du kan bruge programmet Roon på pc eller Mac og streame musik til forstærkeren over hjemmenetværket.

USB-kabel er ikke nødvendigt. Og det er fint, for USB-indgangen understøtter maksimalt 96 kHz opløsning, mens produktet ellers kan håndtere filer op til 192 kHz. Filer med højere opløsning end det bliver nedkonverteret til nærmeste kompatible opløsning.

Skulle du have musik lagret på en netværksforbundet harddisk (NAS), eller for den sags skyld en USB-stick, så er det bare at spille løs. Bluetooth fra mobilen? Kør på! Andre lydkilder kan sluttes til en af de mange digitalindgange, eller brug analog RCA. Eneste savn er en balanceret XLR-indgang, og hvis du vil have pladespillerindgang, koster det ca. 3.500 kroner ekstra.

Analog forstærkning med digitale principper

R 1000 E er baseret på indmaden fra den integrerede forstærker PA 1000 E og cd-afspilleren MP 1000 E. Effektforstærkerdelen anvender såkaldt pulsbreddemodulation, hvor det elektriske musiksignal oversættes til en serie “firkantimpulser”. Det kaldes ofte digital forstærkning, men hos T+A er modulatoren en analog konstruktion.

Annonce: Artiklen fortsætter nedenfor

Switching sker med hurtige MOSFET-transistorer, og udgangstrinene anvender analog negativ feedback til at kontrollere udgangssignalet. Ifølge T+A kan det give spændingsvariationer i strømforsyningen og dermed forvrængning, men i R 1000 E er feedback-sløjfen relativt svag og desuden frekvensafhængig (mere i bassen, der kræver meget strøm, mindre opad i frekvensregisteret, som er mere følsomt over for forvrængning). Noget, der skal give renere lyd.

Selve effekten er noget lavere end på PA 1000 E, men 115 watt pr. kanal i 8 ohm er alligevel mere end de 2 x 80 watt, som den konkurrerende Naim Uniti Nova leverer. Og næsten dobbelt så meget, som du får fra Teac NR-7CD (2 x 60 watt).

Tysk perfektion

Ligesom man ikke får en fornemmelse af en bils køreegenskaber ved at tale om specifikationer, får man heller aldrig at vide, hvordan en forstærker lyder, før man hører musik på den. Og gudskelov holder tyskerne, hvad de lover. For sikke en stram og kontant levering!

Koblet til Audiovector SR3 Arreté Raw Surface er det helt exceptionelt, så præcist R 1000 E gengiver musikken. Dvoráks violinkoncert opus 53 i a-mol er et præmieeksempel. Indspillet af Berlinerfilharmonikerne med Anne Sophie Mutter som solist og dirigeret af Manfred Honeck.

Med Tidal for Roon på MacBook Pro leveres musikken med stram og taktfast hånd. Soloviolinens hurtige bevægelser, akkompagneret af et storslået og sammenspillet orkester, får armhårene til at rejse sig – det her er topsejt. Og hvis du troede, at 2 x 115 watt ikke holder, så må du tro om igen.

Masser af dynamik

Her får man virkelig den dynamik, vi savnede fra Teac NR-7CD. Her går baskontrol og luftighed hånd i hånd, og forstærkeren bevarer kontrollen ved højere volumen, end Teac formår. Det er sejere, mere brutalt og mindst lige så glatpoleret og opløst.

Men T+A-forstærkerens værste konkurrent er ikke NR-7CD fra japanske Teac. Det er britiske Naim Uniti Nova. Et mindst lige så imponerende stykke ingeniørkunst med et – hvis du spørger mig – endnu lækrere udseende. Og med dynamik, timing og tredimensionalitet som sine musikalske styrker. En frygtindgydende forstærker.

Når det gælder råstyrke, er T+A meget lig Naim. De kan begge kunsten at banke trommerne ind i maveregionen på lytteren, og percussion lyder stramt og velordnet.

Det er min oplevelse, at T+A har mere luft i diskantområdet og bedre frekvenslinearitet, end jeg husker fra Naim Uniti Nova. Flere detaljer, mere sprødhed i violinernes overtoner. Hvis det gjaldt om at tælle antallet af hår på violinbuen, ville man i højere grad være i stand til det med R 1000 E end med Naim Uniti Nova.

Den elektroniske og dejligt basrige “You Should See Me In a Crown” med Billie Eilish er også et fint eksempel. Bassen er saftig og kontant, mens T+A har et væld af detaljer opad.

Men Naim-forstærkeren har en X-faktor: En oplevelse af tredimensionalitet. Samtidig har den en større ro i lydbilledet. Det lyder mere “ flydende” på en måde. Eller: Hvor T+A taler med matematik, taler Naim i billeder.

Filterindstilling

T+A har imidlertid et trick oppe i ærmet. Sæt DAC-filteret til Impulse i stedet for Linear, og digitalkonverteringen fokuserer mere på timing og lidt mindre på frekvenslinearitet. Og sikke en forskel, det gør.

Først og fremmest har det til formål at fjerne “pre-ringing” i filteret ved sampling-frekvensen, og det kan høres ved, at det netop bliver mere flydende, tredimensionelt og naturligt. Hvad frekvenslinearitet angår, sker der ikke meget rent subjektivt, så jeg vil vove at påstå, at Impulse er den bedste indstilling at bruge uanset musik.

T+A-forstærkeren er klart på bølgelængde med Naim, og det kan endda godt ske, at de ekstra watt giver en smule mere kontrol. Men der er et problem …

T+A R 1000 E er ikke helt perfekt. Men svagheden ligger ikke i lydkvaliteten. Det er brugervenligheden, jeg ikke helt kan forlige mig med.

Indstillinger og menuopsætning er lidt mekanisk og bøvlet. F.eks. tog det lidt tid at vænne sig til, at indstillingerne for DAC-filteret deler knap på fjernbetjeningen med tonekontrollerne, markeret med en node. Grafik har man heller ikke gjort noget ud af; her er det ren listeform, og ikke alle undermenuer er lige intuitivt placeret. Bare det at opdatere til den nyeste firmware betød, at jeg måtte google lidt.

Displayet på fronten er som nævnt stort, men der er ingen info om opløsning og filformat på den musik, der afspilles. En savn, når man streamer musik i forskellige musikformater og gerne vil have et overblik. F.eks. ved man ikke, om man spiller almindelig cd-kvalitet eller højopløst Master-kvalitet fra Tidal.

Når man skal afspille filer med højere opløsning, end forstærkeren er lavet til, går det fint med Roon eller andre afspilningsprogrammer på Mac eller pc koblet til USB-DAC-indgangen. Så konverteres filerne til nærmeste kompatible opløsning. Men hvis du har filer gemt på USB-hukommelse og vil afspille dem direkte i forstærkerens afspiller, kan den ikke dette. Jeg prøvede med nogle musikfiler i 24 bit/352,8 kHz opløsning, og det hele gik bare i stå.

Endelig må jeg nævne den mangelfulde mobil-app. Den er slet ikke så intuitiv som Naims, og man ved heller ikke, om man afspiller højopløst eller lavopløst musik fra Tidal.

Konklusion

Lydkvaliteten fra R 1000 E er lige så helstøbt som konstruktionen med klippefast baskontrol, samtidig med at opløsningen opad er i særklasse. Den får det maksimale ud af hver eneste af de 115 watt pr. kanal, og vi savner egentlig aldrig mere.

Og hvis man synes, at opløsning og taktfasthed kan komme i vejen for det musikalske, så er det bare at skifte filterindstillingen fra Linear til Impulse, og pludselig kommer dybden i lydbilledet også. Hvis den ikke er et unikum, så kæmper den i hvert fald helt i toppen i sin prisklasse.

Vi savner ikke nogen funktioner; her er både DAB+, internetradio og cd-afspilning. Og mulighed for pladespillerindgang, som ganske vist koster ekstra. Derimod er brugervenligheden ikke helt sømløs. Men man kan vænne sig til meget, og det er ikke værre, end at vi klart vil anbefale R 1000 E.

<
>
Med en række analoge og digitale indgange er der ikke meget, man savner bag på T+A R 1000 E. Bortset måske fra en balanceret XLR-indgang. Pladespillerindgang koster desuden ekstra. (Foto: T+A)
Alt-i-et-produkter er ikke, hvad de var engang. For selv om stadig flere ønsker bekvemmeligheden ved alt, hvad man har brug for, i ét kompakt kabinet, er viljen til at betale for ordentlig kvalitet noget lavere. Derfor har flere og flere high-end-producenter kastet sig ud i det kunststykke at nedskalere deres store, blytunge enkeltkomponenter til et enkelt kabinet. T+A er en af dem.Man skal bare kaste et enkelt blik på T+A R 1000 E for at forstå, at det er ingeniørkunst i topklasse. Her er solid aluminiumudførelse hele vejen med sammenføjninger så glatte, som kun tyskere kan lave dem. Faktisk gik det ikke op for mig, at der var en cd-skuffe, før jeg læste brugsanvisningen, da den nærmest går i ét med det store, sorte display. Som i øvrigt har så stor skrift, at selv svagsynede kan læse det.

Funktioner

Næsten alle funktioner er her, inklusive DAB+ og internetradio, samt indbyggede streaming-tjenester som Tidal og Deezer. Produktet er desuden Roon Ready, hvilket betyder, at du kan bruge programmet Roon på pc eller Mac og streame musik til forstærkeren over hjemmenetværket.USB-kabel er ikke nødvendigt. Og det er fint, for USB-indgangen understøtter maksimalt 96 kHz opløsning, mens produktet ellers kan håndtere filer op til 192 kHz. Filer med højere opløsning end det bliver nedkonverteret til nærmeste kompatible opløsning.Skulle du have musik lagret på en netværksforbundet harddisk (NAS), eller for den sags skyld en USB-stick, så er det bare at spille løs. Bluetooth fra mobilen? Kør på! Andre lydkilder kan sluttes til en af de mange digitalindgange, eller brug analog RCA. Eneste savn er en balanceret XLR-indgang, og hvis du vil have pladespillerindgang, koster det ca. 3.500 kroner ekstra.

Analog forstærkning med digitale principper

R 1000 E er baseret på indmaden fra den integrerede forstærker PA 1000 E og cd-afspilleren MP 1000 E. Effektforstærkerdelen anvender såkaldt pulsbreddemodulation, hvor det elektriske musiksignal oversættes til en serie “firkantimpulser”. Det kaldes ofte digital forstærkning, men hos T+A er modulatoren en analog konstruktion.Switching sker med hurtige MOSFET-transistorer, og udgangstrinene anvender analog negativ feedback til at kontrollere udgangssignalet. Ifølge T+A kan det give spændingsvariationer i strømforsyningen og dermed forvrængning, men i R 1000 E er feedback-sløjfen relativt svag og desuden frekvensafhængig (mere i bassen, der kræver meget strøm, mindre opad i frekvensregisteret, som er mere følsomt over for forvrængning). Noget, der skal give renere lyd.Selve effekten er noget lavere end på PA 1000 E, men 115 watt pr. kanal i 8 ohm er alligevel mere end de 2 x 80 watt, som den konkurrerende Naim Uniti Nova leverer. Og næsten dobbelt så meget, som du får fra Teac NR-7CD (2 x 60 watt).

Tysk perfektion

Ligesom man ikke får en fornemmelse af en bils køreegenskaber ved at tale om specifikationer, får man heller aldrig at vide, hvordan en forstærker lyder, før man hører musik på den. Og gudskelov holder tyskerne, hvad de lover. For sikke en stram og kontant levering!Koblet til Audiovector SR3 Arreté Raw Surface er det helt exceptionelt, så præcist R 1000 E gengiver musikken. Dvoráks violinkoncert opus 53 i a-mol er et præmieeksempel. Indspillet af Berlinerfilharmonikerne med Anne Sophie Mutter som solist og dirigeret af Manfred Honeck.Med Tidal for Roon på MacBook Pro leveres musikken med stram og taktfast hånd. Soloviolinens hurtige bevægelser, akkompagneret af et storslået og sammenspillet orkester, får armhårene til at rejse sig – det her er topsejt. Og hvis du troede, at 2 x 115 watt ikke holder, så må du tro om igen.

Masser af dynamik

Her får man virkelig den dynamik, vi savnede fra Teac NR-7CD. Her går baskontrol og luftighed hånd i hånd, og forstærkeren bevarer kontrollen ved højere volumen, end Teac formår. Det er sejere, mere brutalt og mindst lige så glatpoleret og opløst.Men T+A-forstærkerens værste konkurrent er ikke NR-7CD fra japanske Teac. Det er britiske Naim Uniti Nova. Et mindst lige så imponerende stykke ingeniørkunst med et – hvis du spørger mig – endnu lækrere udseende. Og med dynamik, timing og tredimensionalitet som sine musikalske styrker. En frygtindgydende forstærker.Når det gælder råstyrke, er T+A meget lig Naim. De kan begge kunsten at banke trommerne ind i maveregionen på lytteren, og percussion lyder stramt og velordnet.Det er min oplevelse, at T+A har mere luft i diskantområdet og bedre frekvenslinearitet, end jeg husker fra Naim Uniti Nova. Flere detaljer, mere sprødhed i violinernes overtoner. Hvis det gjaldt om at tælle antallet af hår på violinbuen, ville man i højere grad være i stand til det med R 1000 E end med Naim Uniti Nova.Den elektroniske og dejligt basrige “You Should See Me In a Crown” med Billie Eilish er også et fint eksempel. Bassen er saftig og kontant, mens T+A har et væld af detaljer opad.Men Naim-forstærkeren har en X-faktor: En oplevelse af tredimensionalitet. Samtidig har den en større ro i lydbilledet. Det lyder mere “ flydende” på en måde. Eller: Hvor T+A taler med matematik, taler Naim i billeder.

Filterindstilling

T+A har imidlertid et trick oppe i ærmet. Sæt DAC-filteret til Impulse i stedet for Linear, og digitalkonverteringen fokuserer mere på timing og lidt mindre på frekvenslinearitet. Og sikke en forskel, det gør.Først og fremmest har det til formål at fjerne “pre-ringing” i filteret ved sampling-frekvensen, og det kan høres ved, at det netop bliver mere flydende, tredimensionelt og naturligt. Hvad frekvenslinearitet angår, sker der ikke meget rent subjektivt, så jeg vil vove at påstå, at Impulse er den bedste indstilling at bruge uanset musik.T+A-forstærkeren er klart på bølgelængde med Naim, og det kan endda godt ske, at de ekstra watt giver en smule mere kontrol. Men der er et problem …T+A R 1000 E er ikke helt perfekt. Men svagheden ligger ikke i lydkvaliteten. Det er brugervenligheden, jeg ikke helt kan forlige mig med.Indstillinger og menuopsætning er lidt mekanisk og bøvlet. F.eks. tog det lidt tid at vænne sig til, at indstillingerne for DAC-filteret deler knap på fjernbetjeningen med tonekontrollerne, markeret med en node. Grafik har man heller ikke gjort noget ud af; her er det ren listeform, og ikke alle undermenuer er lige intuitivt placeret. Bare det at opdatere til den nyeste firmware betød, at jeg måtte google lidt.Displayet på fronten er som nævnt stort, men der er ingen info om opløsning og filformat på den musik, der afspilles. En savn, når man streamer musik i forskellige musikformater og gerne vil have et overblik. F.eks. ved man ikke, om man spiller almindelig cd-kvalitet eller højopløst Master-kvalitet fra Tidal.Når man skal afspille filer med højere opløsning, end forstærkeren er lavet til, går det fint med Roon eller andre afspilningsprogrammer på Mac eller pc koblet til USB-DAC-indgangen. Så konverteres filerne til nærmeste kompatible opløsning. Men hvis du har filer gemt på USB-hukommelse og vil afspille dem direkte i forstærkerens afspiller, kan den ikke dette. Jeg prøvede med nogle musikfiler i 24 bit/352,8 kHz opløsning, og det hele gik bare i stå.Endelig må jeg nævne den mangelfulde mobil-app. Den er slet ikke så intuitiv som Naims, og man ved heller ikke, om man afspiller højopløst eller lavopløst musik fra Tidal.

Konklusion

Lydkvaliteten fra R 1000 E er lige så helstøbt som konstruktionen med klippefast baskontrol, samtidig med at opløsningen opad er i særklasse. Den får det maksimale ud af hver eneste af de 115 watt pr. kanal, og vi savner egentlig aldrig mere.Og hvis man synes, at opløsning og taktfasthed kan komme i vejen for det musikalske, så er det bare at skifte filterindstillingen fra Linear til Impulse, og pludselig kommer dybden i lydbilledet også. Hvis den ikke er et unikum, så kæmper den i hvert fald helt i toppen i sin prisklasse.Vi savner ikke nogen funktioner; her er både DAB+, internetradio og cd-afspilning. Og mulighed for pladespillerindgang, som ganske vist koster ekstra. Derimod er brugervenligheden ikke helt sømløs. Men man kan vænne sig til meget, og det er ikke værre, end at vi klart vil anbefale R 1000 E.[gallery ids="85867,85868,85869,85870,85871"]
Vi tester mere end 450 produkter om året. Læs denne test, og få fuld adgang til Lyd & Billede.
Allerede abonnent? Log ind.
Prøveabonnement
0,-
Fri adgang til lydogbillede.dk
Bronzeabonnement
369,-pr/halvår
1/2 år (6 numre) Digitaludgaven Fri adgang til lydogbillede.dk
Sølvabonnement
660,-pr/år
1 år (11 numre) Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Guldabonnement
1.049,-pr/år
1 år (11 numre) Ny digital film hver måned Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Abonnementet fornyes automatisk til ordinær pris: 49 kr om måneden.

Med et abonnement på Lyd & Billede får du:

Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven (iPad/Android) hver måned Betydelig rabat Vælg selv længden af dit abonnement - og med eller uden film Stor velkomstgave
Bedste pris på T+A R 1000 E
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • Udgangseffekt: 2 x 115 W (8 ohm) / 2 x 180 W (4 ohm)
  • Indgange: CD, 2 x optisk, 3 x koaksial, USB-B, 2 x USB-A, 3 x RCA, Bluetooth, DAB+, phono (ekstra)
  • Netværk: Wi-Fi, Ethernet, DLNA, Roon Ready, Tidal, Deezer, Qobuz
  • Udgange: Pre, line, sub, koaksial
  • Mål: 11,5 x 44 x 37 cm
  • Vægt: 13 kg
  • Finish: Sølv, sort
  • Web: kcaudio.dk
T+A R 1000 E produktside
Pris: 38600,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

AirPods får stemmestyring

Apples AirPods får trådløs opladning og Hej Siri.

Philips OLED934: Ny topmodel afsløret

Her er de første billeder af den nye topmodel fra Philips, OLED934!

Apple turbo-trimmer iMac

De nye iMacs bliver dobbelt så hurtige til krævende opgaver.

Stranger Things 3. sæson – den første trailer!

4. juli vender Netflix tilbage til Hawkins og Stranger Things.

Test
Panasonic Lumix S 24-105 mm F4 Macro OIS

Super allround-zoom

Panasonics første full-frame standardzoom lever op til forventningerne.

Det er nu du skal købe iPad

Hvis du går med planer om at købe en ny tablet, så er tiden inde.

Lysstærkt portrætobjektiv til Sony Alpha

Stille, hurtigt og med nydelig bokeh er blandt egenskaberne på 85 mm f/1.4 fra Samyang.

Test
Canon EOS RP

Røverkøb fra Canon

Canon EOS RP er ikke uden kompromiser, men er aggressivt prissat og meget tilfredsstillende at bruge.

Alt om Samsungs 2019 QLED-TV’er

Samsungs kommende 2019-modeller får et markant løft i billedkvalitet, og denne gang gælder det ikke kun for topmodellerne.

Test
Samsung QE65Q900R

8K mod 4K-TV: ­Teknisk knockout

Er Samsungs mindste og billigste 8K-skærm bedre end et almindeligt godt 4K-TV? Vi tester!

Tidal giver studielyd på iPhone

Tidal-brugere kan glæde sig over, at iPhone har fået MQA-understøttelse og dermed kommer tættere på lyden på studieoptagelsen.

Gruppetest
5 trådløse hovedtelefoner med støjreduktion

Dejlig stille på flyet

Støjreducerende hovedtelefoner modvirker træthed og beskytter din hørelse på lange flyrejser.

Messebilleder fra Sound Society 2019

Fuldt hus, da Hotel Royal for anden gang var rammen om den aarhusianske high-end-messe.

Test
Line Magnetic Audio LM-805iA

Glødende klangmester

Fordomme står for fald med en af de bedste rørforstærkere, vi har testet.

Vores yndlingskamera er blevet bedre

Leica Q2 er måske det perfekte rejsekamera.

Test
Audiovector QR5

Den mest komplette ­højttaler

QR5 leverer rytmerne uden tøven, giver musikken luft – og slår næsten benene væk under deres egne topmodeller.

Test
ikko OH1

Biller i ørerne

Kinesiske ikko debuterer med høje ambitioner til hverdagspris.

Test
RME ADI-2 DAC

Den bedste lyd vi har hørt

Du finder næppe en bedre DAC til prisen end RME ADI-2 DAC.

Test
Stax SR-009s

Det her er ikke lyd – det er magi

Nu ved jeg, hvordan det er at have et helt univers presset ind mellem ørerne.

anmeldelse
A star is Born

Kemien slår gnister

Cooper og Gaga synger sig ind i filmhistorien med et medrivende remake af “modgang gør stærk”-klassiker.